Hvornår er Anders Nielsen Smidstrup død

Startet af Teddy Geilman, 26 Apr 2012 - 16:25

Forrige emne - Næste emne

Teddy Geilman

Anders Nielsen er født i Smidstrup, Jungshoved sogn i 1788. Gift i 1817 i Garnisons kirke  med Bernhardine Dorothea Stolzenberg. Han er sidst set i ft 1855 Hoppenlænge 85 i København. Men jeg kan ikke finde hvor, og hvornår han er død. Han kalder sig Anders Nielsen Smidstrup.
Med venlig hilsen
Teddy Geilman

Mogens Sander

Hej Teddy

Jeg har heller ikke fundet Anders Nielsen Smidstrups død, jeg ved ikke om det følgende vil hjælpe lidt.

Ander Nielsen Smidstrup boede i 1850 i Hoppelænge 85 sammen med bl. a. hustruen Bernhardine Dorothea Stoltzenberg, hun døde i 1853 og blev, efter mine oplysninger, begravet i Skt. Paul Kirke. På arkivalieronline begynder oplysningerne fra Skt. Paul Kirke ikke før 1858. Jeg har en notering der siger: Skifteregister: 5D 4201 75 281 [det er fra arkiverne i København omkring 2006].

Jeg har lige kigget på Arkivalieronline under Københav Skiftekommission indtil 1919. Navneregister: Generalregister 1852-1853 of fandt hende på opslag 196.

Jeg ledte så efter Anders Nielsen Smidstrup, men fandt ud af at der er et hul imellem årene 1855-1862. hvor der ikke findes oplysninger på Skiftekommissionen. I FT-1855, 2 år efter hustruens død boede Anders, som du siger, stadig i Hoppelængen, 67 år gl. Vi har ikke fundet ham i 1860. Man kan derfor formode at han er død imellem 1855 og 1860, men vi har ingen bevis. Jeg har ikke fundet ham død i Skt Paul Sogn 1858 -1860. Har set efter ham i Frederiks Hospital 1855-1860 uden held. 

Det er muligt at han er begravet fra Skt Paul Kirke i tidspunktet 1855-1858, jeg ved ikke om arkivalier findes i København. Det er muligt at skifte oplysninger findes på arkivet i København fra årene 1855-1860.

Anders og Bernhardine er mine 1 X tipoldeforældre.

Venlig hilsen
Mogens
Lokation: Red Deer, Alberta, Canada

Sprog: English, Dansk

Teddy Geilman

Hej Mogens.
Alt hvad du skriver har jeg også undersøgt. Jeg har gennemset begravelsesprotokollerne på Københavns rådhus fra 1855 til 1860 og undersøgt alle dem der hedder Anders Nielsen. Der er kun en jeg ikke kan bestemme. Han er død i arresthuset og der står intet om alder eller fødested. Kan det mon være ham? Så skal jeg ind i politiets arkiver og finde ham. Jeg har skiftet fra hans kone. Der står bl.a. at hun ingen boligpæl havde. Det er lidt mystisk. Det ser ud, som om hun har forladt hjemmet Jeg har gennemset ft 1860 og ikke fundet ham, så han må formodes at være død derimellem.
Venlig hilsen Teddy