Hvem nåede at holde guldbryllup i din slægt ?

Startet af Elizabeth Høilund Buffet, 08 Aug 2012 - 21:37

Forrige emne - Næste emne

Kaare Grodal

Hej

Mine bedsteforældre levede alle 4 længe nok, men det var kun farmor og farfar, der holdt sammen til guldbryllupet i 1957, som jeg kan huske. Alle børn fik et sæt billeder fra festen, og et par nu afdøde fastre har sat navn og tilhørsforhold på alle gæster, på nær en  ;D

Ingen børn af min bedsteforældre nåede at være gift i 50 år, men i min generation har der været de første 2, og kun fremtiden kan fortælle, hvor mange fler der kommer. Der er jo stadig mennesker der dør i utide :(

Blandt mine oldeforældre var der ingen der nåede guldbrylluppet, men i generationen før var der 3 par, og i mit "ancester corner" hænger et originalt billede fra 1909 af guldbrudeparret med børn og svigerbørn.

I mit arkiv ligger en lejlighedssang, skrevet i forbindelse med et fætter-kusine guldbryllup i Kundby 1879. Da denne tråd begyndte transkripterede jeg sangen, og hvis der er interesse for at se den, kan jeg lægge den ud på min hjemmeside.

Høsten er i hus, men naturen er endnu ikke iklædt de smukke høstfarver.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Lis B. Jensen

hej Elisabeth

Er lige stødt på et par i Michigan - der holdt Guldbryllup der i 1935 - Har nemlig fået en bog med hjem fra North Sidney Area - der fortæller om folk igennem 100 år (1884-1984).
En broder til min tipoldefar - hans børn - rejser derover.

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Lis

Sjovt at du fik tråden til at krydse Atlanten igen med endnu et guldbryllup


Til Kaare

Jeg ved ikke hvad de andre der følger tråden mener - men jeg ville være interesseret i at læse lejlighedssangen fra det guldbryllup du har fra 1879.

Jeg har selv sangene der blev skrevet til min Morfar og Morfars sølvbryllup - og det gav mig oplysninger om dem som jeg ellers ikke ville have haft fra andre steder.

Mange sensommerhilsener fra

Elizabeth i Vermont

Knud Madsen

Hej

Min farfars farbror og hustru, som hed hhv. Hans Morten Madsen og Christiane Andersen og begge var født i 1832, udvandrede i 1890 til USA sammen med deres yngste datter. Deres øvrige 4 børn var allerede rejst dertil. Ægteparret slog sig først ned i Poughkeepsie, N.Y., og her fejrede de i 1911 guldbryllup.

I den anledning blev der bragt et stykke om dem i en avis, The Courier, under titlen Golden Wedding Anniversary. En dansk præst, R. Andersen, skrev i anledningen et digt, hvis første strofe lyder:

Bryllupsklokke med Guldets Klang
Dirrer i Hjertestrenge
Halvtredsindstyve! Tænk engang!
Fra Bryllupsdag saa længe.

Desværre er digt lidt for fromt og meget for intetsigende.

I 1921 kunne Hans Morten og Christiane som 88-årige fejre 60-års bryllupsdag. De var da flyttet til en datter i Brooklyn. Der var stor omtale af begivenheden i to aviser, den ene dansksproget, den anden  amerikansk. Der indløb bl.a. lykønskningstelegrammer fra gesandtskabet i Washington og konsulatet i New York.

Både Hans Morten og Christiane døde i 1924. Forbindelsen til denne gren af familien sluttede omkring 1930. De unge i USA talte, men skrev ikke dansk, og de unge i Danmark kunne ikke engelsk.

V.h. Knud Madsen

Kaare Grodal

Hej Elisabeth

Så har jeg lagt guldbryllupsangen ud på adressen http://www.grodal.dk/Guldbryllup%201879.htm

Guldbrudeparret var efterkommere af en af mine tip-mange så de er med i mit slægtstræ, adressen neders på siden, men deres datter Ane Cathrine var gift med oldemors bror Ole, og det er årsagen til, at sangen er endt i mit arkiv.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Betina Broen Kock

#35
Min oldefar og oldemor havde guldbryllup... det tror jeg faktisk der var flere der havde, men er ikke lige helt sikker...

Red.: har lige tjekket efter og ydereliger 2 sæt older og 3-4 sæt tipolder havde også guldbryllup
Betina Broen Kock
Nordborg, Als Nørre Herred.

Forsker i min mors familie Olesen/Nielsen af Aalborg og omegn
og min fars familie Sørensen/Pedersen af Taars (Hjørring) og omegn

Kirsten Andersen

Citat fra: Kaare Grodal Dato 08 Sep 2012 - 08:22

Så har jeg lagt guldbryllupsangen ud på adressen http://www.grodal.dk/Guldbryllup%201879.htm


Det var meget spændende at se så gammel en lejlighedssang.

Må jeg have lov til at komme med et par små korrektioner:

Alderdommens stille Dage
Med Guds Fred og Kjærlighed
Ønsker Ungdom ej tilbage;
Den har mer at glædes ved;
Ser som Simeon kun frem
Mod det lyse Himmelhjem,
Længes død til evig Sommer,
Hvor den rette Ungdom kommer.

Men i Alderdommens Dage
Under Graahaars = Konen god
Sødt det er at se tilbage
Mod den Tid, som os forlod,
Se Guds store Kjærlighed,
Som os fulgte ved hvert Fjed,
Skimte Naaden fra det Høje,
Selv hvor han os syntes bøje.

I, som med hinanden kjærlig
I halvhundred lange Aar
Delte Dagens Arbeid ærligt
Fra en tidlig Ungdomsvaar,
Delte Sorg og Suk og Nød,
Delte Fryd og Glæde sød,
Ser Jer kun i Dag tilbage,
Takker Gud for svundne Dage!

Han som Alting har i Eje,
Hvad vi evig trænge til,
Han hvis Vej er Fredens Veje
Mod enhver, som Freden vil,
Han Velsigne Eder to
Med sin Fred i Jesu Tro
Med sin Naades Straaler søde
I en stille Aftenrøde!


Venlig hilsen
Kirsten Andersen
3650 Ølstykke
Medlem af Danske Slægtsforskere
(DIS-Danmark) siden 1993

Kaare Grodal

Hej Kirsten

Mange tak for rettelserne, de er indføjet i dokumentet.

Jeg har også lagt en opdateret udgave i pdf. ud på adressen http://www.grodal.dk/Guldbryllup_1879.pdf

Men i begge udgaver har jeg glemt at fjerne det tiloversblevne s i Ole Hansens....
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Bettina Hartmann Bender

Kære Elisabeth, tak for at starte denne sjove tråd, og tak til alle for jeres bidrag, det er sjov og rørende læsning!

Jeg er ikke så langt i slægtsforskningen endnu, så jeg har endnu ikke tjek på hvornår de fleste af mine aner døde, kun hvornår de var født / døbt - men jeg kan dog alligevel svinge et enkelt guldbryllup på bordet, inden 1960.

Det var min tipoldefar, min mormors farfar, Sofus Jens Junge, født i København i 1869, der den 4. januar 1895 i Stenløse kirke blev gift med Maren Kirstine Larsen, født 1874 i Lille Rørbæk.

Grunden til at jeg ved, at de holdt guldbryllup er, at jeg blandt min mormor og morfars billeder har fundet et lille avisudklip, jf. vedlagte.

mvh
Bettina

[vedhæfting slettet af admin]

Elizabeth Høilund Buffet

Hej

Tak til Knud Madsen for det lille vers som den danske præst i i New York stat havde skrevet i anledningen af Hans Morten og Christianes guldbryllup

og ligeledes tak for guldbryllupssangen fra Kaare Grodal.

Det med sange til fester - hvad enten det er runde fødselsdage, bryllupsdage ..... er bestemt noget jeg savner herovre i USA. Det kender man ikke til.

Men det ser ud til at det er en skik der går mange år tilbage i Danmark - selvom de jo nok tidligere som den Kaare har lagt ud er lidt mere seriøse end det man skriver i dag. Men det viser os jo også en side af vores kultur omkring livets festdage.

Det er dejligt for dig Bettina - at du har et billede fra din Mormor og Morfars guldbryllup.

Mange sensommerhilsener fra Elizabeth i Vermont

Bettina Hartmann Bender

Hej Elisabeth, det er nu mine tipoldeforældres guldbryllup ;-)  Jeg fandt bare avisudklippet blandt min mormor og morfars billeder... de holdt også guldbryllup, men det var først i 1985. Og mine oldeforældre holdt krondiamantbryllup i 1986...

PS! Er løvet ved at skifte farve i Vermont? Det skulle være så smukt! Her uden for mit vindue på Amager er nogle af træerne ved at blive brune, så efteråret er på vej...

mvh Bettina

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Bettina

Det må du undskylde - men det er jo endnu bedre at det er to generationer længere tilbage. Jeg har forresten en veninde der har "Junge" i sin slægt - omend længere tilbage i tiden. Men jeg har gjordt hende opmærksom på billedet - for man ved jo aldrig.

Lige her hvor vi bor er der ikke ret meget farve på løvet endnu - men vent et par uger eller tre - så er det hele et fantastik skue - og turisterne strømmer til i store busser for at se med.

Mange hilsener fra

Elizabeth i Vermont

Inge Nissen

Hej

I det sønderjyske sogn, hvor jeg er fra er der (var der i hvert fald en gang) en tradition for at naboer m.v. tændte levende lys i deres vinduer når guldbrudeparret tog hjem fra festen - jeg husker som barn at vore naboer holdt diamantbryllup - festen blev holdt på kroen - og diamantbrudeparret, der var noget skrøbelige, blev kørt hjem efter spisningen - det var i oktober - og i alle husene var der tændt levende lys.

I det sogn (men ikke nogen jeg er i familie med) var der i øvrigt en slagtermester, der nåede at holde sølvbryllup 2 gange.

Venlig hilsen Inge

Kaare Grodal

Hej Elisabeth

Ja det med lejlighedssange er vist en dansk specialitet som må gå tilbage til mindst 1. halvdel af det 19. århundrede, for ved juletid synger vi gladelig Højt fra træstes grønne top, og den skrev Pete Faber jo til familiens jul 1847. Den ældst kendt må Dansk Folkemindesamling have svar på, men mine evner som søger på hjemmesiden er ikke store nok til at finde svaret.

Da min halvkusine for ca. 6 år siden med familie drog til USA for at få datteren godt gift, medbragte hun en sang til brudeparret og hun havde melodien med på bånd. Sangen blev særdeles godt modtaget af de lokale, så der ligger måske en ny dansk eksportsucces og venter på den initiativrige  ;D
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Lis B. Jensen

Hej Elizabeth

Rasmus Larsen Staal's barnebarn Anders Christian Johansen og Hustru Ane Dorthea Nielsen blev gift 25-4-1859 i Kalvehave og holdt Guldbryllup 25-4-1909.
Jeg har et billede - har du også?
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Lis

Selvom Anders Christian Johansen ikke er en af mine direkte aner - så er han da fætter til en af mine aner - og derfor har vi endnu et guldbrullup i slægten.

Nej jeg har ikke et billede af dem.

Til Kaare

Slet ikke en dårlig ide du har der - men jeg er nu ikke lige den initiativrige til at starte dette foretagende.

Men lad os bare høre om flere guld- diamant osv bryllupper i slægterne, samt de traditioner som hører sig til ved disse festlige lejligheder

Jeg kunne godt lide den sønderjydske tradition som Inger beskrev. Levende lys er det vist også meget dansk at bruge til enhver lejlighed - eller bare en hyggeaften

Mange hilsener fra

Elizabeth i Vermont.

Lis B. Jensen

Hej Elizabet

Jeg sender billedet til dig i en mail
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/