Borgelig konfirmation for 100 år siden.

Startet af Solveig Hansen, 13 Aug 2012 - 14:53

Forrige emne - Næste emne

Solveig Hansen

Hej
Var der noget der hed borgelig konfirmation for 100 år siden?

Søger 4 konfirmationer i København i årene 1907-1914. Vil desværre ikke rigtig lykkes.
Så faldt tanken på borgelig konfirmation

Mvh. Solveig Hansen.

Arne Feldborg

Den såkaldte "Borgerlig konfirmation" startede officielt i 1915 med oprettelse af Foreningen mod kirkelig konfirmation

Men allerede længe før den tid var der jo en del der meldte sig ud af folkekirken, og som vel derfor heller ikke ønskede at få deres børn konfirmeret.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Solveig Hansen

Tak Arne Feldborg for svar.

Er endnu ikke stødt på, at familien har meldt sig ud af folkekirken.
Men må på jagt. - Eventuelt se lidt nøjere på, hvad der står i folketællingerne.

Faren dør på et hospital, samme år som den yngste når konfirmationsalderen.
Synes ikke det fremgår der. Men må lige tjekke igen.
Men så havde han vel forresten ikke stået i kirkebogen.

Morens død har jeg ikke fundet endnu, måske der viser sig noget der. 

Men tak, vil gemme årstallet 1915 i min hukommelse.

Mvh. Solveig Hansen.

Dana Pernille Watsham Hansen

Citat fra: Solveig Hansen Dato 13 Aug 2012 - 16:44

Faren dør på et hospital, samme år som den yngste når konfirmationsalderen.
Synes ikke det fremgår der. Men må lige tjekke igen.
Men så havde han vel forresten ikke stået i kirkebogen.


Man bliver skam stadig kirkebogsført, selv om man ikke er folkekirkemedlem - min oldefar meldte sig ud af folkekirken i 1912, og blev borgerligt gift samme år. De ældste børn blev først døbt i forbindelse med konfirmation, så der har været noget han var vred over.
men samtlige børn er registreret i deres fødesogne med korrekt dato, og anmærkningen "navngivet af forældrene". Oldefars død og begravelse er ligeledes kirkebogsført.

Tænk på, at indtil Folkeregistrets oprettelse VAR kirkebøgerne at betragte som folkeregister.

Solveig Hansen

Tak for dit indput Dana.

Har erfaret, at den familie jeg arbejder med, ikke har meldt ud af folkekirken. Men har stadig ikke fundet børnene konfirmeret i det sogn hvor familien har bopæl. (Men indsatsen er ikke slut). Men har derimod fundet en efternøler døbt i sognet, elleve år efter den ellers sidste.

Synes ikke jeg har erfaret, at man bliver kirkebogs ført, hvis man har meldt sig ud af folkekirken. Men jeg har set, at der står en anmærkning bagerst i bogen, hvis man enten har meldt ud eller har meldt sig ind. Hvis man ændre trosretning, bliver man vel ikke ført ind i kirkebogen. - Men måske er jeg helt galt på den.

Tænker på om din oldefar ikke kan have meldt sig ind igen, da børnene skulle konfirmeres. Og klart de skulle døbes før de kunne blive konfirmeret, sådan er det jo også i dag.   

Mvh. Solveig Hansen.

Dana Pernille Watsham Hansen

Nej, han meldte sig aldrig ind igen. Men dengang som nu var det kun nødvendigt med én forælder som medlem, for at børnene kunne blive døbt.

Tænk på, at også navngivelser (dvs. uden dåb) stadig registreres på sognekontorerne rundt omkring. Uanset hvilket trossamfund man er medlem af.