Hans Peder Carl f. 31.7. 1836 på Den Kgl. Fødselsstiftelse i København

Startet af Vagn Hansen, 30 Mar 2012 - 08:34

Forrige emne - Næste emne

Vagn Hansen

Kære DIS-Forum læsere.

Jeg har fået en udfordring, som jeg håber, I måske kan hjælpe med.

Det drejer sig om Hans Peder Carl:

Hans Peder Carl blev født den 31.7. 1836 på Den Kgl. Fødselsstiftelse i København (se opslag 265,572) og under forældre er der intet registreret.

Hans Peder Carl blev konfirmeret den 6. 10. 1850 fra Slagelse Skt. Mikkels kirke (opslag 252,7) og her er feltet forældre udfyldt med "Ei opgivne".

Jeg må herefter nok konstatere, at jeg har en "blind gren" eller ...........

Mon der skulle være en DIS-Forum læser, som kunne være behjælpelig med et opslag i ...... Ja jeg ved ikke i hvad?

Eller er der muligheder for aktindsigt i fødselsregistreringer fra Den Kgl. Fødselsstiftelse i København, når man har moderens og barnets registreringsnumre 565 og 572? - Der er godt nok registreret et H, som jeg frygter betyder "Hittebarn".

Det kunne være spændende, at finde ud af, hvilken (tragisk) hændelse der ligger bag. - Og hvorfor fik han mon navnet Hans Peter Carl?

Mvh, Vagn Hansen, Billund


Inger-Lise Legarth

Til Vagn Hansen
Hermed,hvad jeg læste i hovedprotokollen.
Hans Peter Carl
Til Plejestiftelsen August
Udleveret til moderen med understøttelse 19 august.
Til fremmede nr. 376
Udgangne fra stiftelsens forsorg 6 august 1842.

Udsætterprotokollen:
Udleveret 18 august 1836 til gaardmand Søren Hansen og Hustru Maren Kirstine Hansdatter
Lille Walbye, Slagelse st.Mikkels sogn efter attest fra Justitsraad Salicath.
Moderen nr. 565  4  2/3  C almindelig Bidrag

Det var jo ikke meget,du fik at vide.
Venlig hilsen
Inger-LIse Legarth

Vagn Hansen

Kære Inger-Lise.

Tak for din ulejlighed og selv om det ikke gav ret meget, så var det allifgevel en form for afslutning.

Mvh, Vagn

Kristoffer Halling

Hej Vagn

Jeg er selv af familien Carl gennem sønnen Johannes. Jeg ville hører om du er kommet videre H.P. Carl's oprindelse?

Der har tidligere (på DIS-Danmark siden) været forsprøgelse på netop denne H.P. Carl, hvor Jørgen Carl (også en efterkommere) nævner at der eksistere to slægter med efternavnet Carl. En københavnsk grossér slægt og H.P. Carl ... mon der kunne være et link der?

Kristoffer

Vagn Hansen

Hej Christoffer.

Mit slægtsforskningsprogram på Brotjer's Keeper 6.4 er p.t. blokkeret og jeg husker ikke præcis, hvor langt jeg kom på denne gren.

Når jeg er kørende igen, hører du fra mig.

Mvh, Vagn