Wanger/Gernern fra Skt. Petri

Startet af Ulla Maria Olsen, 07 Feb 2011 - 00:24

Forrige emne - Næste emne

Ulla Maria Olsen

Jeg søger oplysninger om Simon Wanger og Maria Gernern. Simon var fanesmed ved garden i København. De fik så vidt jeg ved kun 2 sønner;

Friederick Christian Wanger (døbt 3. aug. 1723 i  den tyske menighed Skt. Petri. I kirkebogen står Kong Frederik og kronprinsen blandt hans faddere (se evt. vedhæftede fil). Er det bormalt for en søn af en fanesmed eller stikker der noget under?
og
Nikolaj/Nikolai Wanger (født ca. 1722 i København, død ca. 1800 i København). Nikolaj får Edel/Ædel/Ellen Kirstine Wanger 1773 i Vordingborg, med en enke efter Købmand Stierne; Suzanna Christine født Petersdatter. Jeg ved ikke om de fik flere børn. Nikolaj blev Kgl. Ritmester.

Jeg har prøvet forskellige stavemåder i FT og også ledt efter Nikolajs dåb, men jeg kan ikke finde den. Der begynder først at komme kød på DDA, når jeg når til Edel. Hende kan jeg ikke finde dåben på, for Vordingborg mangler kirkebog fra 1766-1780 :( Nogle gange staves de Wänger eller Wanger andre gange Von Wanger. Lægdsruller har jeg ikke turdet give mig i kast med - og jeg har et stykke til nærmeste arkiv.

Jeg søger især info på Simon og Maria, som jeg har mistænkt for at komme fra Tyskland. De fik jo i hvert fald den ene søn døbt i den tyske meighed i Skt. Petri i København og navnene klinger tysk. Jeg ved dog ikke hvorfra eller om det er tidligere generationer, der har immigreret hertil.

Sporet stopper nemlig her - medmindre I kan hjælpe mig se lyset eller hvor jeg kan lede videre.

Håber I kan hjælpe mig videre!

På forhånd tak :)

[vedhæfting slettet af admin]

Ulla Maria Olsen

Jeg har kontaktet den tyske menighed Skt Petri-sogn i København, som ikke har flere info om Wanger/Gernern-familien udover den ene dåb. De har mistet data fra før 1728 i en brand og har kun sporadiske oplysninger tilbage fra den tid.

Er der nogen ideer til, hvordan jeg kommer videre eller er jeg mon nødsaget til at se denne gren for afsluttet - lige når det bliver rigtigt spændende?  :(

Anne Mortensen

Prøv om du får noget ud af dette link

Fortegnelse af 13. April over de i Kjøbenhavns Ildebrand 1728 afbrændte Gaarde og Huse

http://www.hist.uib.no/kbh1728/html/innhald.htm
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ulla Maria Olsen

Super link - det vil jeg kaste mig over!

Kan se, at Simon Wanger boede til leje i et hus på Gothersgade nr. 226 i Rosenborg-kvarteret. Det ligger jo også passende tæt på livgardens kaserne, hvor han var fanesmed. Der står dog ikke hvem der ellers boede der.

Men så ved jeg da det - tak for linket!

Ulla Maria Olsen

Jeg har nu en anden kilde, der mener Edel Kirstine Wanger kan være født i Køge 1773-1776 (familysearch).

Er der nogen, der er en haj til at tyde 1700-tals kirkebøger? Jeg kan simpelthen ikke hitte rede i dem :( Hvis ikke nogen herinde kan tyde det, så vil jeg søge hjælp i 'Hjælp til tydning'-foraet.