Kirkeb. 1747-1831, Horslunde-Nordlunde, Lolland Nørre Maribo, opslag 129

Startet af Ole Kaare, 28 Mar 2012 - 20:16

Forrige emne - Næste emne

Ole Kaare

Nu er der gået hul for bylden med mine søgninger. Kan I supertydere også give mig en hjælpende hånd med denne.

Findes nederst til venstre på siden, hvor jeg kun kan læse følgende grundet manglende gotiske evner:

Ole søn af Knud Baagøe i Horslunde og Anne Dorthe +++++++ født +11 september?+++++++++++++++++
++++ 21 +++ Trinat.

Kan en barmhjertet sjæl udfylde plusserne, så bliver jeg oprigtig glad. Har ledt efter ham i lang tid?

mvh
Ole Kaare

Lars Gram

Hejsa...

Her er et bud på det meste...der er stadig nogle knaster.....

Ole søn af Knud Baagøe i Horslunde og Anne Dorthe Pedersdatter født d.11 september baaret af Ingeborg Pedersdatter paa Baagøe. Faddere: Niels Juul, Andreas Olesen paa Baagøe...??Biørn, Karen Nielsdatter, ?? Jeppe Knudsen. +++Dom.21 p. Trinit:


Mvh
Lars

John Hauerberg

Hej

Jeg supplerer:

Ole søn af Knud Baagøe i Horslunde og Anne Dorthe Pedersdatter
født d.11 september baaret af Ingeborg Pedersdatter paa Baagøe. Faddere:
Niels Juul, Andreas Olesen paa Baagøe...??Biørn, Karen Nielsdatter,
Thrine Jeppe Knudsens Hu(s)true. in(trod): Dom.21 p. Trinit:

Vh
John


Inge Hedal

Hej
Jeg supplerer og følger kirkebogens opsætning. På den måde er det nemmere for dig at følge med, når du sammenligner mellem kirkebogen og tydningen:
Året er 1785
Dom 10 p Trinit.(den 31. juli i 1785)
Ole Søn af Knud Raagøe i Horslunde og Anne Dorthe Pedersdatter
født d.11 Septembr, baaret af Ingeborg Pedersdatter paa Raagøe. Faddere:
Niels Juul, Andreas Olesen paa Raagøe, ___l Biørn, Karen Niels
datter, Thrine Jeppe Knudsens Hustrue. Introd. Dom. 21 p Trinit.

Øen Rågø ligger mellem Lolland og Fejø og hører under Horslunde sogn.
Meddelelsen om moderens introduktion går igen ved samtlige børn.
Mvh. Inge

Ole Kaare

Hatten af for Lars Gram, John Hauerberg og især Inge Hedal, som læser Raagøe istedet for Baagøe. Det gør en væsentlig forskel i jagten :-)

Undskyld min tungnemhed Inge Hedal, men hvad mener du med at moderens introduktion går igen ved samtlige børn, som du skriver ?:

"Øen Rågø ligger mellem Lolland og Fejø og hører under Horslunde sogn.
Meddelelsen om moderens introduktion går igen ved samtlige børn".

Ja, jeg er nybegynder i faget :-)


mvh
Ole Kaare



Inge Hedal

Hej igen
Man må gætte sig lidt fre, fordi introduktionen af Anne Dorthe Pedersdatter er delvist skjult af klatten. Men ved at se på de andre børns dåb (moderens introduktion går igen ved samtlige børn) kan man se, at præsten altid slutter med at skrive, hvornår moderen er intruduceret i kirken igen.
Det var såmænd bare en forklaring på, hvorfor jeg tillod mig at gætte, hvad klatten dækker over.
Mvh. Inge

Ole Kaare

Min dybeste respekt for din viden og svar, Inge Hedal :-)

mvh
Amatøren
Ole Kaare