Værdien af 1 lod guld (ca 15 gr) i 1830-1840 omregnet til Rdl rede Sølv

Startet af Peter Kalko, 13 Jul 2012 - 23:39

Forrige emne - Næste emne

Peter Kalko

Min tip-tip-oldemor efterlod sig 250 lod guld, som blev solgt på auktion i 1836.
Jeg er interesseret i at vide hvad værdien kan have væet i Rigsdaler "rede sølv".
1 lod var ca 15 gram
Hilsen - Peter Kalko

Kenneth Knudsen

Hej Peter

Jeg har ikke svaret på dit spørgsmål, men kan måske bidrage med lidt perspektivering: Min tip3oldefar solgte i 1830 to lod sølv for otte skilling til en købmand i Aalborg. Oplysningen stammer fra en højesteretsdom - min tip3 havde stjålet sølvet ...

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Peter Kalko

Hej Kenneth -
Tak for dit svar. Selvom det drejer sig om værdien af sølv, giver det mig alligevel en rettesnor.
Hilsen - Peter

Kim Gade

Hej Peter

Jeg mangler en endog meget vigtig oplysning i dit indlæg. Måske fordi du selv mangler den. Hvad var finheden af guldet? Hvis vi antager, at det var "rent guld" lå den måske på 90%.

Dette besvarer ikke lige dit spørgsmål helt. Men i 1873 blev der indført en guldfod i Danmark. Her vejede 10 kr. 90% guld 4,48 g. dvs. man fik 4,032 g helt rent guld for 10 kr. Hvis "dit" guld var helt rent og ikke kun 90%, så ville man få 9300 kr. for det i 1873. Prisen i 1840 var givetvis noget højere. I dag ville man få 3/4 million.

Kunne det tænkes, at nationalbanken kan besvare dit spørgsmål? Umiddelbart vil jeg ikke mene, at de kan besvare længere tilbage end 1873. Men det skader da ikke at prøve.
Mvh.
Kim Gade

Kim Gade

Og du spurgte i Rigsdalere. 1 Rigsdaler var i 1873 lig 2 kr. Så i 1873 var værdien 4650 Rd.
Mvh.
Kim Gade

Peter Kalko

Kim Gade

Tak for din reaktion på mit problem. Jeg er nu blevet en del klogere.
Det vigtigste for mig var at få et indtryk af hvor meget guldværdien vægtede i det samlede beløb, der skulle indgå i arven efter min tiptipoldemor. Og det har jeg fået -stor tak!
Venlig hilsen Peter Kalko