Identifikation af soldater!

Startet af Allan Maarup, 19 Sep 2012 - 13:54

Forrige emne - Næste emne

Allan Maarup

Jeg ved ikke om dette er det rigtige forum, men jeg tager chancen da jeg
før har set en, der med held, fik opklaret et ligende problem.

Jeg har, fra min mor, fået et billede af min morfar.
Jeg ved ikke om det overhovedet er soldater der er på billedet, men det
kunne da ligne noget i den retning.
Det skulle være min morfar der er en af de to i hvidt tøj.

Er der nogen der kan hjælpe mig med at opklare hvor det stammer fra???

Hvis det kan hjælpe noget, så havde jeg, i går, en tråd der hed: Søger
oplysninger om Kirsten og Johannes Maarup, hvor der er vedhæftet et billede af min
morfar i "rigtig" uniform(det er ham der står op )

min morfar er født i 1894,  så billedet må vel være fra omkring
1915-1920.

Håber på en foklaring på dette mærkelige billede
Allan Maarup.

[vedhæfting slettet af admin]

Peter Hjort

Hej Allan

Jeg har kigget længe på billedet og sammenlignet med andre lignende billeder på nettet.
Det kunne sagtens være soldater fra den danske sikringsstyrke under 1. verdenskrig.
Jeg tyder mærket i huen til at være 11, altså 11. bataljon, og de var stationeret i Roskilde.
Ellers ser uniformeringen lidt rodet ud. De har bl.a. forskellige bæltespænder og en af jakkerne er toradet mens resten er enradet.
Du skriver i den anden tråd at Emil og Johannes at de har "ligget sammen", men udfra det billede var de i hver deres bataljon. Emil i 5. og Johannes i 11.
I billedet herover er Emil (som jeg tror er den hvide der sidder ned) derimod i 11. bataljon.

Det kunne være spændende at høre andres meninger.

Venlig hilsen



Peter Hjort

Jakob Ramlau

Sikringsstyrken var jo i Perioder oppe paa 50.000 Mand. Man har sandsynligvis benyttet Lejligheden til at faa slidt de gamle Uniformer op til Arbejdsbrug. De to Mænd i "hvidt" tror jeg er i Drejlsarbejdsuniformen, specielt anvendt af Ingenieurtropper, men vist nok ogsaa af andre.
Sikringsstyrken blev i meget høj Grad benyttet til Fortifikationsarbejde, Skyttegravsgravning og Etablering af Pigtraadshegn -- saa Arbejdstøj var paa sin Plads.
Man havde faaet Øjnene op for Risikoen for et "Bagdørsangreb" mod København ved Indsejling i Roskilde Fjord, Landgang i Nærheden af Roskilde og saa Fremrykning mod København. Lynæs Fortet skulde forhindre Indsejling og man opbyggede Tune-Stillingen i Nærheden af Roskilde.

Allan Maarup

#3
Jeg har nu, efter et stort detektiv arbejde af min mor, fundet hans
soldaterbog. Det viser sig at:

Udskrivningsår 1916
Til tjeneste ved:
O. R. 3 JL Fra 20/3-19/7 1916
5.Batl. 3. Komp. Fra 20/7-1/9 1916
6. R. Rekylgeværdeling 2/9-1/10 1916
5. Batl. 3. Komp. Fra 2/10-14/11 1916
6. R. Rekylgeværk.  Fra 16/11 1916-10/6 1917
5. Batl. 3. Komp. Fra 11/6 1917-6/10 1918

hvordan passer det med billedet?

Og hvad skal det "rod" forestille?

Passer det med uniformen i min anden tråd?

Allan Maarup

kan den stående herre på dette billede så passe på mit sidste indlæg?

og den siddende herre måske en af dem på det første billede?

mvh
allan

[vedhæfting slettet af admin]

Peter Hjort

Hej
Den siddende herre kunne godt ligne den hvide siddende på første billede. Der er noget med ansigstform og munden.

Den stående på det sidste billede er fra 5. bataljon, det passer med soldaterbogen.


Hilsen


Peter Hjort