Skolelærer rejser fra kone og børn i 1 år og 10 mdr. - hvorhen og hvorfor?

Startet af Vibeke Carøe, 29 Jun 2012 - 16:11

Forrige emne - Næste emne

Vibeke Carøe

Jeg ville have vedhæftet jpg-filer med opslag 286 og 310 i kirkebog Hvilsom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt 1821-1881, men man kan kun vedhæfte en fil:

Opslag 310: Afgangsliste 1854 30. marts Nr. 2 - L F H L Carøe, alder 37 (kan ikke tyde resten)

Opslag 286
: Tilgangsliste 1855 26. december Nr. 31 - Carøe, alder ? (kan ikke tyde resten - måske han har været i Svolstrup? Jeg har ikke kunnet finde ham i til- og afgangslisterne i kirkebog fra Svolstrup sogn i Hids Herred, Viborg Amt)

I folketælling 1850 bor Leonard Frederik Henrik Lorch Carøe sammen med kone og børn i Hvilsom Sogn. Han er skolelærer og kirkesanger.

Ved folketælling 1855 bor hans kone, Johanne Mortensdatter alene med børn i et hus i Hvilsom By, Hvilsom Sogn, (Rinds Herred), Viborg Amt. Det fremgår, at hun er Carøes kone og "lever af mandens.....". Indtasteren har ikke kunnet læse, hvad der står på skemaet.

Ved folketælling1860  bor parret igen sammen i et hus i Hvilsom med tre hjemmeboende børn. Leonard er skolelærer.

Hvor rejser Leonard hen d. 30. marts 1854? Og hvor kommer han tilbage fra d. 26. december 1855?

Jeg kan ikke tyde oplysningerne om hans erhverv/stand eller hvor han rejser til og fra. Der står også noget i den sidste kolonne i opslag 286, som jeg ikke forstår.

Håber I kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen
Vibeke Carøe

PS. En lille men meget irriterende detalje mht. at vedhæfte filer her på forum - jeg kunne ikke få lov til at slette min indtastning i feltet Vedhæft, så jeg måtte oprette et helt nyt emne for at komme videre.
Med venlig hilsen
Vibeke Carøe
Medlem af DIS-Danmark

Inge Hedal

Hej
Opslag 310: Han rejser til Frisenvold ved Randers
Opslag 286: Hans alder er ikke opgivet. Jeg ville ikke stole på, at tegnet er et gentagelsestegn, for det virker usandsynligt, at han også skulle være 40½ år gammel. Han er afskediget Skolelærer.
Han kommer fra Svostrup, og til sidst er der et: NB. var ei ført til Afgang til Svostrup. (Nej, han havde jo meldt afgang til Frisenvold).

FT-1855, AO Hvilsom opslag 3: Lever til dels af Mandens Pension, forsørges ellers af Fattigvæsenet
Mvh. Inge

Vibeke Carøe

FANTASTISK!

Hvor har du fundet folketælling 1855, hvor man kan se resten af teksten?

Tusind tak for hjælpen!

Vibeke
Med venlig hilsen
Vibeke Carøe
Medlem af DIS-Danmark

Vibeke Carøe

Nu har jeg fundet Leonard Carøe på tilgangsliste i kirkebog for Ørum sogn, Galten Herred, Randers Amt, 1845-1872, opslag 24: 1854 Nr. 1.

I kolonnen "Skudsmaals Datum og Udstæder" kan jeg ikke tyde navnet på udstederen: ? Thomsen.

Jeg kan ikke læse, hvorfra Leonard ankommer?

Hvem er denne Thomsen?

Skal han være gartner på Frisenvold?

Hvad står der under "Anmærkninger"?: 'upåklageligt' ??

Med venlig hilsen
Vibeke Carøe
Medlem af DIS-Danmark

Inge Hedal

Hej igen
Han kom til Ørum den 10. april 1854, 37 år gammel, for at blive gartner på Frisenvold. Han kom fra Erikstrup? med skudsmål af 30. marts 1854 fra Pastor Thomsen.
Anmærkning: Upaaklageligt Forhold

FT-1855, affotograferet, fandt jeg på Arkivalieronline, hvor du også søger i kirkebøgerne. På forsiden klikker du på Folketællinger.
Mvh. Inge


Vibeke Carøe

Med venlig hilsen
Vibeke Carøe
Medlem af DIS-Danmark