Hvordan kommer jeg videre

[Conni Green]

Jeg er gået i stå i min slægtsforskning.
Dvs. Jeg er kommet så langt i kirkebøger og Ft, som jeg kan læse.
Hvordan kommer jeg længere" bagud"
Forslag modtages med tak 

[Jens Voigt]

Så skal du til at kigge på skifter.

[Leif Sommerdal]

Her kan jo gives mange svar.

Du skriver: "Som jeg kan læse" - betyder det, at du ikke læser gotiske bogstaver? - eller er det så langt som kirkebøgerne når?

Hvis du er det er der inspiration at finde her

[Egon Hansen]

et eks: Riberhus lens jordebog er bevaret for 1568 og 1593  På en større fæstegård under lenet, er der 4 fæstere . Jeg sammenligner navnene i de to jordebøger, og kan se at tre af navnene er den samme person eller en søn har overtaget efter faderen , Den fjerde part har et navn som olle kan knyttes til fæsteren i 1598, men dennes (måske?)ældste søn har samme fornavn som den tidligere fæster.
Mon ikke den nye mand enten er svigersøn til den afgåede, eller måske gift med hans enke?  (navneopnævningsreglerne).
I tingbøgerne for Skads herred, som er bevaret fra 1636,optræder flere af børnene som værger/formyndere for hinandens ægtefæller og børn, Deraf søskendeflokken, og deres børn.
I alle børneflokkene er der en pige med eet bestemt navn. Det må være flokkens moders navn, enten hun er den tidlegeres fæsters enke eller hans datter.
Mon teori kan ikke bevises men heller ikke modbevises, men teiroen skal selvfølgelig begrundes i materialet
Mvh Egon

[Conni Green]

Ja. Jeg kan ikke læse gotisk 

[Anna N Rasmussen]

Hej Conni,

Jamen, gotisk ER også en ganske skrækkelig skrift, og umiddelbart meget svær 

Men hvis det kan være en trøst, så kan jeg opmuntre dig med, at det bliver nemmere efterhånden - men desværre må jeg så også sige, at der kun er én måde at lære det på, og det er træning, øvelse og rutine! Min egen erfaring er dog, at der pludselig "går hul på bylden", og du begynder at genkende bogstaver og ord, og så går det hurtigere.

Der findes mange gode vejledninger på nettet (Google er din ven!), som du kan støtte dig til, fx her:

http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_gotisk_skrift_for_arkivbrugere/gotiske_alfabeter

Og du kan jo også melde dig til et kursus, de findes i mange byer og i alle afskygninger, mht hvornår på ugen og dagen man har tid.

Med venlig hilsen
Anna

[Conni Green]

Mht. Skifter.
Findes de på sa.dk ?
Er ved at downloade Jørgens Greens bog til min IPad. Den kan måske bringe mig videre
Men jeg vil gerne høre andres erfaringer om ,hvordan de er kommet videre.
De slægtsforskere , som jeg kender, er nemlig også " kun" kommet til kirkebøger og folketællingerne

[Anna N Rasmussen]

Hej igen,

Ja, skifterne er ved at blive lagt ud på ArkivalierOnline - indtil videre er det dog kun skifter fra Sjælland (og endnu ikke komplet), som er lagt online - du finder dem under "Andre Arkivalier" (http://www.sa.dk/ao/andre/default.aspx). Men hele DK skulle efter sigende følge snart.

Mange af protokollerne har navneregistre (som regel bagi, men nogle gange foran). De er også gode at kigge i, når man har personer som man ikke kan finde døde i det sogn hvor de har boet sidst, men man har en formodning om, at de kan være flyttet til et nabosogn. For skifteprotokollerne dækker jo et større geografisk område ad gangen end kirkebøgerne gør. Så ved at bruge dem, kan man "gabe over mange sogne på en gang" og desuden slå op efter navnet (nb, nogle gange slår man op efter efternavn, og i andre protokoller er der indgang via fornavnet - prøv dig frem). 

Det største problem med skifter, synes jeg i hvert fald selv, er at finde ud af hvilken protokol man skal bruge, fx var det Byfoged eller Herredsfoged, eller et gods - og i så fald hvilket? Der findes en Sognenøgle på markedet, og nogle forskellige sporadiske lister som kan hentes gratis på nettet (fx sjællandske retsbetjente: https://www.sa.dk/media(737,1030)/LAK-Retsbetjente.pdf). Men man mangler et samlet overblik.

I næste måned går hjemmesiden DigDag imidlertid i luften (http://digdag.dk/) - det er et "atlas" over Danmarks administrative enheder gennem tiderne, dvs oversigter over, fx hvilke myndigheder som i forskellige geografiske områder har håndteret skiftevæsenet. Den er lavet til historikere, men skulle også gerne blive en stor hjælp for os slægtsforskere.

Statens Arkiver er desuden på trapperne med en helt ny udgave af ArkivalierOnline (AO), og de har lovet at den nye side bliver meget mere brugervenlig, bla med små vejledninger, så det bliver nemmere at klikke rundt og finde tingene.

Så glæd dig, fat mod, og kast dig ud i det 

/Anna

[Egon Hansen]

Godserne var skiftemyndighed for deres fæstebønder indtil herredsfogeden tog over omkring 1800 eller lidt senere. Godsernes skifteprotokoller begynder 1719, men ikke alle er bevaret, selv om de skulle indsendes til godkendelse hos amtmanden. Enkelte store godser bevarede skiftemyndogheden til omkring 1850, bl a Lerchenborg.For ryttergodserne og det gejstlige gods gælder særlige forhold, ligesom skifter i Købstederne varetoges at Byfogeden.
Der ligger mange registre på nettet, jeg vil her fremhæve www.wadscheir.dk dor jydske og fynske godser, og www.aurelia-clermons.dk spredte skifter over hele landet, også herredsfogesregistre.
En bog du også kan have glæde af er "Find din slægt og gør den levende" af Jytte Skaaning m.fl.
Du kan formentlig google fig til endnu flere skifteregistre på nettet.
Et register over hvor sjællandske landsbyer "hører til" rent godsmæsigt er A Nørlits bog.
Endelig var amtmanden skifteforvalter for selvejergods indtil herredsfogederne tog over,også her.
Mvh Egon