Anna Susanna Marie Larsen f. Philipsen

Startet af Karen Marie Broberg, 12 Jul 2012 - 15:45

Forrige emne - Næste emne

Karen Marie Broberg

Jeg søger efter min oldemor Anna Susanna Marie Larsen gift med Niels Peter Larsen.
Det sidste sted jeg kan finde hende er: FT 1901, Prinsessegade 53 opslag. 122.
Kan udfra min mormors konfirmation se, at de i 1903 boede i Gullandsgade 12. Derudover kan jeg finde Niels Peter Larsen i 1911 boende Isafjordsgade 7, men her er han gift med Johanne Marie.
Jeg ved min oldemor døde under en eller anden stor epidemi i Kbh. og samtidig døde den datter der hed Thyra født i sept.? 1895 iflg. FT 1901. Jeg kan ikke finde nogen af dem...
Er der en der kan hjælpe, eller fortælle mig hvad jeg kan gøre??

Venlig hilsen Karen Broberg

Stina Kirkegaard Hansen

#1
Her har du et registerblad på Niels Peter Larsen:
http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2433034&searchname=polit_simple
Det ser ud som om Anna dør d. 16/4 1904?

Venlig hilsen
Stina

Peter Kristiansen

Med registerbladet har vi hendes dødsdato til 16. april 1901 eller 1904.

Hvis hun er død 1901 boede hun i Prinsessegade, Vor Frelsers sogn - der er hun ikke.

Hvis hun er død 1904 boede hun formentlig i Gullandsgade, Sundby sg.,
og her finder du hendes død i 1901-07, opslag 213. Hun er død på Øresundshospitalet, som dengang var epidemihospital, - men nærmere årsag nævnes ikke.

M.v.h. Peter Kristiansen

Inger Buchard

Jeg har prøvet at læse registerbladet incl. børn. Der er adresser på både for- og bagside, og en fraflytning i 1904, som gør, at jeg læser 1904 ved første ægtefælles død. Desværre placeres ægtefællerne efter fødselsår, ikke efter indtastningsrækkefølge.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Karen Marie Broberg

 ;D ;D ;D ;D ;D ;D ;D ;D ;D ;D

Tusind tusind tak...hvor dejligt med den hjælp...og så har jeg i tilgift fået navnet på et familiemedlem jeg ikke anede havde eksisteret (Peter Ferdinand)

Venlig hilsen Karen Broberg

Karen Marie Broberg

Efter nærmere gennemgang af det jeg troede var en ukendt slægtning, har jeg konstateret, at det er en fejl...min mormor (som hed Anna og ikke Astrid) er født 19/6 1888 (jeg har dåbsattesten) og denne Peter Ferdinand er født 17/3 1888...og det kunne jo ikke rigtig passe...han har så også andre forældre har jeg konstateret..
Med hensyn til Thyra kan jeg stadig ikke finde hverken fødsel eller død, desværre..

Venlig hilsen Karen Broberg