exam.jur. Iver Lund, Varde

Startet af Klaus Guldager, 24 Aug 2012 - 08:22

Forrige emne - Næste emne

Klaus Guldager

En Nygaard-seddel fortæller om Iver Lund. Jeg er med på hvad exam. jur. er, men kan ikke tyde hvilken kilde, sedlen henviser til? Hvor findes denne kilde og kan den tænkes at indeholde flere oplysninger om Iver Lund, eller om hvor han bestod sin prøve for at blive "dansk jurist"?

mvh
Klaus

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=238316&sort=e

Inger Buchard

Kig på Nygaards kildeoversigt på
http://nygaards-sedler.dk/viewpage.php?page_id=22

Exam.jur. aflagde man i hvert fald sidst i 19. årh. på Københavns universitet.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Klaus Guldager

#2
Hej igen Inger og tak.

Den "latinske" jurist-examen blev aflagt ved KU, men den "danske" examen kunne åbenbart aflægges rundt om i landet, og det gælder nok min Iver Lund, der var degnesøn fra Rold og som blev prokurator i Varde.

A. FALK-JENSEN OG H. HJORTH-NIELSEN:

www.rosekamp.dk/Juris_web/juris1.pdf

"Værre er det dog, at det maa formodes, at en Del — om faa eller
flere skal lades usagt — af dem, der lod sig eksaminere paa Stedet eller i Nærheden af deres
Bosted af en dertil af Fakultetet bemyndiget Embedsmand — i et enkelt Tilfælde af
en Præst — ikke ses at være indførte i Distinktionsprotokollen."

Nygaards kilder kan jeg ikke rigtig overskue :)

mvh
Klaus

Inger Buchard

Jeg kender kun vores familiære eksempel:
Husstandens slægtning gik på kursus et par måneder ad gangen på KU og aflagde prøve der omkr. 1888. Rejse og ophold er dokumenteret, fordi det var så dyrt. Havde han kunnet aflægge prøve i Midtjylland, ville han helt sikkert have gjort det.

Den store danske siger noget tilsvarende:
examinatus juris, (lat. 'som har aflagt eksamen inden for retsvidenskab, jura'), exam.jur., dansk jurist, person med den særlige juridiske eksamen for såkaldte ustuderede, dvs. dem, som ikke havde studentereksamen og derfor ikke kunne opnå kandidatgraden cand.jur. Denne kortere og mere praktisk orienterede juridiske eksamen blev indført ved Københavns Universitet i 1736 samtidig med den egentlige juridiske eksamen; den blev afskaffet i 1936.

Om så kunderne i provinsen, der havde brug for en vinkelskriver, lod sig servicere af en person som Rosekamp nævner, er vel et spørgsmål om pris? Men det ville byrådet i Varde næppe nøjes med.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Klaus Guldager

Det er tiden før og omkring 1800, der tænkes på. Der kunne f.eks. aflægges prøve ved Sorø Akademi.


Den "danske" eksamen blev indført fordi det hastigt voksende statsapparat under enevælden havde brug for juridisk arbejdskraft og for at få en rimelig standard ved retterne.

A. FALK-JENSEN OG H. HJORTH-NIELSEN skriver

"VED Forordningen af 10. Februar 1736 indførtes de juridiske Eksaminer ved Københavns
Universitet. Forud herfor havde Overvejelser staaet paa siden 1720, da der
afæskedes Højesterets Justitiarius Frederik Rostgaard en Betænkning over, hvor mange
Prokuratorer der var i Danmark samt, om det ikke vilde være bedst, hvis der blev fastsat
et bestemt Antal. Rostgaard udtaler i sin Betænkning, at »det hele Land er temmelig vel
forsynet med den Slags Stridsmænd«. Under Overvejelserne var det i første Række
Prokuratorerne, der var i Søgelyset, men i den ovennævnte Forordning, hvorved de
juridiske Eksaminer indførtes — og dermed ogsaa Forelæsninger ved Universitetet i
Lov og Ret — siges det, at Formaalet var at forsyne Landet med »ærlige Prokuratorer
og lovkyndige Dommere saavel i Under- som Overretter«. Naturligvis var Regeringen
klar over, at det vilde tage sin Tid at faa denne Sag gennemført, og de juridiske Eksaminer
deltes derfor i to, en til hvilken kun akademiske Borgere kunde indstille sig og efter
bestaaet Prøve erhverve sig Titlen candidatus juris, og en anden, til hvilken Artium
ikke krævedes, og hvis Kandidater efter bestaaet Prøve fik Titlen examinatus juris. Dette
skete for saa hurtigt som muligt at faa dækket Behovet, og den dansk-juridiske Eksamen,
som den kaldtes i Modsætning til den latinsk-juridiske, var altsaa en Slags Nødhjælp,
men det var en Nødhjælp,"

mvh Klaus

Så jeg tror at Iver Lund blev Exam.jur.  den 16/4 1819 i Varde eller et andet sted i Jylland,
men tro er jo ikke gangbar mønt i slægtsforskning:)