Skifte uden dødsfald?

Startet af Eli Lothardt Dahl, 25 Sep 2012 - 19:56

Forrige emne - Næste emne

Eli Lothardt Dahl

Jeg arbejder p.t. med Peder Pedersen i Borre (Vejerslev, Houlbjerg, Viborg). Der er et skifte fra hans kone, nr. 320 og et skifte efter ham, nr. 322.
Men jeg tror, han først dør i 1805.

Kan der laves et skifte uden arveladeren er død?

320. Thomas Jensen Stougaard i Borridsø 7/1-1768 F. 835b
Enke: Anne Poulsdatter L.V. Poul Simonsen i Astrup
Børn:
• Maren Thomasdatter g.m. Søren Jensen i Amstrup. Død og efterladt:
> Anne Sørensdatter – 4 år
• Anne Thomasdatter g.m. Peder Pedersen i Borre.
• Kirsten Thomasdatter – 20 år, tjener i Amstrup.
• Kirsten Thomasdatter – 16 år, hjemme.
• Maren Thomasdatter – 10 år
• Anne Thomasdatter – 9 år
F.M. Peder Pedersen i Borre og Morten Rasmussen i Astrup.
Oplysninger:
Enken bliver ved stedet.
Se skifte nr. 242.

322. Peder Pedersen i Borre 8/1-1768 F. 842a
Arvinger:
• Forældre: Peder Jensen og Kirsten Pedersdatter.
• Bror: Jens Pedersen, gift i Borre.
• Bror: Christen Pedersen, gift i Tostrup Skovhus.
• Bror: Rasmus Pedersen, tjener i Borre.
• Søster: Anne Pedersdatter g.m. Jep Pedersen i Vejerslev
• Søster: Bodil Pedersdatter g.m. Jens Mikkelsen i Borre. Død og efterladt:
> Karen Jensdatter – 1 år
• Søster: Maren Pedersdatter g.m. Johannes Fisker i Borre.

Jeg har en masse på Peder Pedersen, så i første omgang - et skifte uden begravelse?

Ved skiftet i 1805 er det de samme søskende, som arver en gang til
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Thestrup-Bjørn

Hej Eli!

Du bliver nok nødt til at studere den originale protokol - for det kan jo være et testamente, der er udstedt i 1768, hvilket må fremgå af skiftet i 1805.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Karsten Jacobsen

Jeg mener også, at der kan være skifter ved konkursboer.

MVH
Karsten

Eli Lothardt Dahl

Hej

til Thestrup-Bjørn
jeg bliver nok nødt til at tage en tur til Viborg. Jeg finder det ikke særligt sandsynligt, at hans kone arver den 7. januar, og at han laver et testamente den 8. januar til fordel for hans forældre og søskende, men "glemmer" hans kone. Jeg har ikke fundet ham begravet i 1768.

til Karsten
det er vi enige om, men her står der, at forældre og søskende arver. Det er ikke et konkursbo, hvis alle kreditorer får deres penge, og der stadig er noget til familien.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Eli

Min første tanke da jeg så disse to skifter var at selvom Borre ikke er ret stor så kunne der jo godt have været to med navnet Peder Pedersen i landsbyen

Hilsen Elizabeth i Vermont

Eli Lothardt Dahl

Hej Elizabeth.

Det har jeg undersøgt ;)

iflg. skifte 320 er Peder Pedersen gift med Anne Thomasdatter og hun har en søster, som hedder Kirsten.
Denne Kirsten dør i 1783 og efterlader en datter Maren Pedersdatter hos P.P.. Anne dør i 1786 og bl. a. Maren Pedersdatter arver.
I 1805 dør P.P. og han bor som aftægtsmand hos Rasmus Mortensen, som er gift med Maren Pedersdatter.

Det er de samme søskende, som arver i 1768 og 1805.

Den eneste mulighed som jeg kan se, er at der var to brødre som hed Peder, men hvorfor arver Peder 2 ikke i 1768 efter Peder 1 >:(. Jeg har ikke fundet en ekstra Peder i kirkebogen, og jeg har ikke fundet Peder død i 1768.

En meget mystisk sag ;D
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Hans Poulsen



Hej Eli

"Det er ikke et konkursbo, hvis alle kreditorer får deres penge, og der stadig er noget til familien".

Joh, det hænder.

En af 1970'ernes danske byggematadorer gik konkurs, men boet endte med, at alle kreditorerne fik, hvad de havde til gode - og resten, 55 mio. kr., fik byggematadoren udbetalt.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Poul H. Jensen

Hej

Det ses i skifter før 1800 ved Gaardafståelse til een arving,
forældre går på aftægt, og øvrige arvinger får deres del udbetalt.

M v h
Poul Henning Jensen

Eli Lothardt Dahl

Hej Hans

jeg kender godt til det ene tilfælde. Jeg har været over halvtreds år i vinbranchen, og jeg har ofte været i skifteretten med kunder, som gik konkurs, jeg har endog været medkurator. Det er min opfattelse, at konkurser hvor alle kreditorer får deres penge, skal måles i promiller ;)

Hej Poul Henning

det lyder som et fornuftigt svar. Det skal undersøges i Viborg. Tak for hjælpen
Venlig hilsen

Eli-Grenaa