Vielse - Niels Hansen & Ane Marie Pedersdatter, Ørsted sogn 1799

Startet af Janne Søndergaard, 25 Aug 2012 - 18:44

Forrige emne - Næste emne

Janne Søndergaard

Hej..

Jeg har brug for lidt hjælp til en vielse i Ørsted sogn, Randers amt opslag 336.

Jeg læser:

Den 4. maj - (Gaardmand)?? Niels Hansen af Vivild
og Ane Marie Pedersdatter af Ørsted.


Jeg har tidligere fundet Ane Maries forældre og kunne nu godt tænke mig at finde Niels' forældre.
I senere vielser er forældrene angivet - men her får jeg ikke nogen hjælp fra vielsesoplysningerne!?

- er der nogen "nem" måde at gribe det an på??



MVH Janne Søndergaard


Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Janne.

Jeg læser:

Den 4. Maij - Enkemand Niels Hansen af Vivild
og Ane Marie Pedersdatter af Ørsted

Til dit spørgsmål, om der er en "nem" måde at gribe det an på, er svaret: Nej.

I dette tilfælde, hvor han er enkemand fra Vivild, kan man måske finde ud af hvilken Niels Hansen, der er blevet enkemand i Vivild inden for (sandsynligvis) det seneste år. Og måske finde ud af den første kones navn.
Derefter prøve at finde deres vielse. Måske er du heldig at der er oplysninger ved det bryllup, evt. familie som forlover.
Hvis der er børn fra første ægteskab, kan dåbsfadderne måske også give nogle idéer.
Du kan måske også finde Niels Hansen i folketællingen 1787, måske som gift i det første ægteskab.
Og endelig kan du være heldig at finde et skifte, hvor der kan være brugbare oplysninger.

Så, selvom det ikke er "nemt", er der flere muligheder. Og det er jo dette detektivarbejde der gør slægtsforskning så spændende.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Janne Søndergaard

Hej Jens

Tak for hjælpen :)

Jeg må i gang med kirkebøgerne fra Vivild sogn - jeg har faktisk fundet ham gift med en Cathrine Marie Andersdatter i 1793, netop i Vivild, så nu vil jeg se om jeg kan finde hende død imellem 1793 og 1799.
Skriften i kirkebøgerne volder mig dog en del besvær - men jeg håber "at øvelse gør mester" ;)

VH Janne