Lars Jensen og Frederikke Christensen i Nyboder (og Borgergade), København

Startet af Ruby, 26 Jun 2012 - 09:51

Forrige emne - Næste emne

Ruby

Hej -

Jeg har et par aner, der driller mere end sædvanligt:

Lars Jensen, ....betjent i Marinen, f. ca. 1818 i Østby, Sjælland (hvor ligger det?)
g.m. Frederikke Christensen, formodentlig død før 1880.
Vielse? Har ledt efter den ml. 1855 og 1858 i Holmens Kirke, men har ikke kunnet finde den....

KB 1861 ved datters dåb: Bopæl, Hoppens Længe 5, Nyboder
KB 1863 ved datters dåb: Bopæl, Borgergade 118
FT 1880: Bopæl (kun Lars og 2 døtre), Krokodillegade, Nyboder. Han står ikke anført som enkemand, men som "Gift", men dette skal man formodentlig ikke lægge for meget i. På adressen i Nyboder bor også en enlig kvinde med børn. Formodentlig en lejer/udlejer:

København, København (Staden), Krokodillegade, Nyboder, , 52, FT-1880, C9924
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Lars Jensen   62    Gift      Betjent   Østby, Sjælland
Louise Augusta Emilie Jensen   12    Ugift         København
Olga Camilla Mariane Jensen   7    Ugift         København
Rosa Eugenia Jensen   34    Gift         Aarhus
Carl Christian Jespersen   3    Ugift         København

Børn (alle døbt i Holmens Kirke):

-Karoline Mathilde Elisabeth Frederikke Jensen, f. 5/7-1858, døbt Holmens Kirke 5/9-1858 (opslag 35)
- Wilhelmine Marie Dorthea Jensen, f. 26/3-1860, døbt Holmens Kirke, 22/6-1860 (opslag 94)
- Wanda Alexandra Dagmar Betty Jensen, f. 31/10-1861, døbt Holmens Kirke 22/12-1861. Død 19/5-1998 i Tystofte Mark, Tjæreby, Vester Flakkebjerg, Sorø.
- Ane Kirstine Lovise Jensen, døbt Holmens kirke 16/10-1863
- Lovise Augusta Emilie Jensen, døbt Holmens Kirke 24/4-1868
- Sophie Amalie Jensen, døbt Holmens Kirke 5/12-1969
- Olga Kamilla Mariane Jensen - ses i FT1880, Krokodillegade

Hvem var Lars' og Frederikkes forældre?

På forhånd mange tusind tak for hjælpen!

Venligst
Helle Ruby

Anne Mortensen

f. ca. 1818 i Østby, Sjælland (hvor ligger det?)

Gør brug af
http://www.krabsen.dk/stednavnebase/index.php
--------------------

Oplys fødselsdatoer i stedet for dåbsdatoer ellers er de svære at finde i kirkebogen - ville gerne se adressen på Wilhelmine.
Opslagsnr. er også velkomment.  ;)
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Keld Sørensen

Hej Helle,
FS fortæller, at parret er viet i Herlufmagle 24. november 1855.
Kirkebogen: Præstø Amt, Tybjerg Herred, Herlufmagle Sogn, 1849-57, opslag 143, nr. 9.
Her får du også oplysninger om deres fødselsdata. Herfra kan du så gå tilbage og finde forældre mm.
Mvh.
Keld Sørensen.

Ruby

Hej begge -

TUSIND TAK for hurtige svar! Jeg har "tæsket" FamilySearch igennem, og kunne ikke finde deres vielse......mon jeg søger på en helt forkert måde? Nå, men uanset hvad, så er jeg super-taknemmelig. STOR hjælp meget hurtigt. TAK!

Venligst
Helle

Keld Sørensen

Hej Helle,
Du får li'e et skærmprint fra FS, hvor også børnene er nævnt.
Mvh.
Keld.

[vedhæfting slettet af admin]

Ruby

TUSIND tak igen - ja, nu kan jeg se, hvordan jeg burde have søgt! Godt at lære nye metoder!

En anden ting: Er der mon en, der er rigtig god til at tyde håndskrift? Jeg kæmper lidt med vielsen i kirkebogen for Herlufmagle..... specielt har jeg svært ved at se, hvad de står foran Lars Jensens navn......ser jeg  noget med ".....betjent i den kongelige marine...."? Og kan I se, om der står, at han kom fra Østby, Horns, Frederiksborg? Jeg har ledt efter ham i kirkebogen der, men kan ikke umiddelbart finde ham (den er også svær at tyde, synes jeg)....

Venligst
Helle

Anne Mortensen

Her er endnu en Opsigtsbetjent Lars Jensen - der står også Opsigtbetjent ved vielsen i 1855.

Jeg hæfter mig ved at Larsen Jensen er nævnt som Ugift ved vielsen og ikke Ungkarl som andre i denne kirkebog.

Kan det være samme person der bliver gift med 2x Frederikke  ???

kbhv, København (Staden), Amagerbro Kvarter, Christianshavn III - Amagerbro, Sofiegade 360 b, 3die bagsald, 806, FT-1850, C1885
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Lars Jensen 31  Gift  opsigts betjent, huusfader Naskov
Frederikke Jensen 31  Gift  hans kone Kjöbenhavn
Jensine Juliane Jensen 1  Ugift  datter Christiansh.
Emilie Olsen 26  Fraskilt  haandarbeide Kiöbenh.
Marie Wilhelmine 2  Ugift  datter Kiöbenh.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Her får du også oplysninger om deres fødselsdata.

Der er kun oplyst vac.datoer.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ruby

Hm......jeg tror ikke, at der er tale om den samme Lars. Alderen passer ikke i forhold til den ved vielsen anførte alder, og det passer heller ikke med fødestedet (Nakskov contra Østby i Frederiksborg amt). Men du har ret i, at det er interessant, at der står "Ugift"......hm....mon det kan betyde, at han HAR været gift før, og ved vielsen med Frederikke er enten enkemand eller ligefrem fraskilt?


Ruby


Anne Mortensen

Lars Jensen er ved vielse 40 ½ år - født ca. 1815.

Der bliver konf. en Lars Jensen

Frederiksborg
Selsø 1828-1841
opslag 50
1830 - nr. 8
----------------------

Selsø 1815-1827
opslag 4
Lars
20.5.1815
med de samme forældre som ved konf.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ruby

Der er en ting mere:

Ved FT 1880 (som jeg indsatte længere oppe) delte Lars jo Nyboder-hus med en gift kvinde og hendes børn. Der stod ud for begge, at de var gift, men det fremgik ikke helt, at det var med hinanden. Nu har jeg dog fundet dem i FT 1885 også. Her står de atter begge som gift, og nu har hun pludselig flere børn, der hedder Jensen til efetrnavn:

København, København (Staden), Krokodillegade, Kjøbenhavn Nyboder Kvarter, Krokodillegade 19-20-21 og 22 no.19 Stuen, 1, FT-1885, D3239
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Lars Jensen   66    Gift   Husfader   Overbetjent   Østby,Roeskilde
Olga Camille Mariane   12    Ugift   Barn      Kjøbenhavn
Rosa Eugenia Jensen   39    Gift   Husmoder      Aarhuus
Carl Christian Jespersen   8    Ugift   Barn      Kjøbenhavn
Carl Frederik Zarthmann Jensen   4    Ugift   Barn      Kjøbenhavn
Vilhelm Emil Zarthmann Jensen   4    Ugift   Barn      Kjøbenhavn
Elna Mathilde Elisabeth   1    Ugift   Barn      Kjøbenhavn

Så disse to må være blevet gift? Og hvor kommer nu Zarthmann-navnet fra? Og så må Frederikke være død, går jeg ud fra.....


Anne Mortensen

Jo, men der står jo, hvor gamle de er ved vielsen....

Ja, det har jeg set, men det giver jo ikke oplysning om hvor og hvornår - så det kalder jeg ikke fødselsoplysning.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Ruby

Jeg tror næsten, at det må være den Lars, du har fundet i Selsø!

Keld Sørensen

FT-1845 fortæller om en Frederikke Christensdatter, 17 år, ugift og f. i Herlufmagle.
Vedr. hvornår de to personer er døde, er der en mulighed i begravelsesprotokollerne på Stadsarkivet, Københavns Rådhus. Det tyder på, at deres død kan indkredses til bestemte årstal.
Mvh.
Keld.

Ruby

Hej igen -

Mange tak! Er det en FT i København? Og ja....måske må jeg på arkiverne...... i hvert fald skal I have rigtig stor tak for bragende god hjælp!

Keld Sørensen

Hej Helle,
Mon det er »din« Frederikke?
I kirkebogen for Herlufmagle Sogn 1814-35, opslag 81, nr. 272 ses en Frederikke Christensdatter f. 8. marts 1829.
Og i kirkebog Herlufmagle Sogn 1836-49, opslag 213, nr. 56: Frederikke Christensdatter, 15 år, afgang til Rislev by, 1. november 1844.
Kirkebog Rislev Sogn 1839-56, opslag 117, nr. 6: Frederikke Christensdatter, 15 år, tilgang fra Herlufmagle, 1. november 1844.
Samme kirkebog 1839-56, opslag 150, nr. 20: Frederikke Christendatter, 15 år, afgang til Herlufsmagle, 1. november 1845.
Hun findes ikke i tilgangslisten for Herlufmagle, måske fordi hun nu bor hos forældrene i sognet!
Mvh.
Keld.

PS. Og så får du også FT-1845 for Rislev Sogn.

[vedhæfting slettet af admin]

Ruby

Jamen Keld altså......jeg ved sørme ikke, hvordan du gør det! Jeg synes, at jeg har ledt og ledt og ledt....jeg tror, at jeg skal være lidt mere struktureret, når jeg leder. Der sker nok for mig dét, at jeg mister troen undervejs, når jeg ikke finder noget, og så bliver jeg åbenbart sløset...

Igen mange tusind tak - det har været en KÆMPE hjælp for mig!

Venligst
Hell



Keld Sørensen

Ifølge FT boede din familie i Nyboder: Se dette link http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=883
Måske kan du finde flere oplysninger dér!
Mvh.
Keld.

Ruby

Jeg kendte godt til husbøgerne for Nyboder, MEN jeg har aldrig set en oversigt over dem, som den du har lagt her. Spændende. Også fordi jeg har adskillige andre slægtsmedlemmer i helt andre grene af slægten, som levede her (vist nok endda på samme tid). Så nu må det vist være tid til at få bøgerne mellem hænderne :-)

Keld Sørensen

Hej Helle,
Din antagelse om at Lars Jensen og Rosa Eugenie Jensen er gift, kan bekræftes. De to blev viet i Holmens Kirke 8. november 1878. Lars Jensen er anført som enkemand.
I FT-1901 Ryesgade lige nr. opslag 117 (nr. 40B) bor ovennævnte Rosa med ét barn. Jeg har vedhængt Politiets Registerblad på vedkommende. Mon du kan læse noget ud af det? Det nævnes, at hun er enke efter »Jensen«!
Elna Mathilde Elisabeth (Jensen) er nævnt som den sidste i FT-1880. Hun er f. 1. februar 1883 og døbt 22. april i Holmens Kirke. Familien bor Krokodillegade 19. Holmen Kirke 1880-91, opslag 94. Hun har også sit eget registerblad, der henviser til adressen i Ryesgade.
Hun er konfirmeret 11. april 1897 i Skt. Johannes Kirke (Ryesgade hører til dette sogn). Se Skt. Johannes 1892-97, opslag 284, nr. 5. Forældre Overbetjent i Søetaten Lars J. og H.(ustru) Rosa Eugenie F. Jensen.
Den første adresse på registerbladet er Ryesgade 40B, 5. hos forældrene. Her ses også, at hun bor på denne adresse 7. juni 1898 hos moderen. Dvs. Lars Jensen er måske død i perioden mellem hendes konfirmation og ovennævnte registrering.
Mvh.
Keld.

[vedhæfting slettet af admin]

Keld Sørensen

Her er så lidt mere om familien Lars og Frederikke Jensen.
Frederikke døde 7. oktober 1877. Begravet 14. oktober. Gift med justitsbetjent i søetaten Lars Jensen, Ulvegade 21. 48 år. Fra Holmen Sogns kirkebog, 1869-86, opslag 100, nr. 125.
Mvh.
Keld.

Ruby

Kære Keld -

Du er godt nok en fabelagtig hjælp! Jeg har været på arbejde hele dagen, og først nu får jeg lukket op for pc'en, og hvad ser jeg: Du har stort set løst alle mysterierne omkring Lars, Rosa og Frederikke!

Jeg glæder mig til at nærlæse og undersøge det hele senere i aften, men først skal du have et KÆMPE tusind tak!

Mange hilsner
Helle

Keld Sørensen

Hej,
Du får osse li'e Politiets Registerblad vedrørende Lars og Rosa Eugenie Jensens fælles barn: Elna Mathilde Elisabeth Jensen. Her kan du se flere adresser, som måske kan hjælpe med til at finde Lars Jensen død.
Mvh.
Keld.

[vedhæfting slettet af admin]

Ruby

Atter TAK" Jeg har nu været alle data igennem. Lars' død kan fastlægges indenfor ca. 1 år - meget fint. Det gør det jo noget lettere at lede efter ham i kirkebøgerne.

Mange hilsner
Helle

Ruby

Hej Keld -

Tak for dine private mails. Jeg har netop forsøgt at svare på den sidste, men min mail blev afvist med begrundelsen at din mailbox er fuld.......jeg prøver igen på et senere tidspunkt. I mellemtiden får du lige det sidste mærkelige, jeg har fundet: Et registerblad (Politiets) på Lars Jensen, som det alligevel lykkedes mig at finde. Det er ret mærkeligt, for her står, at Lars er død 23/1-1894 (med rød streg under datoen)!!!

Send mig et pip, når der atter er plads i din mailboks - det er også lykkedes mig at finde ud af, hvad det der "Fra Skibs til Skibs" betyder osv.

Venligst
Helle