Løst! Nielsine Christine Nielsens forsvundene fødsel i Svendborg?

Startet af Hanne Fisker, 21 Nov 2010 - 12:00

Forrige emne - Næste emne

Hanne Fisker

Hej.

Jeg har besvær med at finde min mormors søster Nielsine Christine Nielsen som skulle være født i Aunslev, Vindinge, Svendborg ifølge hendes konfirmationsindførelse, men her er damen ikke!

Ifølge en FT fra 1921 Falslev Sogn i Gjerlev Herred, Randers Amt er hun så lige med et født i Bovense Sogn i Svendborg Amt, men heller ikke her finde jeg hende!

Jeg har også kigget i de sogne hendes søskende er født i: Flødstrup Sogn, Svendborg Amt og Vindblæs Sogn i Randers Amt samt Falslev Sogn i Randers Amt, men nej heller ikke her kan jeg finde hende!!

Nielsine Christine Nielsen er født d. 20-10-1913, hjemmedøbt d. 6-11-1913 og fremstillet i kirken d. 4-1-1914.

Hendes konfirmation ses Falslev Sogn i Onsild Herred, Randers Amt opslag 96. KB 1925-1930.
År: 1927. Nr. 12.

Og FT 1921 Falslev sogn, Onsild Herred, Randers Amt opslag 26.

Kan i hjælpe mig med at knække denne gåde?
Et eller andet må jeg jo gøre forkert eller have overset!

Nielsine skulle være død for nogle år siden her i Randers men jeg ved ikke præcis hvornår.

Jeg ved ikke lige hvordan i skal svare mig da hun nok falder ind under den regle hvor i burde svare privat.
Se moderators indlæg i starten af dette forum.

Venlig hilsen
Hanne Fisker

PS. skulle evt. slægtninge se dette må i gerne lade høre fra jer.

Rettede en sætning.

Egon Sørensen

Hej Hanne!


Mon ikke det er hende der er døbt i Nyborg KB 1913-1916 opslag 126 nr. 85.


Mvh.

Egon Sørensen

Hanne Fisker

Hej Egon Sørensen.

Det var lige præcis hende tusind tak for hjælpen.  ;D

Hvorfor har jeg ikke tænkt på at hun kunne være født der? Det er jo der hendes forældre bliver viet!

MVH
Hanne Fisker