Hvor opbevares sognefogedernes protokoller over børnebidrag?

[Vagn Lindegaard Svensson]

I 1932 fødte en ugift tjenestepige i Gentofte et barn på Rigshospitalet. Barnet blev senere et af mine familiemedlemmer. Barnefaderen, der boede i Gentofte, var kendt og blev pålagt at betale børnebidrag til barnet. Tjenestepigen rejste senere tilbage til Jylland, hvor hun i 1936 blev gift. Barnet blev adopteret af hendes mand i 1945.
I perioden 1935 - 44 blev børnebidragene fra barnefaderen sendt til moderen via sognefogeden i Stabrand, Nødager sogn i Randers amt. Moderen vidste, hvem barnefaderen var og hvor han boede, men nægtede at fortælle det til barnet. Moderen gik i graven med denne viden.

Da sognefogeden i Stabrand modtog og videresendte bidragene, må han have kendt faderens identitet og indført den i sin protokol. Mit problem er, at jeg ikke ved, hvor jeg skal henvende mig for at se protokollen, hvis den da ellers er bevaret, og derved finde ud af, hvem barnefaderen er.
Jeg håber, at andre, der måtte have haft et tilsvarende problem, vil give mig lidt vejledning. Skulle det lykkes at identificere barnefaderen, ville det også opfylde et af barnets højeste ønsker.

Venlig Hilsen
Vagn Svensson.

[Lis B. Jensen]

Hej
Jeg vil gætte på de kan ligge i de kommunale arkiver  - eller være afleveret til landsarkivet.

[Egon Hansen]

Med de nye storkommuner er rådhusene ogang med at indrette stadsarkiver for alle sogne i de nye kommuner. Efterhånden som det sker, vil alle gamle kommunearkiver blive afleveret der, selv om de har været ondsendt til et landsarkiv.
Altså hvad der er bevaret! meget er gået tabt i de små landkommuner, hvor opbevaringsforholdene ikke var ideelle.
Spørg på rådhuset om de har, eller snart får et godkendt stadaarkiv, eller om de har truffet anden ordning for opbevaeringen af gamle kommunearkiver.
Mvh Egon

[Lis B. Jensen]

Hej Egon

Ja - mange storkommuner er igang blot ikke Vordingborg på nuværende tidspunkt. Og der ligger rigtig meget som endu ikke er registreret - men som så mange andre kommuner er det et spørgsmål om kr og ører.
Jeg ved dog der er nogle sognefogedprotokoller - så der er ikke andet at gøre en skrive eller ringe til kommunen og spørge

[Ingelise Edelfeldt Jacobsen]

Hej Vagn

Sognefogedprotoller henhører til Fogedretten og skal derfor ikke  søges i de kommunale arkiver, men i Retsbetjent-arkiverne.

Søg på Daisy: Sognefogedprotokol.

Protokollen vedr. det sogn du søger, er tilsyneladende ikke afleveret. En anden mulighed kunne være Sognerådets Forhandlingsprotokol, da sagen kan være behandlet her.

Til Lis.
Div. Sognefogedprotokoller fra Vordingborg Fogedret i perioden 1932-1971, findes på Rigsarkivet.

mvh Ingelise Jacobsen

[Lis B. Jensen]

Hej Ingelise

Tak skal du have
Dog har jeg har fat i nogle Sognefogeders forhandlingsprotokoller omkring 1900, mens jeg var ansat til oprydning i arkiavlierne i Vordingborg Kommune.

[Vagn Lindegaard Svensson]

En stor tak til alle for den hurtige hjælp, I har ydet mig i mine bestræbelser for at få fat i sognefogeden i Stabrands protokol. Nu vil jeg forfølge de anviste spor og håber, det giver et positivt resultat.
Skulle der dukke flere gode tips op, er jeg naturligvis meget interesseret i at få dem også.

Venlig hilsen
Vagn Svensson.

[Egon Hansen]

Jeg skukke for nogen tid siden have fat i nogle fattigprotokoller fra et landsogn, som o 1970 var blevet delt mellem Sæby og Frederikshavn kommuner.Jeg forespurgte på Bangsboarkivet og på Landsarkivet i Viborg, men blev henvist til rådhuset o Frederikshavn.
Desværre var det jeg søgte ikke bevaret, men jeg fandt  ad andre kanaler en fortegnelse over hvilke kommuner som havde oprettet egne rådkusarkiver, hvilke som påtænkte at gøre og hvilke som havde truffet andre foranstaltninger, så som at "leje" sig ind hvor der allerede var etableret arkiver.
Desværre har jeg ikke lige det link ved hånden.
Mvh Egon

[Vagn Lindegaard Svensson]

På baggrund af jeres svar ser det ud til, at problemet snart kan være løst. Med stor sandsynlighed findes de oplysninger, som jeg savner, i Nødager kommunes arkiv fra den pågældende periode.
Arkivalierne skulle befinde sig på Landsarkivet for Nørrejylland, så nu fortsætter eftersøgningen der.
En stor tak til jer alle.

Venlig hilsen
Vagn.

[Ruby]

Hvis moderens nye mand adopterede barnet, så eksisterer der en adoptionssag. Denne kan man som efterkommer få tilladelse til at se! Et eller andet sted har jeg lavet og gemt en vejledning i, hvordan dette gøres (jeg har selv skullet igennem det samme med min bedstefar/oldefar - og det kom der også interessante ting ud af :-)). Jeg skal se, om jeg ikke kan finde vejledningen og lægge den her senere...

[Ruby]

....og her er så min lille vejledning:

Da jeg skulle rekvirere min bedstefars gamle adoptionssag, krævede det en masse forskellige henvendelser til forskellige landsarkiver, Familiestyrelsen og Rigsarkivet. Jeg blev sendt frem og tilbage mellem arkiverne, MEN det lykkedes (vær blot indstillet på, at det kan kræve lidt krudt og en mængde tålmodighed).

Der er en tilgængelighedsfrist på 75 år for adoptionssager - dog kan man ansøge om dispensation fra denne regel, og 98% får dispensationen! Sådan gør du:

- Først skal I finde ud af, hvilket arkiv sagen opbevares i. Her skal I tage udgangspunkt i adoptionsårstallet.

Før 1947: adoptionssager findes i Danske Kancellis arkiv (indtil 1848) og Justitsministeriets arkiv (1849-1947), som findes på Rigsarkivet
1948-1972: Adoptionssager findes i amtsarkiverne på landsarkiverne. Adoptionsager i amtsarkiver og statsamtsarkiver for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm findes på Rigsarkivet

- Gå ind på Statens Arkivers hjemmeside og find, download og print det relevante ansøgningsskema:
http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/det_ma_du_se_i_statens_arkivers_samlinger/ansogningsskema_om_adgang_til_arkivalier

- Udfyld alt, hvad du kan - husk også bagsiden/side 2. Her skal du blot sætte kryds ud for "Personlig oplysning om min nærmeste familie..." og skrive "Til helt private formål ønsker jeg at kende baggrunden for adoptionen af min [bedstefar el. hvad han nu var]" el. lign.

- Send skemaet til det relevante arkiv. Hvis arkivet vurderer, at I skal oplyse et journalnummer, vil I få det at vide sammen med information om, hvem I skal henvende jer til for at få dette.

- Herefter er der tilbage at vente på dispensationen/sagen. Ring eller skriv til Landsarkivet, hvis du ønsker at høre, hvordan det går med behandlingen af din sag

- Hvis du har søgt dispensation fra tilgængelighedsfristen, vil det - når du modtager dispensationen - fremgå, at du skal overholde nærmere bestemte vilkår (du må ikke fortælle nogen noget om, hvad der står i sagen), og derefter skal du underskrive og fremsende dokumentet med din underskrift. Ved denne lejlighed bliver du også bedt om at oplyse, om du vil have lagt sagen frem på landsarkivet til gennemsyn, eller om du vil bestille en kopi af den mod betaling. 

- Og så er det atter tid til at vente på svar. Men rust dig med tålmodighed - i mit tilfælde var det hele ventetiden værd!

[Vagn Lindegaard Svensson]

Hej Helle.

Tak for den flotte vejledning om åbning af en forlængst afsluttet adoptionssag. I mit tilfælde er forsøget på at finde faderens navn i sognefogedprotokollen stadig igang. Skulle forsøget mislykkes, må vi jo nok være nødt til at åbne adoptionssagen fra 1945. I så fald vil din vejledning komme til sin ret. Tak endnu engang.

Venlig hilsen
Vagn.

[Ruby]

Hej igen -

En adoptionssag indeholder oftest også andre - i mange tilfælde "værdifulde" - oplysninger. I den gamle sag, jeg fik kopi af, var der oplysninger om den biologiske far, som ingen andre fra hans familie formodentlig kendte til (ingen vidste, at han havde fået et barn). Han var en velhavende nordmand og havde været i Århus for at betale et beløb til adoptivfamilien, som tak fordi de adopterede hans søn. Ydermere kan man af sagen se, at han forsøgte at stille betingelse om, at barnet skulle være arveberettiget efter sin adoptivfamilie. I Adoptionsbevillingen afvises dette krav dog blankt, og faktisk er det - som noget usædvanligt - besluttet, at drengen skal være arveberettiget efter BÅDE sin adoptiv- og sin biologiske familie. Sådan gik det dog ikke. Den velhavende far holdt helt for sig selv, at han havde en bortadopteret søn i Danmark - selv ikke hans nærmeste fik nogensinde noget at vide. Da han døde, betænkte han forskellige godgørende institutioner og byen, han levede i (han havde ikke andre børn), men hans arveberettigede søn i Danmark fik intet. Og vidste vist heller ikke, hvem hans far var.

Nå, men dette blot for lige at gøre opmærksom på, at det kan være gavnligt og yderst interessant også at indhente adoptionssagen :-)

Venligst
Helle