Til- og afgangslister i Vandborg/Lomborg

Startet af Karl-Peter Dammeyer, 18 Jun 2012 - 10:28

Forrige emne - Næste emne

Karl-Peter Dammeyer

Hej!

Familien Christen Madsen Roi *1786 - dør 1834 i Vandborg
og         Karen Margrete Pedersdatter
har en søn, Mads Pedersen *1816 i Vandborg

I ft. 1834 bor familien i Vandborg, der er 4 yngre søskende, som alle har Roi i deres navn

Mads er da flyttet hjemmefra, og mit ærinde er at finde ud af, hvor han er flyttet hen,
det jeg har fundet er:

Han rejser fra Lomborg 11. okt. 1833 til Ramme 18 år, tj.dreng i Lundgaard
Han kommer til Ramme i okt. 1833 fra Lomborg 18 år, håndtering?

Fra Lomborg:
Ringk.-Skodb.-Lomborg  -  1827-1835 opslag 38 # 22

Til Ramme:
Ringk.-Vandf.-Ramme  -  opslag 36 # 13

Men hvornår kommer han til Lomborg, og hvorfra (måske fra sit hjem i Vandb.)
Det er ikke lykkedes mig at finde dette

Men der var noget som gjorde mig lidt forvirret, for i Lomborg 1827-1835 opslag 34 # 6
finder jeg pludselig en Mads Jensen Roi 24 år - Håndtering? - som rejser til Flynder, men jeg finder ham ikke i Flynder.
Jeg kan heller ikke få ham til at passe med alle de andre familiemedlemmer jeg har med Roi
og i den omfattende søgning på Roi, er han den eneste som ikke passer ind.
Hvad sker der mon?

Mange hilsner
Karl-Peter


Lis Petersen

#1
Hej Karl-Peter!

Mon ikke du er kommet til at blande alle de Mads´er  ;)

Du skriver:
Familien Christen Madsen Roi *1786 - dør 1834 i Vandborg
og         Karen Margrete Pedersdatter
har en søn, Mads Pedersen *1816 i Vandborg


Men den søn burde jo hedde Mads Christensen Roi, ikke?

Så skriver du:
Men der var noget som gjorde mig lidt forvirret, for i Lomborg 1827-1835 opslag 34 # 6
finder jeg pludselig en Mads Jensen Roi 24 år - Håndtering? - som rejser til Flynder, men jeg finder ham ikke i Flynder.
Jeg kan heller ikke få ham til at passe med alle de andre familiemedlemmer jeg har med Roi
og i den omfattende søgning på Roi, er han den eneste som ikke passer ind.
Hvad sker der mon?


Når denne Mads Jensen Roi er 24 år da han forlader Lomborg i 1829-30 og rejser til Flynder, må han være født omkring 1805-06.

Her er en FT 1860, som passer på ham:

Ringkøbing, Vandfuld, Ferring, -, Damsgrdhuus, et huus, 40, FT-1860, D4220
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Jensen Roi   56    Gift   Under fattigforsørgelse      Dybe
Karen Kirstine Christensdatter   44    Gift   Hans kone      Trans
Ane Cathrine Madsen   8    Ugift   Deres børn      Her i Sognet
Mads Madsen   4    Ugift   Deres børn      Her i Sognet
Mariane Madsen   1    Ugift   Deres børn      Her i Sognet

Der står hvor han er født, så måske kan det hjælpe dig.

Vh Lis.
Lis Petersen - 3000

Karl-Peter Dammeyer

Hej Lis!

Tak skal du have!

jeg har selv undret mig over, at sønnen hed Mads Pedersen, han er den ældste, og hans andre fire søskende hedder Christensen Roi.
Men sådan står der i ft. fra 1834 fra Vandborg.

Men nu vil jeg arbejde videre med de oplysninger du har givet mig
Vh.
Karl-Peter

Lis Petersen

Hej Karl-Peter!

Jeg kan altså ikke se nogen Mads Pedersen Roi i den FT du nævner..?

Den er her:
Ringkøbing, Vandfuld, Vandborg, , Gammelgaardstoer, 61, FT-1834, C2995
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Christen Madsen Roi   48    Gift      Almisselem   
Karen Marg: Pedersdatter   42    Gift      hans Kone   
Jens Christensen Roi   12    Ugift      deres Barn   
Sidsel Brunsgaard Roi   9    Ugift      deres Barn   
Ingerborg Roi   6    Ugift      deres Barn   
Peder Roi   3    Ugift      deres Barn   

Men jeg har fundet dåben for sønnen Mads Christensen Roi den 10.nov.1816 i Vandborg kirke  (opslag 2)
Og hans konfirmation 10. april 1831 (opslag 43)

Du skriver at han rejser fra Lomborg til Ramme i 1833..! 
Hvornår er han rejst fra Vandborg til Lomborg? Jeg kan ikke finde ham i afg.listen i Vandborg. Han  bor ved forældrene i Vandborg ved konfirmationen!
Er det ikke en helt anden Mads Roi der kommer fra Lomborg..?

Her tror jeg Mads Christensen Roi er i 1834:

Ringkøbing, Vandfuld, Engbjerg, , Store Skidenvad, en Gaard, 12, FT-1834, B1020
Clemmen Jacobsen   52    Gift      Gaardmand   
Mariane Jensdatter   54    Gift      hans kone   
Jens Clemmensen   23    Gift      deres søn   
Mette Christensdatter Rønn   33    Gift      hans kone   
Clemmen Jensen   2    Ugift      deres barn   
Mariane Jensdatter   5    Ugift      deres barn   
Mads Roi   18    Ugift      Tjenstekarl   
Christen Nielsen   37    Gift      Skræder   
Mette Maria Jensdatter   36    Gift      hans kone   

Det er straks sværere at finde ham i de næste FT, men måske kan du selv kigge lidt på det!

Vh Lis.





Lis Petersen - 3000

Lis Petersen

Hej igen!

Jeg må give dig ret i at det er meget forvirrende med den Mads Roi. ;)

Jeg har kigget lidt i forskellige Af- og tilgangslister.
Har fundet disse (som du måske har i forvejen..?)

Flynder sogn 1825-1835 opslag 42:
16. okt. 1833 Nr. 12. Mads Roi, 17 år - Afg. fra Vandborg til Vandborg ???

Engbjerg sogn 1831-1891 opslag 100:
20. okt. 1833 Nr. 8. Mads Roi, 17 år - Tilgang fra Flynder.

Engbjerg sogn 1831-1891 opslag 135:
8. juni 1835 Nr. 9. Mads Roi, 19 år - Afgang til Vandborg.

Vh Lis.
Lis Petersen - 3000