Tydning af KB, Laura Christiane Petersens fødsel & dåb.

Startet af Inge Sørensen, 19 Aug 2012 - 14:33

Forrige emne - Næste emne

Inge Sørensen

Kan nogen hjælpe med følgende:
Opslag i AO 115, kb Skanderborg, Nim, Horsens Vor Fresler, 1865-1870.
Barn nr. 5, Laura Christiane Petersen, født 8.januar 1866.
Der er meget af teksten, som jeg ikke kan tyde.
Mvh Inge Sørensen

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Inge.

Jeg læser:

uægte
8 Januar

Laura Christiane
Pedersen

Hjemmedøbt
24/1 66 Daaben
publiceret
4/3 66

Pigen Inger Marie Madsen
Barnefader Tjenestekarl
Ole Peter Petersen
21 Aar

Barnets Moder og Pig Rasmine
Jacobsen; Huusmændene
S. Jørgensen, J. Hansen og
Ungkarl Mads Jensen.

Hendes Ophold 10 Maanedersdag for Fødslen
har været i Tamdrup Sogn; ingen Barnefader
opgivet; ved Barnets Hjemmedaab er er Faderens Samtykke
med Hensyn til Familienavn.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Inge Sørensen

Hej Jens. Det var sandeligt hurtigt. Tusind tak.
Det var godt at få det tydet, men hvordan hænger det sammen, - det ene sted står der at barnefaderen er Ole Peter Petersen, og til sidst står der at der ingen barnefader er opgivet?
(Ved Lauras død i 1913 i Kbhn står hun iøvrigt i kb som datter af købmand Ole Peter Petersen, Horsens).
Mvh Inge.

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Inge.

Jeg vil tro, at da barnet er blevet indskrevet, mellem fødsel og hjemmedåb, er der ikke opgivet nogen barnefader. Barnefaderen har først "bekendt kulør" ved hjemmedåben, og han er så på det tidspunkt blevet tilføjet i kirkebogen. Han giver jo også ved hjemmedåben samtykke til at barnet må bære hans familienavn (efternavn).
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Inge Sørensen

Hej Jens.
Ja - det skal nok tolkes på denne måde.
Endnu en gang tak.
Mvh Inge.