Jensmine Cecile Dahl, * 1809 - København/Sønderjylland/Djursland/København

Startet af Eli Lothardt Dahl, 11 Apr 2012 - 12:05

Forrige emne - Næste emne

Eli Lothardt Dahl

Er der nogen, som kan hjælpe mig med min mærkelige familie. (Jensmine er søster til to af mine tipoldeforældre og til en oldefar). ;)

Jensmine Cecilie Dahl:
hun bliver døbt 14. maj 1809 i Garnison, Sokkelund, København. Opslag 398.
Hun flytter med far og mor til Gelstoft i Højrup, Hviding, Tønder omkring 1820.
Far Mathias Clausen Dahl dør 6. juni 1829 og bliver begravet 13. juni 1829 i Gram, Frøs, Haderslev.
Mor Anne Cathrine Mouritzen dør 12. juli 1837 og bliver begravet 18. juli i Gram.
Jensmine bliver gift 12. februar 1833 i Gram(opslag 184) med Christian Heinrich Lorentzen, født 1806 i Glücksburg.
Jensmine og Christian (uden barn) bor 18. februar 1834 på Mejlgaard – Glesborg, Djurs Nørre, Randers
7. januar 1834 føder Jensmine en søn, som bliver døbt 27. maj i Gram, Frøs, Haderslev. Opslag 11. Han bliver døbt Adolph Mathias Clausen Lorentzen.
Hun er ikke fundet i 1840
Ved Ft 1845 er hun enke, og bor sammen med Matias (12 år)
Ved FT 1850 har hun fået en søn Hans Lorentzen og skovfoged L. er fraværende.

Christian Heinrich Lorentzen:
Er født ca. 1806 i Glückborg og gift 1833 i Gram.
Han er skovfoged på Mejlgård ved Ft 1834.
Herefter er han ikke fundet

Adolph Mathias Clausen Lorentzen:
Er døbt i Gram, og bor ved moderen i 1845 og 1850. I 1870 bor han i Lindknud, Malt, Ribe og i 1880 bor han i Aalborg købstad, Fleskum, Aalborg.

Hans Lorentzen:
Født ca. 1847 i København. Hans dåb er ikke fundet. På den org. FT (opslag 18) står der tydeligt, at hans navn er Hans Lorentzen, hvorfor det må antages af Christian Heinrich Lorentzen er faderen.

Hvad sker der senere med Jensmine og Christian?

Randers, Djurs Nørre, Glesborg, Meilgaard, Hovedgaardens Skovriderbolig, Meilgaard, Hovedgaardens Skovriderbolig, 92, FT-1834, C1988
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Christian Lorentzen   28    Gift      Overskovfoged   
Mine Dahl   23    Gift      hans Kone   
Ane Dorthea Pedersdatter   21    Ugift      Tjenestepige
   
Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, , Toldbodgade No.54, 7, FT-1845, C3485
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Anders Jensen   45    Gift      Kongelig Palæ Vægter   Loland
Lovise F.Geisler   59    Gift      hans Kone   Kjøbenhavn
Caroline E.Jensen   13          deres Barn   Kjøbenhavn
Carl F.Jensen   2          deres Barn   Kjøbenhavn
Jensmine Dahl   36    Enke      Haandarbeide   Kjøbenhavn
Matias Lorensen   12          hendes Søn

   Kjøbenhavn________________________________________
Samtlige personer i husstanden
København, København (Staden), Købmager Kvarter, Købmager kvarter, Antonistræde 230, 2den bagsal, 893, FT-1850, B6922
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Jensemine Lorentzen   39    ??      skovfoged L. fraværenden, konen holder selv dug og disk   Kjøbenhavn
Adolph Lorentzen   16    Ugift      min søn   Do.
Hans Lorentzen   3    Ugift      min søn   Do.
Johannes Stabel   39    Ugift      arbm. logerende   Isterød, Fr. amt________________________________________

Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Teddy Thrue

Hej Eli

Besynderlig sag. Jeg har ikke løsningen, men i afgangslisten for Glæsborg 1829-1869, opslag 495, nr 8 afgår 30/10 1835 en jagtelev, " fra overskovfoged Hansen ( eller Hanson ) på  Mejlgaard", så da må din Lorentzen have forladt stedet.

Mejlgaard var jo i perioden 1823-1839 ejet af staten, så hvis du ikke har fundet noget i Mejlgaards godsarkiv, ville jeg forsøge i Inspektoratet for de jyske Godser på LAV ( det hedder OX9A1 ).

HVIS han er far til barnet i 1847 må han jo eksistere. Kan han have været soldat ( officer ). Hvis han har været i fængsel kan han vel næppe have haft muligheden???

Jeg har iøvrigt en retssag fra 9/1826 vedr Mejlgaard Skov liggende, og der optræder en skovfoged
Abraham Dahl som vidne.

med venlig hilsen
Teddy Thrue

Eli Lothardt Dahl

Hej Teddy
tak for dit svar - ja det er en besynderlig sag, som jeg har brugt mange timer på.
Hvorfor er barnet hos mormor, som ovenikøbet var træt og syg? Skovrider Lorentzen er blandt fadderne, så der har nok ikke været "knas" i ægteskabet. Hvor er familien i 1840?
Jeg har kigget både i Garnison og Helligånd efter konfirmation og dåb, men forgæves.
Abraham Dahl er ikke en af "mine". Derimod har jeg en af mine Dahler, som gifter sig med Dorothea Christiane Louis Maage fra Mejlgaard.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Thomas Thomsen

Hej Eli  Jeg ved ikke om du nogensinde fandt svaret. Min morfar var Aage Georg Dahl, han var præst i bl.a Horsens Kloster kirke.  Lige nu sidder jeg med hans Stamtavle der var trykt i 1932 såvel som den han blev med a skrive til engang tidligt in '70'erne.  Derefter førte min mor/far den videre. Stamtavle for Dahl familien and der står der at Ægteskabet mellem Chritian Heinrich LORENTZEN og Jensmine Cecilie DAHL var opløst men ikke hvornår.  Jeg kan sende dig billeder af stamtavlerne.

Eli Lothardt Dahl

Hej Thomas
Tak for dit svar. Jeg har selv Aage Dahls stamtavle fra 1932, og jeg også Jens Dahls biografiske meddelelser om Mathias Clausen Dahl og Andreas Frederik Dahl.
Jeg stammer selv fra Carl Martinus Dahl, Jens Claudius Dahl og Andreas Frederik Dahl (alle brødre). Min farfar og farmor er således fætter/kusine til Aage Dahl.
Jeg må sige, at det er meget få fejl jeg har fundet i din morfars stamtavle fra 1932. Jeg har fundet et barn mere af Mathias, men da han ikke er omtalt i ovennævnte hæfter, formoder jeg at han døde som spæd.
 Det ærgrer mig, at jeg ikke kan finde Mathias Clausen Dahls fødsel og dåb, så hvis du har yderligere oplysninger om ham, hører jeg gerne fra dig igen.
Lige en ting mere. Min datters svigerfars lillebror er døbt i Løsning af Aage Dahl (i 1947).
Hvis du har yderligere spørgsmål eller oplysninger, hører jeg gerne fra dig igen.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa