Hjælp til at finde ud af data om Karen Christensdatter, Ugerløse, Holbæk!!

Startet af Marianne Bøhmer Jensen, 13 Maj 2012 - 20:49

Forrige emne - Næste emne

Marianne Bøhmer Jensen

Jeg har brug for en hjælpende hånd, til at finde ud af nogle data  angående Karen Christensdatter.
Jeg ved, at hun var gift med Niels Pedersen  1823 ,ops. 228, Kirke Hyllinge, Voldborg, Roskilde.
Hendes mand dør 1832 ops.291.
Hun gifter sig igen 1833 ops.95.
Problemet er, at jeg ikke kan finde hendes fødsel, død samt hendes forældres navne.
Jeg har en DDD fra 1845, hvor der står, at hun stammer fra Aredløse sogn!!.
I en DDD fra 1850, hvor hun er enke, står der, at hun stammer fra Ugerløse sogn ved Holbæk.
Jeg har ledt og ledt, men kan ikke finde hende i en FT fra 1801, eller fra kirkebøgerne.
Jeg synes, at hendes alder svinger lidt, de er forskellige fra hendes 2 ægteskaber og DDD.
Er der nogen, der har kendskab til denne person, eller som kan hjælpe mig?
Alt hjælp modtages med glæde.
Venlig hilsen
Marianne Jensen.

Ole Dorch

Du skrev: "hun var gift med Niels Pedersen  1823 ,ops. 228, Kirke Hyllinge, Voldborg, Roskilde".

Ved denne vielse står at hun hedder Karen Christiansdatter er af Lyndby og er 20 år gl.
Den ene af forloverne er Christian Nielsen - ligeledes Lyndby.

I samme kb opsl. 187 (1818) kan du finde Karen Christiansdatter konfirmeret. Forældrene er Christian Nielsen og Kirstine Marie Jensdatter. Karen angives at være 14½ år.

Forældrene ses her i 1801:

Roskilde, Voldborg, Lyndby, Lyndbye, , 12. Familie, FT-1801, B6481
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christian Nielson 31  Gift Hosbonde Bonde og Gaardbeboer  
Marie Kirstine Jensdatter 15  Gift Madmoder Bonde og Gaardbeboer  
Hendrik Nielson 27  Ugift Tienestefolk  
Peder Nielson 17  Ugift Tienestefolk  
Rasmus Nielson 11  Ugift Tienestefolk  
Marie Sørensdatter 22  Ugift Tienestefolk  
Maren Sørensdatter 13  Ugift Tienestefolk  
Hans Madsen 23  Ugift  Skræder  
Ane Tokkerups 78  Enke  Alm Lem

Der er nok en fejl vedr. moderens alder i ft 1801:-)


...og du har et eller andet problem - for hende her kan ikke være den samme som bliver viet i den vielse som du peger på i 1823?:

roskilde, Voldborg, Hyllinge, Store Karlebye, et huus, 33, FT-1845, B7857
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Christensen 45  Gift  huusmand og dagleier Krogstrup sogn, Frederiksborg Amt
Karen Christensdatter 51  Gift  hans kone Aredløse?? sogn, Holbek Amt
Christian Ludvig Nielsen 15  Ugift  deres børn her i sognet [Kirke Hyllinge]
Sidse Hansdatter 11  Ugift  deres børn do [Kirke Hyllinge]
Julius Jensen 3  Ugift  deres pleiesøn do [Kirke Hyllinge]

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ole Dorch

Det her er ægteparret fra 1823 i ft 1834. Faderen lever stadig, men kaldes her Niels Jacobsen.
I kirkebogen ved sønnen Peders dåb 1825 (opsl. 46) hedder han dog stadig Niels Pedersen.:

roskilde, Voldborg, Lyndby, Lyndby, En Gaard, 45, FT-1834, C1814
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Jakobsen 43  Gift  Gaardmand  
Karen Christensdatter 31  Gift  Hans Kone  
Peder Nielsen 9  Ugift  Deres Børn  
Henrik Nielsen 7  Ugift  Deres Børn  
Henrik Christensen 17  Ugift  Tjenestefolk  
Peder ?? 19  Ugift  Tjenestefolk  
Ane Elisabeth Olesdatter 24  Ugift  Tjenestefolk  
Karen ?? 11  Ugift  Tjenestefolk

..så er det denne familie eller dem fra Karleby som er dem du rigtig søger?
Læg også mærke til at begges aldre stemmer fint.

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Ellen Marie Kaae

#3
Jeg er enig med Ole i, at den Karen, der er gift med Niels Pedersen i 1823, ikke kan være den samme, som i 1833 bliver gift med Hans Christensen:

Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge, 1814-34, opsl. 228.
Ægteskab 14. nov. 1823 mellem Gårdfæster Niels Pedersen af Lyndbye, 32 år, og Karen Christiansdatter af Lyndbye, 20 år. Forlovere: Gårdmand Lars Pedersen og Christian Nielsen af Lyndbye.

Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge,1833-44, opsl. 95.
Ægteskab 1. juni 1833 mellem Hans Christensen af Store Karleby, 32 år, og enken Karen Christensdatter af Store Karleby, 35 år. Forlovere: Gårdmand Dines Andreasen af Store Karleby og indsidder Sigvard Larsen af Lyndbye.

Roskilde, Voldborg, Hyllinge, Store Karlebye, En selvstændig leilighed, 24, FT-1834, C1813
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Christensen   33    Gift      Inderste og Dagleier   
Karen Christensdatter   40    Gift      Hans Kone   
Karen Sophie Nielsdatter   13    Ugift      Deres Børn   
Ane Margrethe Nielsdatter   10    Ugift      Deres Børn   
Christian Ludvig Nielsen   4    Ugift      Deres Børn   
Sidse Hansdatter   1    Ugift      Deres Børn   

Roskilde, Voldborg, Hyllinge, Store Karlebye, et huus, 33, FT-1845, B7857
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Christensen   45    Gift      huusmand og dagleier   Krogstrup sogn, Frederiksborg Amt
Karen Christensdatter   51    Gift      hans kone   Aredløse?? sogn, Holbek Amt
Christian Ludvig Nielsen   15    Ugift      deres børn   her i sognet [Kirke Hyllinge]
Sidse Hansdatter   11    Ugift      deres børn   do [Kirke Hyllinge]
Julius Jensen   3    Ugift      deres pleiesøn   do [Kirke Hyllinge]


Roskilde, Voldborg, Hyllinge, Hyllinge, St. Karleby By, 102, FT-1850, C7280
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Karen Christensdatter   56    Enke      Husmandsenke, lever af sin jord   Uggerløse, Holbæk Amt
Julius Jensen   8    Ugift      Plejebarn   Her i Sognet

Roskilde, Voldborg, Kirke Hyllinge, 1814-34, opsl. 108
Karen Sophie Nielsdatter, f. 25. feb. 1822, datter af Indsidder Niels Pedersen og hustru Karen Chrestensdatter af St. Karleby. Barnet båren af indsidder Sigvard Larsens kone af K. Hyllinge

Karen Sophie er født i ægteskab i 1822, derfor kan hendes forældre ikke først være gift i 1823.

Så hvilken Karen er det, du skal bruge??



Venlig hilsen

Ellen Marie Kaae

Ole Dorch

Kan lige tilføje at ægteparret fra St. Karleby vies 3 feb. 1821 (Sæby 1814-1831 opsl. 161).
Han tjenestekarl i Kirke Hyllinge og 21 år gl. Hun er tjenestepige i Sæby og 25 år gl. Forloverne er Peter Hansen fra Kirke Hyllinge og Lars Larsen fra Sæby.

Hvad angår dette ægtepar er kilderne nogenlunde enige: han er født ca. 1799/1800 og hun 1795/1796?



mvh.
Ole Fabricius Dorch

Marianne Bøhmer Jensen

Til Ellen Marie Sørensen og Ole Dorch.
Jeg er ude efter den Karen Christensdatter fra  Store Karleby. Jeg er gået baglæns i slægten og prøver at finde ud af forældre og bedsteforældre til Ane Margrethe Nielsdatter, der er født 1824 ops. 117 i Lille Karleby.Ses i FT fra 1834.
Hendes konfirmation er 1838 ops. 94.
Søsteren Karen Sophie er jo født 1821, så jeg kunne heller ikke få brylluppet til at stemme.
Jeg kunne ikke finde Karen Christensdatter i FT 1801 fra Kirke Hyllinge, så hun kommer jo nok fra et andet sogn. Det forklarer måske også, at ægteparret bliver viet i Sæby, det tror jeg, er et rigtigt spor at gå efter.
Indtil videre mange tak for en hurtig indsats!
Hilsen
Marianne Jensen.  ;)