Tilpasse rapporter i MacStamtræ

Startet af Lasse Jensen, 19 Apr 2012 - 10:11

Forrige emne - Næste emne

Lasse Jensen

Hej,

Der skulle vel ikke være nogen der ved om man kan tilpasse rapporterne i MacStamtræ ? Jeg er klar over at jeg kan rette i dem (manuelt) og fjerne og tilføje data.

Men er det muligt at angive hvilke data der skal hives med ind i en personrapport. F.eks. bliver mit notat om hvor kirkebogen for en given person fødsel medtaget, men det ville også være rart hvis mit notat om hvor personens ægteskab skal findes kommer med ind. Jeg er godt klar over, at det ganske givet skyldes at det er en personrapport jeg laver og ikke en familierapport. Men nu er det altså den rapport der passer bedst til formålet :-)

/Lasse

Carsten R. Nielsen

#1
Hej Lasse

Så vidt jeg forstår på dig, ved du godt, at du kan vælge, hvilke begivenheder (dåb, vielse etc.) der skal vises i personrapporter (og hvis ikke: du krydser af i "valg"-menuen, se vedhæftede skærmbillede).

Der medtages mig bekendt ingen notater for enkelte begivenheder (dåb, vielse etc.) i personrapporter. Det ville også blive ret uoverskueligt. Men alle generelle notater til personen medtages. Er det mon her, at du har skrevet noget om dåben?

Problemet kan være, at du har skrevet om vielsen i det notat-felt, der hører til familien og så bliver det selvfølgelig ikke vist under personrapporter. Kun notaterne til personen bliver vist i personrapporter.

Eller sagt på en anden måde: du skal ikke skrive kildeoplysninger i notaterne eller knytte kilder til enkelte begivenheder, hvis du vil have dem med i personrapporter. Knyt i stedet personen til de relevante kilder. Så bliver de også vist i personrapporter (også vielser og alt muligt andet), hvis du ønsker det.

Måske du kan vedhæfte et skærmbillede, hvis jeg ikke har forstået spørgsmålet rigtigt.

MVH
Carsten

[vedhæfting slettet af admin]
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Lasse Jensen

Goddag Carsten,

Jo spørgsmålet er forstået helt korrekt :-)  Det jeg egentlig var ude efter, var om man kunne opbygge sin egen rapport - så jeg har frit valg mellem alle de data der er tilgængelig for den enkelte person, det være sig om personen direkte, eller eventuelle ægtefæller. Men jeg har på fornemmelsen at det ikke er en mulighed.

Er der ellers nogen der erfaringer med at få disse rapporter ud på skrift. Jeg synes det er meget omstændigt (grænsende til det umulige) at få dem tilpasset i programmet så det bliver udskrevet uden at dokumentet "knækker" over meget uhensigtsmæssige steder (se evt. vedhæftede fil).

Men det virker på den anden side også næsten umuligt "at klippe" dokumentet også sætte det sammen i Pages. F.eks. når jeg kopierer en tabel, så kommer kun teksten med over i Pages men selve tabelstrukturen (gitre) forsvinder.

Er der nogen der har gode ideer i den retning ?

Lasse



[vedhæfting slettet af admin]

Carsten R. Nielsen

Du har frit valg mht., hvilke oplysninger der skal medtages om personerne, men oplysninger om ægtefæller og børn begrænser sig til navn og fødselsdato. Hvis du vil have mere med, må du vælge en familierapport.

Jeg printer stort set aldrig noget, så dér kan jeg ikke rigtigt hjælpe. Men, for mig at se virker det som en fejl ved programmet: noget som udviklerne ikke har tænkt på (altså, at diagrammet kan være så stort, at det skæres over, eller at boksen med begivenheder kommer til at stå uheldigt).

Det som det mangler, er vist, at man kan indsætte et valgfrit sideskift (og måske være i stand til at re-designe diagrammet, ligesom man kan med diagrammerne i "Visninger"-delen).

Jeg har før haft held med at skrive til supporten og foreslå ændringer (f.eks. fik jeg dem til at gøre det valgfrit, hvorvidt startvinduet blev vist, hver gang man åbnede et dokument).

Jeg synes du skulle skrive til dem (de forstår tysk og engelsk) og beskrive problemet (vedhæft dit rapport-eksempel): http://www.syniumsoftware.com/support/ - det kan jo være, at de gør noget ved det i en kommende opdatering.

Indtil det eventuelt sker, ville jeg helt undlade at medtage diagrammer i personrapporter. Hvis det er nødvendigt for at dig at have et diagram med - f.eks. fordi du skal sende det til nogen - så print et selvstændigt diagram fra "Visninger" og vedlæg det til rapporten: dér kan du tilpasse det som du vil, så selv store diagrammer bliver printet korrekt.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Carsten R. Nielsen


Dette er en lidt halvgammel tråd, men her for nylig prøvede jeg for første gang at klargøre en anetavlerapport til print i MacFamilyTree (jeg printer ellers aldrig noget).

Jeg synes ikke, at det var særligt svært at tilpasse rapporten: man indsætter blot blanke linjer, så det kommer til at passe og f.eks. tekst eller bokse ikke brydes nederst på siden.

Jeg har skrevet en udførlig beskrivelse af fremgangsmåden (med skærmbilleder af de enkelte trin i processen) på min hjemmeside, hvor jeg har lavet en side med hjælp til MacFamilyTree (MacStamtræ):

http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/metodeogteknik/macfamilytreefaq.html

Det kan synes lidt besværligt (og udviklerne af programmet kunne helt bestemt have gjort dette meget nemmere!), men når man først har prøvet at tilpasse en rapport, er det ret nemt, synes jeg.

MVH
Carsten
8000 Aarhus C • Website: > www.slaegtsoglokalhistorie.dk

Lasse Jensen

Hej Carsten,

Og tak for svaret i denne "gamle" tråd :-)

Du har helt ret, at man kan indsætte tomme linier - og det fungerer. Men som du skriver, så er det en nogen besværlig affære. Indsætte linier, dernæst lave en pdf-udskrift for at se om det ser fornuftigt ud - og gør det ikke, så skal man turen igennem igen, det kunne som du skriver laves meget smartere fra udviklernes side.

Det betyder ikke så meget, hvis man bare skal lave en enkelt rapport, men gør man som jeg, og laver en rapport for hver enkelt direkte ane, så betyder det pludselig rigtig meget. Men det kan være, at jeg skal få taget mig sammen og skrevet til udviklerne. Under alle omstændigheder tak for svaret :-)

En ellers meget glad og tilfreds Macfamily bruger

/Lasse