F.A.J. journal

Startet af Jørgen Sørensen, 25 Aug 2012 - 13:49

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Sørensen

Hvad er det for en journal? Set på dåbsattest.

[vedhæfting slettet af admin]
Venligst Jørgen - 2300

Karsten Jacobsen

Hej, Jørgen!

Kunne man forstille sig, at referencen er til en alimentationsjournal? Og F'et fx kunne stå for Frederiksborg Amt??

Mange hilsner
Karsten

Anne Mortensen

Er det ikke en kopi/bevis på de er blevet viet  der er blevet udleveret i 1934 ?

Syntes der mangler nogen tekst om personerne på den viste vielsesattest.

Deres vielse ses på opslag 117.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Jørgen Sørensen

Tak for jeres svar.

Nu i disse journaltider på AO, håbede jeg på at det var en afart af AO journalerne.
Det må være noget, der bruges en del, der er jo lavet et stempel.
Min søgning på faj, har endnu ikke båret frugt, der må være andre, som har mødt denne slags journaler..

Det kan være i forbindelse med en seperation/skilsmisse, som skete på ca. det tidspunkt.

Om Inger Victoria Hansen, ved jeg en hel del, ikke alt, fra hendes fødsel på Den Kongelige Fødselsstiftelse 24/3-1892.
Muligvis i forbindelse med at Inger var gravid med min mor (1917), ser det ud til, at der er søgt om fattighjælp, der har medført, at Inger er indført i Holbæk, Løve, Sæby kirkebog opsl 136 i en alder af ca. 25 år.
Min mor er født hemmeligt den 18 december 1918 på Rigshospitalet med efternavn Hansen.

Inge giftede sig senere med faderen Theodor Madsen, min mor har "heddet" Madsen indtil først i 1930'erne, da man (formoder jeg, ifbm. konfirmationen) opdagede, at min mor ikke har fået skiftet Hansen ud med Madsen.
Der er i Kb Rigshospitalet 1917 1978 opsl. 360, et notat om en fælleserklæring 8/11-31

Yngste barn er i 1934, 14 år.

Seperation / skilsmisse er nok det nærmeste.
Venligst Jørgen - 2300

Mike Lyng

Et bud herfra er at degnen har taget et forkert stempel og F.A.J. no står for Fødselsattest journal nr.


hilsen

Mike
Slægtsnavne: Meulengracht, Spliid, Skotte (Gørløse), Veggerslev (Århus), Göring (Rendsburg), Maar (Strøby/Ørsted/Roskilde), Liungh (Præst i Ørsted), Reusler (Tyskland/Frederiksværk)

Jesper Skov

Det er en original attest dvs. fra 1919, og stemplet er efterfølgende påsat i 1934.

Hvis du ved, at de blev skilt omkring der, så er det muligt, at Karsten har fat i noget af det rigtige.

F.A.J kunne således stå for Frederiksborg Amts Journal, hvor der netop findes en sag 2818/1934 jf. DAISY.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Jørgen Sørensen

Jeg takker igen, og prøver at forfølge sagen den vej.
Venligst Jørgen - 2300

Karsten Jacobsen

Hej, Jørgen!

Jeg mener fortsat, der er tale om alimentationsbidrag. Specielt, når du skriver parret blev skilt deromkring. Min mors dåbsattest har lignende stempler, dog uden det forreste F! Jeg tror A'et står for alimentation, enten til konen eller børn. Ved du, hvor parret boede på skilsmissetidspunktet?

Mange hilsner
Karsten   

Jesper Skov

Hvis det var bidrag til barnet (din mor), så giver det god mening (var det oven i købet i København giver det meget god mening), men jeg kan ikke se, at et bidrag (specielt børnebidrag) skulle hæftes på en vielsesattest, så jeg holder på en separationssag.

Der bliver spændende at se - hold os opdateret.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Karsten Jacobsen

Det var måske også umagen værd at spørge i Landsarkivet? Der er de formentlig fortrolige med den type "efterstemplinger", der kan komme på en dåbsattest.

Mange hilsner
Karsten


Jørgen Sørensen

#10
Jeg har bestilt de akter Jesper omtaler ovenfor, skulle være på Rigsarkivet torsdag.
Arkivalier Reserveret: Frederiksborg Amt: Journalsager (1920-1959) 2403: 1934 2681 - 2850

Til karsten. De boede på Dildalvej, lidt nord for Ølstykke Stationsby.
Frederiksborg, Ølstykke, Ølstykke.
Så Frederiksborg journalen, og skilsmisse kan sagtens være det rigtige.
Venligst Jørgen - 2300

Jørgen Sørensen

Jeg har nu været på Rigsarkivet, og som Karsten ganske rigtigt nævner i sit første indlæg, står F.A.J. for Frederiksborg Amt: Journalsager.
Det er min mormors separations ansøgning.
Der er 4 akter i sagen, deriblandt præstens skrivelse om sit forgæves gejstlig mæglings forsøg.

Så min første tanke om, at det var en afart af aj journal, var langt fra målet.

Tak for jeres interesse, og svarene, som ledte mig på rette vej. Jeg har hermed endnu en brik til min forskning.
Venligst Jørgen - 2300

Jesper Skov

Skal vi sige vi alle havde næsten ret. Det var ikke alimentation, men Frederiksborg Amt ...  ;)

Med venlig hilsen

Jesper Skov

Jørgen Sørensen

Jesper Skov
Ja, og det var dit indlæg, som førte til arkivalierne.
Og der er lidt alimentation i sagen, de 4 børns børnepenge, samt hustrubidrag (20 kr mdl) i separationsperioden er nedskrevet i akterne.
Takker igen.
Jeg vil gerne (som tidligere) igen rose dig for din viden, og evne til hurtigt, at komme med gode svar.
Venligst Jørgen - 2300