En tragisk historie

[Claudia Barbra]

Min slægt stammer, på min fars side, fra den jyske hede:

Niels Olesen fra Raunsbek ved Lomborg giftede sig med en kvinde, som fødte ham tre dødfødte drenge i træk (1791, 1794 og 1798). Efter 25 års tilsyneladende barnløst ægteskab dør hun, og han gifter sig omgående med en 32 år yngre kvinde, Maren Nielsdatter, som hurtigt skænker ham en levende søn i 1813. Men allerede i februar 1815 nedkommer Maren igen med en dødfødt datter. Det er beskrevet i kirkebogen med en lang forklaring, som vi kun kan læse dele af:

(Lomborg)Rom/Skodbog/Ringkøbing 1812-1815, opslag 9

Den 3die Februar Niels Olesen i Raunsbecks Kone Karen Nielsdatter født et dødfødt pigebarn.................. (det ser ud som om der listes årsager til dødfødslen)............ 2)..........3) barnet kom dødt til verden 4) ....... 5) det blev født i 10ende måned (måske listes herefter vidner).

Er der nogen herinde i DIS, som kan læse resten af teksten i kirkebogen?

Var det almindeligt at gøre så meget ud af at beskrive dødsårsagen med vidner, eller skyldes det de mange dødfødte børn i familien?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Mette

[Inger Buchard]

Jeg prøver med lidt tilføjelser:

Den 3die Februar Niels Olesen Raunsbecks Kone Karen Nielsdatter
født et dødfødt pigebarn. Efter Gjordemoderen ...
blev intetInstrument brugt  2) Navlestrængen kom før...  og fød-
selen var besværlig 3) Barnet kom dødt til Verden 4) ... var
slap 5) det blev født i 10ende måned - dette bevidnet og ...det af  den
...kj..rende Niels Hedegaard og ....

Inger

[Nancy Petersen]

Jeg føjer lidt mere til:

Den 3die Februar Niels Olesen i Raunsbeks Kone Maren Niels Datter
født et dødfødt Pigebarn. Efter Gjordemoderen Svend Niedams* Kones Vid-
nesbyrd blev intet Instrument brugt 2) Navlestrængen kom før Fosteret og Fød-
selen var besværlig 3) Barnet kom dødt til Verden 4) Navlestrængen var
slap 5) Det blev født i 10de Maaned - Dette og bevidnet af Moderen og de
tilstædeværende Niels Hedegaards og Thomas Nødshous Koner.

* navnet er lidt svært at læse, men ses bedre i sidste indførsel på opslag 8

Vh
Nancy

[Claudia Barbra]

Kære Inger og Nancy,

tusind tak for hjælpen, hold op hvor er I skrappe til at læse de gamle håndskrifter.

Godt at den stakkels kvinde Maren ikke blev så afskrækket af den skrækkelige fødsel, så hun ikke havde født min stammoder juleaften samme år, 10 måneder efter, og efterfølgende igen to levende drenge.


God Påske

Med venlig hilsen

Mette

[Bettina Bendix Andresen]

Hej Mette,

jeg kan ikke tyde teksten, men det er der jo heller ikke behov for.
I stedet kan jeg fortælle dig, at i Søllerød i starten af 1800 tallet blev det vedtaget at dødfødsler skulle beskrives, faktisk på samme måde som den tekst, du har fundet.
Skrækkelig læsning, men spændende at se, hvilke tanker de gjorde sig.

Oss' go' påske til dig
Bettina

[Claudia Barbra]

Hej Bettina,

tak for dit svar.

Det er jeg glad for at høre, jeg troede at mine stakkels forfædre i Lomborg var tvunget til
at redegøre i kirkebøgerne for deres ulykkelige børnefødsler, for at der ikke skulle være tvivl om årsagen.

Det skulle man lige byde nutidens kvinder ...

Også en god påske til dig.

Med venlig hilsen

Mette

[Inge Hedal]

Hej Mette
Beskrivelser af dødfødsler i kirkebøgerne findes over hele landet, og jeg mener, at de er ment som en kontrol af jordemoderens arbejde. Myndighederne kunne fratage jordemoderen retten til at forestå fødsler og idømme hende bøder, hvis hun fx ikke havde tilkaldt en læge i svære tilfælde.
Moderen kunne klage over jordmoderens arbejde, så det var godt for alle parter, hvis der var vidner til stede.
Mvh. Inge
PS. Prøv at google jordemoder historisk.

[Claudia Barbra]

Hej Inge,

tak for dit svar.

Det er en meget spændende vinkel du har set på de skrækkelige fødselsbeskrivelser, som endte i kirkebøgerne ... det vrimler jo også med dødfødte spædbørn i kirkebøgerne, så det kan meget vel være en "kontrolforanstaltning" fra ca. 1800 og frem ...

Jeg arbejder videre på det. Interessant !

God Påske !

Med venlig hilsen

Mette

[Kirsten Didriksen]

Hej Mette!

"Den jyske hede" Ja, måske?
Dine forfædre boede i Lomborg Sogn, lige på randen af den jyske højderyg. Den går fra Bovbjerg og skråt gennem jylland til Vejle. Jorden nord for denne grænse er meget lerholdig, stiv og frugtbar. Hvorimod jorden syd for, er let og sandet. Dine forfædre havde ca. 10-12 km. til Vesterhavet og ja der har nok været lyng i Lomborg, men ligefrem hede??

Jeg vedhæfter et gammelt matrikelkort med din forfaders navn, måske kan du bruge den.

Kender du www.hammerum-herred, det er et slægts forsker forum, det kan du få brug for når du forsker i det vestjyske.

God påske
Kirsten

Ps. jeg prøver at sende den til dig privat, den er for stor her.

[Claudia Barbra]

Hej Kirsten,

først tusind tak for det herlige matrikelkort med Niels Olesens navn på. Det er da helt fantastisk at have med i min slægtsforskning. Og tak for linket, det er så sødt af dig at have ulejlighed med at sende det.

Ja, min jyske slægt kommer flere steder fra i det relativt lille område syd for Lemvig, sydvest for Holstebro og øst for Herning. Det drejer sig om Madum, Struer, Gimsing, Vejrum, Rind, Lomborg, Idom, Borbjerg, Møborg, Ulfborg.

Selv har jeg trådt mine barnesko i alle ferier langt udenfor Rimmerhus ved Vorgod (mellem Herning og Ringkøbing). Jeg mener at kunne huske, at man kaldte bønderne "hedebønder" i det område, og at store dele af området var dækket af ufrugtbare lyngarealer, men jeg kan jo tage fejl, det er også mange år siden 

Tusind tak for din hjælp, og fortsat God Påske

Med venlig hilsen

Mette 

[Jens Kristian Noe]

Hej mette.
Jordemoderen kommer fra Bredam, en ejendom lige øst for Ramme st.by
Her boede min farbror.
Tak til Inge for tip om jordemødre.
Min 3xtip sognefogde jens larsen Klinkbye.
blev ca 1805 spurgt om jordemødre.
Han svarede nok så lakonisk
"Her i sogne er der ingen som befatter sig med barselskoner"
Var de ligeglyldige med børnedødeligheden.
Selv havde han mistet 5 som små - men dog 6 levede  og det var jo ganske mange.
God påske  Jens K. Noe

[Claudia Barbra]

Hej Jens,

tak for dit svar.

Det kan være svært for os (som lever i 2012) at forholde os til de vilkår børnene voksede op under dengang. Børn var nødvendige for familiens, og hele slægtens, overlevelse. Men de skulle også brødfødes, indgå i arbejdet så tidligt som muligt, forsørge de gamle når de blev voksne og levere den nye generation af børn. De havde en vigtig funktion, og var ikke sat i verden som statussymboler på slægtens evne til at brødføde mange munde, som vi ser det i nogle andre gamle kulturer. Børnedødeligheden var tårnhøj, og hvordan det har påvirket familierne i 1700 og 1800-tallet er svært at sige.

Jeg har en rigtig god bog, som beskriver mange af de problemstillinger (men som overhovedet ikke berører spørgsmålet om dødsfødsler, har lige tjekket):

Nina Javette Koefoed: Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre, Køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark. Museum Tusculanum 2008.

Måske kender du den allerede, ellers kan den anbefales.

De bedste hilsener
Mette

[Jens Kristian Noe]

Hej Mette.
Interessant det du melder tilbage. Hjertelig tak.
Jeg bruger noget af det i min egen saga.
Ellers kan jeg føje til, at jeg er meget i Raffensbech i 1700.tallet. Det er tre gårde og vi kan ikke uden videre se i folketællingen, hvem af de trte gårde de gælder.
DEt har måske interesse for dig, at jeg i finder en christen rafnsbech, som er gift med Bodil Pedersdatter.
(eller var det hans svigerinde)
Hun er ofte nævntg som jordemor, og var vist en sej dame.
Der er ikke mange børnedødsfald i de familier jeg søger i, så måske har hun været dygtig.

Jeg synes at kan se nogle hovedtræk i min slægt. Jeg finder få helt unge kvinder som er blevet
"besovede". De fleste "ugifte fruentemmere" er i slutningen at 20-erne.
Jeg har en forsigtig teori, at det er et lille oprør over at de skal gå som fattige tyende og ikke selv kan danne familie. - hellere tage skammen en ende som vævende gammeljomfru.
Køber du min teori.
Jeg har især interfesseret mig forf perioden omkrin den franske revolution, hvor mange ting er i opbrud.
pax et bonum     past emer Jens Kristian Noe, Holstebro.

[Claudia Barbra]

Hej Jens Kristian,

tak for dit svar.

Christen Rafnsbeck og Bodil Pedersdatter i 1700-tallet kan meget vel være slægtninge til Niels Olesen og hans far Ole Thomasen. Jeg kigger nærmere på det.

Kender du dette link? Det er amterne før 1774, du skal søge (ctrl F) på Ravnsbek, så får du en beskrivelse af gårdene og området. Det er lavet for hele landet og meget anvendeligt, men det kender du sikkert.

http://www.h58.dk/Jonge_dk/Boevling_Amt.pdf

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om de mange kvinder, som endte deres tilværelse som ugift tyende. Nogle af dem fik jo rent faktisk barn/børn med "avlskarlene" og andre, også i en relativ sen alder, men børnene blev anbragt hos andre, hvor de voksede op som tyende, og kvinderne blev ikke gift af den grund, ej heller forsøgt gjort ærbare i ægteskab af deres egne familier. Alternativt har kvinderne måske taget livet af den nyfødte ved fødslen.

Hvis der har været et spinkelt kvindeoprør på vej i 17&18-tallet, tror jeg ikke jeg er rutineret nok til at lægge mærke til det.

Det er faktisk et meget spændende spørgsmål du der har fået fremsat Jens Kristian, det ville kræve en empirisk undersøgelse, og det kunne man jo sagtens lave i en mindre målestok her i DIS, hvis der var stemning for det. Det ville kræve at man fandt en del eksempler frem, og fulgte dem til døden, for at afdække, hvad der rent faktisk skete med de kvinder, som valgte at få uægte børn med udlagte/ukendte børnefædre.

Måske er der lavet en sådan undersøgelse. Hvis nogen har kendskab til det, hører jeg det gerne.

De bedste hilsener

Mette

[Sofie Petersen]

Jeg kan ikke rigtig acceptere Jens Kristian Noes teori om at ugifte kvinder kunne ønske snarere at fået barn uden for ægteskab end gå som tyende.
Så langt jeg kan huske tilbage før p-pillen var det alle pigers skræk at blive gravid uden at være gift eller i det mindste forlovet- det var i reglen en skændsel. uanset om barnet senere blev til stor glæde. I min egen familie husker jeg at pigens far, en hædersmand, ikke ville med i kirken, fordi hans datter var blevet gravid før brylluppet- endda med sin kæreste, som han satte stor pris på. En anden hædersmand jeg har kendskab til, trådte ud af menighedsrådet fordi hans ugifte datter blev gravid. Og det er altså i kvindes minde. (Jeg er 80).
Jeg husker, at den gamle rigsantikvar Harald Jørgensen engang sagde, at når en adelig kvinde giftede sig underskrev hun sin egnen dødsdom- netop med henvisning til de mange dødsfald i forbindelse med en fødsel. Og det har jo givet også været gældende for ikke-adelige kvinder. Jeg tænker tit på det udsagn, når jeg indtaster folketællinger fra 1800-tallet- de mange døde mødre og de mange døde børn. Et vilkår, man tog på sig- sådan var det. Og mon ret mange fandt på at gøre oprør mod den ordning?
En af mine tiptipoldemødre fik 2 børn med den samme mand, blev aldrig gift med ham. Han giftede sig til anden side og blev stadig brugt som fadder- hun forsvandt ud af historien til hun døde som almisselem.

Det her kan da vist blive til meget spekulation- tak for henvisningen til bogen om de besovede kvinder!

Fred og alt godt på den sidste dag i påsken!
Sofie