Hvor finder jeg Kgl. Bevillinger

Startet af Ulf Bagersted, 03 Okt 2012 - 21:55

Forrige emne - Næste emne

Ulf Bagersted

Hej i forummet

I 1896 fik vi fastlagt vores efternavn til, Bagersted, med ét g.

Jeg kan af kirkebogen fra Præstø Amt, Bårse Herred, Vordingborg se, ved Kgl. Bevilling af 8. september 1896, se at vi har fået denne ændring og efternavnet hermed er fastlagt.

Men hvor finder jeg den bevilling? Jeg ville gerne se, hvem der har søgt denne navnefastlæggelse.

Jeg har dags dato, været på rigsarkivet, men de ligger ikke inde med Kgl. bevillinger.

Hilsen
Ulf Bagersted

Ulrich Alster Klug

Hej Ulf!

Nogen har givet dig særdeles forkert besked. Rigsarkivet har i tusindevis af kgl. bevillinger liggende. Men de har nok ikke mange arkivserier ved navn kgl. bevillinger. Derimod skal du ind i en arkivserie, som dækker emnet.

Navneforandringer gik indtil 1904 gennem amtet, som bifaldt ansøgningen og derefter sendte den videre til Justitsministeriets første kontor.

Du kan med fordel begynde med kopi- eller brevbogen for Justitsministeriets 1. kontor. Gå ind efter datoen for bevillingen.

Sekundært kan du begynde med journalen for 1. kontor.

Du får i begge tilfælde oplyst journalnummeret (bogstav for året + et tal), og det skal sagens akter så bestilles efter.

Hvis bevillingen gik gennem Københavns Overpræsidium, så er det nok nemmest at begynde med OJ-journalen på AO. (NBJ-journalen for navneforandringer begynder vist først i 1904-5).

Fra 1904 kunne navneforandringer også gives af politimesteren, men kun når der var tale om forandring til et ikke beskyttet navn (et nyt navn, altså et købenavn). Der blev muligvis også givet nogle bevillinger på denne måde før 1904.

God jagt.