Skifte fra Winfamily til Legacy

Startet af Jane Bredkjær Pedersen, 17 Jul 2012 - 21:03

Forrige emne - Næste emne

Jane Bredkjær Pedersen

Min slægtsforskning har ligget stille - meget stille de sidste par år.... - Resultatet er, at den pc, som jeg brugte er afgået ved en stille død og jeg står nu med 950 personer som jeg meget gerne vil have frem i Legacy... Min meget gamle version af Winfamily døde samtidig med min gamle pc... - Desværre har jeg gemt mit data som filer til at blive postet på en hjemmeside og ikke som gedCOM-filer - skal jeg skrive ALLE de personer ind en gang til - og bare være glad for at jeg har dataen på den del af slægten eller findes der en lettere løsning....

Mvh Jane Bredkjær

Bjarne Lund Andersen

Hvor gammel/hvilken udgave af Winfamily er der tale om? har du ikke sikkerhedskopieret på disketter/cd eller USB-nøgle af ge.-filen?

mvh
Bjarne

Arne Feldborg

Hvis du kun har web-filerne (html-filer) er der desværre ikke meget at gøre.

Teoretisk set kunne de vel godt konverteres til en gedcom-fil. Men det kræver både en god del kendskab til gedcom, og lidt kendskab til programmering, og vil formentlig tage længere tid end at indtaste det igen.

Hvis du kender nogen med rimeligt kendskab til computere, og du har harddisken fra den gamle computer endnu, er det sandsynligt at det vil være muligt at finde Winfams datafiler på harddisken. 
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

John Nielsen

Hej Jane

Jeg har på et tidspunkt lavet en DOC tabel til Gedcom konverter.
Jeg har også en Winfamily HTML til CSV konverter.
Med nogen indsats kunne de sikkert bringes til at arbejde sammen.
Det vil stadig være nødvendigt med en del kontrol og tilretning.

Så i første omgang prøv at finde gamle Winfamily eller Gedcom filer.

Hilsen John Nielsen

Jane Bredkjær Pedersen

På et eller andet tidspunkt lærer jeg vel, at det er vigtigt at lave en backup... - Mit gamle winfamily er Winfamily6. Og jeg har en spinkel chance, hvis en gamle stationær pc kan lukkes op. Ellers er der kun The hard Way. - Og en taknemlig bøn om at jeg rent faktisk har de 950 personer, så jeg ikke starter på helt bar bund igen.

Men tak for hjælpen.

Mvh Jane Bredkjær

John Nielsen

Hej Jane

Det lyder som om du stadig har den gamle computer.
Hvis du kan få liv i den så kopier Win Family filerne.
Hvis du ikke kan få liv i den så har du stadig en chance for at filerne kan trækkes fra harddisken.
Er html filerne online eller hvor har du dem ?

Hilsen John Nielsen

Jane Bredkjær Pedersen

Jeg var mere heldig end loven tillod... Jeg har mistet små 400 personer - men mit USB-stik havde en udgave af winfamily6 - så jeg har reddet lidt mere end jeg regnede med... Alligevel vil jeg gøre et forsøg på at åbne den gamle stationære pc... Desværre er min gamle bærbare pc borte - den tålte ikke god rødvin...
Mvh Jane Bredkjær

Arne Feldborg

Som nævnt flere gange: At computeren er gået død er ikke nødvendigvis ensbetydende med at indholdet på haddisken er gået tabt. I ganske mange tilfælde er indholdet helt intakt og harddisken kan tages ud og kobles til en anden computer.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.