Hans Mosede i Greve 1676

Startet af Preben Dammeyer, 17 Maj 2012 - 17:42

Forrige emne - Næste emne

Preben Dammeyer

Kære alle.

Jeg har en vielse d. 20. august 1676 i Greve, opslag 266, hvor ægtefolkene Jens Clemmedsen og Mette Hansdatter tilskrives som "Boefolck (i) Mossede". Under dette står et navn "Hans Moss...."

Og nu melder spørgsmålet sig, hvem er denne Hans Moss.... [Hans Mosede]?
Er han far til Mette Hansdatter?
Hvem er han, og hvorfor ellers er han til stede i den aktuelle vielse?

Det er jeg spændt på at høre, om en af jer kender noget til.

Med venlig hilsen

Preben

Bettina Bendix Andresen

Hej Preben,

jeg tror det er deres "adresse", evt. arbejdssted.
Sådan synes jeg det ser ud, hvis man sammenligner med de andre vielser.

Vh
Bettina

Bjørn Marcher

Hej Preben,

Jeg mener at have læst om en "Mosede Hans" i en bog om Greve-Kildebrønde sognes historie, som du må kunne finde på biblioteket. Som jeg husker det var der et helt kapitel i bogen om en lidt sagnagtig skikkelse, hvor der måske er pyntet lidt på historierne hen ad vejen...

Der er en kort omtale her  http://chilie.dk/aner/gm2.html :

" Ifølge slægtstraditionen skulle der forekomme en skikkelse fra 1600-tallet i Niels Peters slægt, "Mosede-Hans", han er nævnt i "Greve Kildebrønde Sognes Historie" ved Wilhelm von Antoniewitz 1967. Hans virkede på Mosede-Greve-egnen under Svenskekrigene 1657-60 som en slags partisan, ligesom Svend Poulsen (Gøngehøvdingen) virkede på Præstø-egnen.
Traditionen kan dog ikke for nuværende bekræftes.  "

Håber du kan finde mere ud fra dette.

venlig hilsen
Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Preben Dammeyer

Hej Bettina.

Tak for din besvarelse. Det er muligt, du har ret i din betragtning; men jeg kunne tænke mig en evt. yderligere betragtning, og derfor vil jeg nu videre henvende mig til Bjørn Marcher.

Hej Bjørn.

Tak for dit spændende indlæg. Det lyder interessant. Jeg har allerede fået lignende tip fra anden venlig side, som bemærkede, at Hans Mosede eller Mosede Hans var en personlighed, som der går mange farverige historier om. Vedkommende fortalte i øvrigt, at Mosede Hans i virkeligheden hedder Hans Jensen. og nu vil jeg kigge nærmere på sagerne.

Men hvor skal vi passe på ikke at hægte anerne forkert sammen. Jeg har i forvejen en lumsk tanke om, at min ane, Mette Hansdatters far skulle hedde Hans Olsen ifølge et skifte, og så var det jo ikke så godt at hægte Hans Jensen på i stedet.

Men det om Mosede Hans lyder spændende, det vil jeg kigge nærmere på.

Se i øvrigt min tråd om tydning vedrørende den pågældende vielse.

Med venlig hilsen

Preben