Hvordan er kodeks for større tydninger her i forummet ?

Startet af Ole Kaare, 25 Mar 2012 - 22:13

Forrige emne - Næste emne

Ole Kaare

Ja undskyld, men jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal få følgende klaret, idet tydere her i forummet er yderst hjælpsomme med håndskrevne, gamle tekster fra kirkebøger.

Hvad gør man imidlertid, hvis man som jeg sidder inde med en gammel fæstekontrakt for Kaaregården, Sdr. Vedby (ejet af herregården Orupgård) og et par breve fra 1850'erne skrevet af blandt andre en tipoldefar, som jeg simpelt hen er ude af stand til at læse et ord af.

Strider det mod Slægt og Datas skrevne eller uskrevne regler, hvis man tilbyder betaling for en noget større tydning? Jeg vil så nødig træde i spinaten :)

Med venlig hilsen
Ole Kaare

Eli Lothardt Dahl

Hej Ole

det er frivillige tydere, som hjælper her - og det gør de godt.

Jeg ville prøve at få tydet kontrakten først eller brevene (ikke for meget). Det står så tyderne frit for, om de synes opgaven er for stor.
Hvis du får hjælp, har du jo den mulighed at sende en flaske eller en æske chocolade, men det er bestemt ikke normalt, at man betaler for hjælpen - så spørg først om du må sende noget.

Held og lykke.
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Ole Kaare

Tak for dit venlige svar Eli Lothardt Dahl, så blev jeg lidt klogere

mvh
Ole Kaare

Jesper Ratjen

Hej Ole
Hvis du kan scanne et af brevene ind, må du gerne sende det til mig. Jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg kan.
Så kan du få glæden og jeg fornøjelsen!
Venlig hilsen
Jesper

Ole Kaare

Tusind tak Jesper Ratjen, du er lige nu nr. 1 på min top 10 liste :-
Jeg vil hurtigst muligt få det scannet. Jeg sender det til din private e-mail adresse.

mvh
Ole Kaare