Hvad hed Maren til efternavn, Sønder Dalby 1683

Startet af Svend Thomsen, 21 Aug 2012 - 19:25

Forrige emne - Næste emne

Svend Thomsen

KB 1660-1714 Sønder Dalby sogn, Fakse herred, Præstø amt.

Maren blev begravet 28. maj 1683, opslag 15, bosat indtil da i Bøgeholdt. Her står hun angivet som Maren Søfren Kochs. Hendes mand hed Søfren Hansen Koch.

Hun har stået fadder en del gange i årene forinden, opslag 60-80 m.fl., men hver gang noteret som Maren Kochs eller Maren Søfren Kochs. Det fører ingen vegne.

Hun fødte selv 4 børn efter 1659, nemlig:
Jacob Søfrensen døbt 8. december 1661, opslag 46
Niels Søfrensen døbt 27. marts 1664, opslag 51
Niels Søfrensen døbt 29. april 1666, opslag 55
Peder Søfrensen Koch døbt 1. februar 1668, opslag 58

Er der nogen, der ud fra oplysningerne disse steder, som kan afgøre hendes efternavn? ... min egen mistanke går på Ollufdatter?

Hilsen Svend Thomsen

Mari-Ann Herløv

Hej Svend..

Jeg har ikke svaret på dit spørgsmål... Men blot et lille forslag til dig.

Måske skal du oprette en sag i forumet : "Hjælp til tydning af tekster" ...her er der mange, der er super dygtige til at tyde gammel og utydligt tekst.. De vil ikke se dit indlæg her i forumet "AneEfterlysning"..

Hvis du ikke vil skrive hele teksten om, kan du henvise til denne tråd ved at kopiere opslaget..
Sådan her: http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?action=post;topic=42090.0;num_replies=0
Med venlig hilsen

Mari-Ann Herløv

Lis Klarskov Jensen

Hej Svend  :)

Du kan vist ikke klare dig udelukkende med kirkebogen, for den starter i 1660 og da er Maren Kock allerede gift og har barn.

Måske kan du spore et skifte efter Søfren Hansen Koch eller en anden kilde som lidt lokalhistorie på http://lokalarkiv.faxekommune.dk/


Du kan ringe til arkivet, mandag og tirsdag kl. 10 - 15 og spørge om muligheder.

http://lokalarkiv.faxekommune.dk/Om_arkivet/Kontakt_og_aabningstider.

Venlige hilsner
lis  :)
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Peter Kyhl

Hej Svend.

Jeg kan ikke hjælpe dig med hendes efternavn desværre. Jeg er ret sikker på, at der ikke er et skifte efter hende eller Søren Hansen Koch. Det vil nok være en tilfældighed, hvis vi en dag falder over hendes familie.

Jeg nedstammer fra Søren Hansen Kochs datter Maren Sørensdatter i hans andet ægteskab med Karen Nielsdatter.

Mvh. Peter Kyhl