Kirkebøger før 1814 i Munkebo sogn, Odense Amt?

[Annelise Brahtz]

I hvilke kirkebøger skal man lede, når Munkeboe sogn kirkebøger først begynder i 1814?
Jeg har fået oplyst, at der har været præstegårdsbrande i Munkeboe både i
1740 og 1773, og antager at de kirkelige handlinger bliver foretaget i et af nabosogn?
Har ledt i Kjølstrup da Munkeboe hørte til det samme pastorat?

Mvh.
Annelise Brahtz

[Inge Hedal]

Munkebo (Bjærge H.). F 1814-91; K 1816-91; V 1815-91D 1815-91.
Pgd. brændte 5. Jan. 1740, 7. Dec. 1773 og 12. Okt. 1842.
Kilde: http://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf

Når præstegården brændte, brændte kirkebøgerne også. Det er det, der er probemet. I Munkebo er der kun de kirkebøger, du finder på Arkivalieronline.
Mvh. Inge

[Annelise Brahtz]

Hej Inge

Tak for dit svar, du har vistnok besvaret mit spørgsmål én gang før.
Hvorfor jeg spørger igen nu: Hvor gik befolkningen hen og fik udført de kirkelige handlinger,
Folk blev vel både døbt, konfirmeret, gift og begravet stadig væk, også i Munkebo sogn?
- og hvor blev det registreret?

Hilsen Annelise

[Kim Gade]

De kirkelige blev foretaget i kirken. Det var jo præstegården, der brændte og ikke kirken. Handlingerne blev indskrevet i kirkebogen. Som det ses i Inges indlæg, så brændte præstegården i 1842. Her brændte så også kirkebøgerne. Men fra 1814 blev disse ført i 2 eksemplarer, som blev opbevaret hver for sig. Derfor eksisterer kirkebøgerne mellem 1814 og 1842 stadig. Men alle tidligere er væk, da de kun eksisterede i ét eksemplar. Og det brændte.

[Egon Hansen]

Ak Ja ! man er da også altid uheldig at løbe ind i sogne, hvor kirkebøgerne er brændt!

Jeg mangler selv Reerslev, Ruds Vedby, Nidløse, i Holbæk amt, og Boeslunde i Sorø amt, og et stort antal bøger, som ikke er særligt meget ældre.
Så må man hjælpe sig som ,man bedst kan. Datoerne kan man ikke finde, men mange personer, med en omtrentlig alder i Folketællingslisterne 1801 og 1787.
Og selv om det er et område med mange manhler kan skifteprotokoller være en god hjælp.
Og så er der "Langebæks kirkebogsuddrag, men det er vidst kun mannesker med et "navn" som kom der,
og så er der jo "Nygaards sedler" og de er endda kommet her på nettet.
Lægdsrullerne er jo også indtakt, der har vi alle mandskøn af bondestanden, med alder og fødested og fædres navne. For drenge født efter ca 1755, hvis man ved hvor de opholdt sig da de første ruller blev optaget i 1789 - 92.
Der er sikkert flere muligheder. Måske skulle vi samle dem under et punkt, ligesom de mange ekstra "folketællinger" under "metode og teknik", så vi alle havde et sted at gå hen, som ikke bliver "væk" når tråden bliver gammel!

Mvh Egon Hansen

[Kim Gade]

Man kan også spørge sig, hvorfor de dog opbevarede kirkebøgerne i præstegården og ikke i kirken. Hvor mange præstegårde er der ikke brændt i tidens løb? Og hvor mange kirker? En opbevaring i kirken havde sikkert resulteret i flere bevarede bøger. Så kan der dog have været tale om fugtproblemer. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er den eneste logiske forklaring, jeg kan se, for at opbevare dem i præstegården.