Anna Maria Jensen, Skanderborg, født 1928 - hvor er hendes forældre?

Startet af Charlotte Thomsen, 29 Apr 2012 - 18:49

Forrige emne - Næste emne

Charlotte Thomsen

Hej derude

Jeg leder efter Anna Maria Jensens forældre. Jeg har fundet Anna her:

1920-1945 Skanderborg ops. 285 nr. 34

Jeg ved hvor forældrene er begravet (Skanderup kirke i Skanderborg) og derfra ved jeg følgende:

Jens Peter Marius Jensen (på gravstenen Peter Jensen)
Født 2. jan. 1888 - død 24. apr. 1947

Jensine Christine Petra Jensen (på gravstenen Jensine Jensen)
Født 31. mar. 1899 - 7. dec. 2000

I FT 1901 fra Skanderborg, Hjelmslev, Veng, Haarby har jeg fundet Jens Peter, men årstallet er 1887, men ellers passer navn og fødselsdato. Jeg kan dog ikke finde ham eller hans kone nogen steder ud over denne folketælling, så hvis nogen kan hjælpe mig, så vil jeg være rigtig taknemmelig!

Jeg leder ligeledes efter Anna Maria Jensens mand Niels Henry Pedersen som muligvis blev født i Odder 19. okt 1932 og muligvis var søn af en slagter Pedersen.

Håber I kan hjælpe mig trods mine sparsomme oplysninger!

På forhånd tak,
Charlotte


Thestrup-Bjørn

Hej Charlotte!

Du skal lige være opmærksom på, at du her i Forum KUN må oplyse om personer, du er helt sikker på er døde.

Husk - at alt, du skriver her, kan findes via google af alle fra Skagen til Hong Kong.

Folk født i 1928 (og i 1932) kan sagtens stadig være fuldt vigør - og de er nok ikke helt vilde med at "blive hængt ud".
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Charlotte Thomsen

Tak for svaret men jeg er selvfølgelig sikker på at de er døde - ligesom jeg skrev i mit indlæg så ved jeg hvor de er begravet og de kan jo ikke være begravet hvis de ikke er døde! Det er familie, så jeg ved også at det er ok at skrive her...

Men tak alligevel for den reminder...

Charlotte

Vivi Winther

Hej Charlotte,

Murer Jens Peter Marius Jensen og hustru Jensine Christine Petra Jensen boede i 1943 i Hestehaven, Skanderborg. Jensine blev over 100år  ;)

Iøvrigt er Anne Marie og Niels døde og hvad tid samt hvor??

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Charlotte Thomsen

Hej Vivi

Tak for dit svar. Hvor har du oplysningen om Hestehaven fra!? Jeg har nemlig ikke kunnet finde dem...

Jensine blev (desværre) ikke over 100 år. Hun blev født i 1899 og døde i 1988.

Niels og Anna er døde. Anna døde 7. december 2000 og Niels døde juni 2011... Anna er begravet sammen med sine forældre ved Skanderup kirke og Niels er begravet på Vestre kirkegård i Århus. Anna og Niels var skilt.

Anna er min mands bedstemor...

Charlotte

Vivi Winther

Hej Charlotte, kunne ej forstå Jensine var blevet 100år uden at der ville være skrevet en masse om det, men ifølge dit opslag står der hun døde 7 dec 2000, det var det... vender tilbage  ;)

Mvh

Vivi

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Charlotte Thomsen

Hov ja, det kan jeg godt se... Det beklager jeg... Jensine døde 11. januar 1988... Det er Anna der døde i 2000 (7. december)

Undskyld fejlen!

Charlotte

Vivi Winther

Hej Charlotte, Anne er født med bopæl Kirkevej 14, Skanderborg, der er de ikke i FT1930, det næste er hendes konfirmation i 1943

1939-1945 Skanderborg, Hjemslev, Skanderborg opslag 34

Jens Peter Marius Jensen f 2 januar 1888
1879-1892 Venge, Hjemslev, Skanderborg opslag 35
Far: Anders Jensen
Mor: Hustru Petrine f Kristensen, 34år Hårby

lidt at se på  :)

Mvh

Vivi

"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Charlotte Thomsen

Nææææ, hvor fantastisk Vivi... Tusind tusind tak! Var begyndt at kigge alle sogne igennem i Skanderborg Amt - men der var lang vej til V for Venge! Er dig dybt taknemmelig!

Så er jeg da et skridt videre! Tak for hjælpen!

Charlotte

Vivi Winther

Hej Charlotte,  ;) det var så lidt. Ved du ca hvad tid Anne Og Niels blev viet?? Niels er ikke født i Odder men muligt i en af nabosognene.

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Charlotte Thomsen

Nej, jeg ved det desværre ikke. Jeg er faktisk i tvivl om, om de var gift... De får en søn i 1950 (min svigerfar) og han er født her i Skanderborg by...

Det er det eneste jeg har at gå ud fra - desværre!

Charlotte

Vivi Winther

 :) Jamen han er jo så ung en mand, din svigerfar, ham må du selv tjekke  ;). Mener svigerfar at hans far kommer fra Odder eller kan det ske at være i nærheden af Odder, der er mange sogne deromkring??

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Charlotte Thomsen

Svigerfar mener at Niels kom fra Odder og at hans far var Slagtermester Pedersen... Men når man spørger mere ind til det, så er han ikke helt sikker alligevel.

Charlotte

Vivi Winther

#13
Hej Charlotte, så tjekker vi lige om han har ret i der var en Slagtermester Pedersen i Odder med en søn der hedder Niels  eller ej  ;)

Har svigerfar et bud på fornavnet til slagtermesteren og evt. hustru??


Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Charlotte Thomsen

Ingen af delene nej. En af dagene vil jeg ud og se på Vestre Kirkegård, hvor Niels skulle være begravet. Hvis man var heldig, så ligger han måske sammen med sine forældre, ligesom Anna og hendes forældre.

Charlotte

Vivi Winther

Hej Charlotte, du kan gå på din egen Borgerservice og få oplysningerne om Niels, det koster ca 50 kr, da du har både hans fødselsdato og dødsdato, dette kan man når de er døde efter 1968 og har fået cpr nr.

Mvh

Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"