Hjælp til Barnedåb år 1751, Horslunde Sogn, Maribo Amt, opslag 19

Startet af Ole Kaare, 02 Jun 2012 - 16:28

Forrige emne - Næste emne

Ole Kaare


Jeg læser nr. 9:

Baptizatus
Dom 4, Epiphania

Peder Pedersen Jÿde +++ i Nyebølle + Anne Dorthe Pedersdatter
Kirsten Mortensdatter                         Jens++++++
Ole +++++                                       Jørgen+++++
Peder +++++                                    Claus++++++

Mine øvrige spørgsmål:

Jeg går ud fra at barnet, der døbes er AnneDorthe Pedersdatter og hendes far er Peder Pedersen Jÿde - er det rigtigt tolket ?

Kirsten Mortensdatter, er det moderen og de øvrige personer faddere ?

Har fra anden kilde fået oplyst, at fødselsdatoen eller dåbsdatoen for Anne Dorthe Pedersdatter er den 21. januar 1751. Stemmer det overens med kirkebogen, som jeg henviser til, idet præsterne før 1812 anvendte en anden dateringsform ?

Ja, undskyld mine dumme spørgsmål, men jeg bliver jo aldrig klogere, hvis jeg ikke spørger :-)

mvh
Ole Kaare

Asger Berg

Hej Ole,

Sådan læser jeg det:

Baptizati
Dom 4 Epiphan:

Peder Pedersen Jÿdes barn i Nyebølle n.* Anne Dorthe Pedersdatter
Kirsten MortensD i Prstgrd:**                 Jens Wicke i Nbølle
Ole Jÿdes D. Anne i Nbølle                     Jørgen Skræder ibid:
Peder Slots Hstr ibid: ***                      Claus Høÿ ibid:

* n. = ved navn
** Præstegården
***ibid: - sammesteds

Moderen er IKKE nævnt ved navn. Kirsten og de andre er faddere.

Mvh
Asger

Tilføjet: Og så datoen for dåbsfremstillingen i kirken. Ifølge Bauers kalender, 1751, er 4. søndag efter Helligtrekonger: 31. januar.
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Ole Kaare

Tak Asger for din hurtige håndsrækning:

Kan du også besvare mit følgende spørgsmål:

Har fra anden kilde fået oplyst, at fødselsdatoen eller dåbsdatoen for Anne Dorthe Pedersdatter er den 21. januar 1751. Stemmer det overens med kirkebogen, som jeg henviser til, idet præsterne før 1812 anvendte en anden dateringsform ?


Asger Berg

Hej,

Ja, jeg må lige rette lidt. Der står:

Peder Pedersen Jÿdes barn i Nyebølle n.* Anne Dorthe nat* d. 21 Jan

* født. Så fødselsdagen er d. 21. januar - og kirkedåben den 31. januar.

Mvh
Asger
Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Ole Kaare

Du er bare en knag, Asger. Tusind tak for din hurtige ekspedition

mvh
Ole Kaare