Anna Pedersdatter død eft aug 1707. Ebdrup, Randers amt

Startet af Jytte de Neergaard, 09 Apr 2012 - 10:06

Forrige emne - Næste emne

Jytte de Neergaard

Hej!

Vedr. Anna Pedersdatter f. omk. 1660 - død i Ebdrup, Randers amt eft. 14.08.1707 hvor hun blev introduceret efter barns dåb.
Er der mon nogen, der har fundet hendes død/begravelse?

Jeg har set på Djurslandsdatabasen, at hun skulle være begravet i 1707, men skønt bogen er ganske tydelig, har jeg ikke fundet hende.

1. gang var hun gift med Peder Lauritsen Tuesen i Ebdrup. 5 børn i ægteskabet. Efter hans død i jan. 1694 gifter hun sig med Rasmus Nielsen 02.12.1694. Parret får 4 børn 1695-1707.

Rasmus Nielsen dør apr. 1709 og bliver begravet 14.04.1709 i Ebdrup.

Med venlig hilsen
Jytte de Neergaard

Karin Jørgensen

Det er bl.a. mig, som har lagt det på Djurslandsdatabasen, og der er ved død gledet et "efter" ud. Din forespørgsel fik mig til at finde mine data frem, og jeg er derefter gået i gang med at afskrive kirkebogen, for Kolind-Ebdrup 1681-1792 for på den måde at få det hele med.

Og jeg tror, vi har hende her:
opslag 247: 9 pt 1749 Søren Tuesens og Jens Sørensens gode mødre begravet.

Der er godt nok 2 "Søren Thuesen" på det tidspunkt: Søren Pedersen Thuesen i Bugtrup og Søren Jensen Thuesen i Ebdrup. Jeg tror dog, det her drejer sig om Søren Thuesen i Bugtrup. Men det kommer jo an på en vurdering.

Søren Jensen Thuesens mor er Mette Pedersdatter Thuesen, Anne Pedersdatters ældste datter, og hende har jeg død opslag 281: 4. marts 1770 begravet Mette Pedersdatter i Ebdrup.

Med venlig hilsen Karin