Ugift Fruentimmmer uden børn i Lyby, Viborg Amt 1859?

Startet af Anders Mehlsen Andersen, 16 Aug 2012 - 16:16

Forrige emne - Næste emne

Anders Mehlsen Andersen

I kirkebog for Lyby, Viborg Amt 1854-1878, opslag 148 læser jeg om Ane Cathrine larsdatters død og begravelse. Ane Cathrine er beskrevet som Ugift Fruentimmer, og derved forstår jeg en ugift kvinde, som har fået børn.
Jeg kan imidlertid ikke finde nogen dåb relateret til hende.
Ane Cathrine bor sammen med sin mor, Anne Cathrine Pedersdatter i Lyby, og i FT 1834, 1840, 1845 og 1850 står hun blot opført som ugift.
Fik Ane Cathrine et barn?
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com


Anders Mehlsen Andersen

Hej Lene
Mange tak for din tilbagemelding, som jo både indeholder den traditionelle definition på et fruentimmer som en kvinde, der har fået et barn uden for ægteskab og så en anden, hvor det blot betyder en kvinde.
Om kirkebogsføreren i Lyby Sogn i 1859 fulgte den ene eller den anden definition er dog stadig uafklaret, selv om jeg hælder mest til, at hvis ikke Ane Cathrine havde fået et barn, havde præsten nok betegnet hende som ugift.
Jeg er derfor nok ikke helt færdig med at søge efter et barn af Ane Cathrine.

Vh.

Anders
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com

Inge Hedal

Hej Anders
Prøv at sammenligne med de andre kvinder på samme og omkringliggende opslag. Der er bl.a. en kvinde på 77, der bliver omtalt på samme måde. Jeg tror, at det bare betyder en kvinde.
Mvh. Inge

Anders Mehlsen Andersen

Hej Inge
Ja den pointe trækker jo godt nok i retning af den sidste definition, og Ane Cathrine døde måske alligevel barnløs.
Hvis Lyby præsten gik ind for definitionen i Molbechs ordbog fra 1800 tallet, er der hos ham ingen implikationer i betegnelsen fruentimmer ud over kvinden.
Mange tak for din tilbagemelding.

Vh.

Anders
Venlig hilsen
Anders Mehlsen, Aalborg
andersmehlsen46@gmail.com