Patronym brugt i Nors i 1888. Nogen senere?

Startet af Jens Yde, 12 Apr 2012 - 13:18

Forrige emne - Næste emne

Jens Yde

Sidste brug af patronym uden for Nordby, Samsø,  hvor og hvornår var det?

"Med navneloven af 1828 indføres faste slægtsnavne i kongeriget. Dermed ophører brugen af patronymer efterhånden. Det tog dog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring 1882 og i Nordby (Samsø) i 1888", skriver wikipedia.

Hvor i "Nordvestjylland" var det mon. Var det i Nors? Man bliver overrasket over at se, hvor konsekvent Lars Pedersens sønner hed Peder Larsen, Jens Larsen og Mads Larsen i 1860'erne i Nors, Thisted amt.

Men det fortsatte længe efter:
25. marts 1886 fik Christian Borgaard en søn kaldet Otto Borgaard Christiansen.
24. april 1886 fødte Christen Pedersen Sunesens hustru sønnen Christian Christensen.
8. januar 1888 kom gårdmand Niels Christian Frederiksens nyfødte datter til kirke med navnet Mette Nielsen.

Er dette de sidste tilfælde af patronym navngivning i Jylland i mere end hundrede år?

Hvorfor holdt man fast i den gamle navneskik? Fordi den lokale præst og degn påvirkede holdningen eller fordi befolkningen ikke lå under for en hvilken som helst ny grille?

Denne artikel fortæller, at lovgivningen skabte forvirring, mængder af sen-navne og fjernelse af gamle slægtsnavne.
http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf/

Simon Rix Holländer Jensen

Citat
Denne artikel fortæller, at lovgivningen skabte forvirring, mængder af sen-navne og fjernelse af gamle slægtsnavne.
Mange tog de gamle slægtsnavne til sig i 1905, hvor der vidst kom en ny navnelov eller en ændring. I min egen familie endte mange med at hedde Nielsen, men i 1905 tog de Hollænder til sig, så det blev til Nielsen Hollænder eller Hollænder Nielsen.

Men ja, jeg har kun set nogen få tilfælde efter 1850 og slet ikke efter 1870!

Jens Yde

I forbindelse med patronymer omtaler wikipedia Nordvestjylland samt Nordby  Sogn, der ligger i Samsø Herred, Skanderborg amt.

Nu har jeg kigget over 250 børnefødsler igennem i Nordby, der ligger nordligst på Samsø, for perioden 1882-1892.  Jeg fandt syv tilfælde af patronymer, hvoraf de tre skyldes husejer Peder Lam og hustru Maren, født Skræder, hvis tre børn født 1883-1887 kom til at hedde Jens Martin Pedersen, Andreas Pedersen og Rasmine Pedersen.

Det seneste tilfælde af patronym i Nordby Sogn i den undersøgte periode var 3. januar 1891, da Jens Johan Skrædder og hustru Martine, født Foged, fik pigen Jenny Margrete Marie Jensen.

Ellers var det iøjnefaldende ved det lille studium, at befolkningen i Nordby har været god til at passe på de bageste navne som Farver, Kræmmer, Foged, Snedker, Degn, Bonde, Skræder, Kornmaaler, Smed.

Jeg har kigget videre på Nors fra 1889 til 1892 og fandt flere tilfælde.

De to seneste var
21. april 1891, da Niels Christian Frederiksen fik sønnen Otto Nielsen, samt
23. august 1891, da Christen Pedersen Sunesen fik sønnen Martin Christensen.

Der kan sandsynligvis findes endnu yngre tilfælde af patronymer og måske også i andre sogne, men det bliver jo lidt uoverskueligt at  læse det hele igennem.

Karen Graabæk Møller

Hej Jens

Min helt igennem private statistik siger at man foretrak at give børneflokken "samme" efternavn - altså hvis man havde startet med patronymer, fortsatte man med det.

Altså kan det groft inddeles i børneflokke påbegyndt FØR 1870 og børneflokke avlet EFTER.

Men som sagt - det er min helt personlige mening!

Hilsen
Karen G. Møller

Lene Astrup

Hej på tråden.

Jo, man blev ved længe, når man kom langt nok ud på landet. Min morfars yngste bror blev døbt på Fur i september 1897 men patronym som alle de andre i flokken.

Det var sværet for penneføreren at finde ud af, for de enkelte familier ville det ikke på samme måde.
Med venlig hilsen
Lene Astrup
www.christrup.eu