Neder Mølle i Balling

Startet af Lilian Kristensen, 10 Jul 2012 - 22:30

Forrige emne - Næste emne

Lilian Kristensen




Min Ane 179 Dorthe Christensdatter af Neder Mølle blev viet 1725 i Balling kirke med Jens Sørensen af Rettrup, Brøndum sogn
Har ikke fundet hendes fødsel i Balling ej heller hendes død i Brøndum sogn

Jeg har fundet nogle oplysninger om Neder Mølle i Balling sogn i Kristian Vestergaards bog Vandmøller i Viborg Amt.

Her nævnes det at Christen Pedersen var fæster 1688 (jeg har ikke kontr. om det passer) der dør en Christen Pedersen Møller af Neder Mølle 1719 opsl. 73

men er Christen Pedersen min Ane eller er det Christen Jensen begge nævnes af Neder Mølle
har fundet lidt flere personer fra Neder Mølle.

1706 blev Christen Jensen møllers søn Svenning født i Neder Mølle opsl. 6
1711 blev Sidsel Christensdatters barn døbt i Balling her var Chr. Møllers kone Boel Svenningsdatter bar opsl. 15
1717 blev Jens Svenningsen af Neder Mølle viet opsl. 153
1723 blev Ane Christensdatter af Neder mølle viet opsl.159
1725 blev Kirsten Christensdatter af Neder Mølle viet opsl. 161

Var der mon 2 personer i Neder Mølle ved navn Christen på samme tid, eller er der sket en stave fejl?

m.v.h.

Lilian Kristensen





Lene Astrup

Hej Lilian

At du ikke har fundet Dorthe Christensdatter født i Balling behøver ikke betyde, at hun ikke er født der. Hun kan være født før kirkebogens start 1701.

Balling Møller hører ikke under Kås Gods, der er det eneste gods med besiddelser i Balling iflg. Stedregister for godser, men i "Vandmøllebogen" ses jo, at der 14/2  1698 er udstedt et fæstebrev til Chresten Pedersen fra Bustrup, så Dorthe kan jo også være fra Lem Sogn, men her starter kirkebogen også først i 1701.

Du kan muligvis finde Chresten (med det ene eller det andet efternavn) i en fæsteprotokol fra Bustrup, men det hjælper jo ikke meget – en skifteprotokol er bedre. Der er, så vidt jeg kan se, ikke på nettet blandt de affotograferede for den tid.

Med venlig hilsen
Lene Astrup
Med venlig hilsen
Lene Astrup
www.christrup.eu