hvem er Kirstine Hansdatter Munchs forældre??

Startet af Judith Bech Sørensen, 06 Aug 2012 - 00:02

Forrige emne - Næste emne

Judith Bech Sørensen

Hej med jer

Jeg søger information om Kirstine hansdatter Munchs (gift Bech) forældre............

Hendes dødsdato fandt jeg i kirkebogen –vinderslev sogn, år 1815-1831, opslag 240,  pkt2
Men der står  intet om hendes ophav, hvor hun er født/forældre..

Ved  hun står i folketælling : Ved FT 1801, Vinderslev, fam.nr.9, Haurbak - Johannes Buch 48 - Kirsten Hansdatter 44 - Mathias Johannesen 8 år - begge gift 1.gang - han: "Huusmand med Jord og Gartner"

Har ledt i kirkebøgerne efter denne vielse hersom sker i Levring ...1788 med vielse 10 sept....
mellem Johannes Petter Bech, boende i Vinderslev - og Kirstine Hansdatter Munch... for at der måske står noget om hendes baggrund, men jeg kan intet finde.... ??

Jeg er interesseret i hvem Kirstines forældre er...... Nogle der har tid og lyst til en hjælpende hånd eller gode råd vil jeg være rigtig glad

Med venlig hilsen
Judith Bech Sørensen

Simon Rix Holländer Jensen

Et muligt spor kunne være Peter Munk, som boede på Estvadgård i Estvad (Estvad Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt - geografisk op ad Skive Sogn). Ham Peter Munk var rigsadmiral og rigsmarsk. Efter 200 år, kunne berømmelsen jo være glemt. Jeg har ham kun som note som mulig forklaring til en Munch i mit træ fra Estvad.

En anden ting kunne være et spor, da jeg selv har en, Karen Nielsdatter Munk, gift den 21 jun 1696 i omtalte Estvad. Hun havde en eller anden art af tilknytning til Munkgården i Estvad. Måske det også var et spor?

Jeg har også en anden Munch fra Estvad, som ikke er i familie med føromtalte (så vidt vides).
Dorthe Pedersdatter Munch, født ca. 1622 død 1699, gift 27 jul 1656.

Jeg har ikke taget de to pigers mænd med da de ikke har brugt navnet Munch.

Judith Bech Sørensen

Hej Simon
Ahaa.... tak det vil jeg da undersøge/gnave lidt i...
men hendes far burde jo egentlig hedde hans da hun hedder hansdatter .... ik? eller?

Æv...Jeg syns den er svær og kan se at du heller ikke lige har haft nemt ved de der
munk og munch'er :)
Men tusind tak for tips og forslag dem vil jeg undersøge nærmere ;)

mvh Judith

Simon Rix Holländer Jensen

Jo, hendes far hedder Hans.
Nej, mine Munch'er er ikke nemme da de ligger så langt tilbage :P
Men det er de eneste Munch'er jeg har kendskab til i det område.

Skulle det hænde at du fandt ud af noget og endte i området omkring Estvad sogn/Skive, så må du meget gerne give mig et praj :)


Judith Bech Sørensen

hej simon

ved ikke om du tjekker her igen, så gav beskeden på facebook også...
her er et link du kan tjekke hvis du ikke allerede kender det:

http://da.wikipedia.org/wiki/Munk_(adelssl%C3%A6gter)

læs ved: Slægten Munk af Lange .... Linie  10

håber det er noget du kan bruge

mvh judith

Simon Rix Holländer Jensen

Hej igen Judith! Jeg takker mange gange for det du har fundet :) Meget spændende læsning.

Jeg får mails for alle de indlæg jeg har deltaget i og hvor der kommer nye indlæg :)

Her er lidt mere omkring Estvadgård:
http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5592

Fandt noget her:
http://www.martander.dk/28215721
Uddrag derfra:
CitatB 74. Christen Nielsen Munk, f. ca. 1782 måske i Ejsing sign, selv om han senere siger, han var født i Borbjerg sogn. Forældrene var nok Niels Munk og Mette Pedersdatter, men fødestedet er ikke fundet. Og disse forældre er derfor meget usikre. Navnet Munk stammer nok fra Munkgård i Estvad sogn. Eller fra en Munksgård, der må ligge i Borbjerg sogn.

Christen Nielsen Munk kaldes 1815 for Selvejergårdmand. Ejede muligvis samme Munkgård i Estvad by og sogn, Ginding herred, Ringkøbing amt. Han rejste til Königsförde, der nok er det K. der ligger i Gettorf sogn ved Kiel.

Konen var efter alt at dømme af lokal holstensk slægt, og skal have været:

B 75. Elisabeth Jönck eller Jöhnke, f. ca. 1787, død januar 1815 i Estvad by og sogn, 28 år gammel og døde uforløst i barnsnød.

Og måske en her, som skal kontaktes:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,360122,423098#msg-423098
- Se nederst i tråden.

Fandt en Munk mere i brejls skrifter:
http://www.brejl.dk/ginding.htm
Uddrag derfra:
Citat20 Gundil Kjeldsdatter i Øksenvad [i Dølby sogn] i Salling. 14.1.1723, fol.56.
E: Laurids Madsen.
Af første ægteskab B: Inger 34 g.m. Christen Jacobsen i Hindbjerg, Kjeld 32 i Øksenvad, Karen 22. FM: farbror Søren Pedersen Munk i Hesselbjerg i Estvad sogn.

Fandt her også en mulig Munk til familien:
http://nielsmartinussen.dk/nsl15102.htm
Uddrag derfra:
Citat• Lars "Ovesen" HansenMørk born ca. 1559
f. før 1565 og døde o. 1626. Boede 1594 i Vester Mellerup i Jerslev sogn. Var gift med KarenPedersdatter Munk, som antagelig var af lavadelig afstamning og sansynligvissøster til ridefogeden på Gettrup Christen Pedersen Munk ogOluf Pedersen Munk i Attrup i Hammer sogn, som var gift med 2 søstrePorsdatter Børialsen fra Kastrup.

Endnu en Munk:
http://www.oocities.org/heartland/hills/4272/hvid.html
Uddrag derfra:
CitatAnders Jepsen var af adelig Stand, hvilket fremgaar af, at han 1543 blev takseret til Skat lige med andre adelige. Dog har Slægten stadig maattet kæmpe for at hævde sig som saadan. At dette forholder sig saaledes, ses af følgende Retssager: Anders Jepsen havde en Sønnedatter, Fru Karen Nielsdatter, som arvede Trabjerg efter ham. 1617 havde hun en Retssag med Fru Karen Munk i Staby Kærgaard, og under denne fremsatte Fru Karen Munk den Paastand, at Fru Karen Nielsdatter ikke var en Adelsperson, men dette modbevistes af en Landstingsdom af 2. Marts 1611, og Karen Munks egen Mand, Peder Munk, havde tidligere under en Gældssag imod hende for Rigens Ret erkendt hende for en Adelsperson. Samme Aar, altsaa 1611, stævnedes hun af Lensmanden paa Lundenæs for et Bænkebrev, som hun havde udgivet vedrørende nogle Enge. Lensmanden formente at kunne bevise, at Karen Nielsdatter ikke var af Adelstand, men at hendes Fader Niels Andersen, og Farfader, Anders Jepsen, var Bønder og alt hendes Gods Bøndergods, men det mislykkedes for ham, thi af de fremførte Vidner fremgik det, at Fru Karen Nielsdatter var en Adelsperson. Det stod altsaa fast, at Anders Jepsen var adelig.
- Jeg er også lidt i familie med familien Hvid :P Eller det tror/håber man, men nogen led mangler :)

Der er i hvert fald lidt at lege med og undersøge. I hvert fald skal der læses noget historie og snakkes med nogen personer, men nu vil jeg i seng :) G'nat :)