Aktindsigt i dokumenter med personoplysninger som part med retlig interesse

Startet af Jeanette Dünweber, 22 Mar 2012 - 21:42

Forrige emne - Næste emne

Jeanette Dünweber

Hej alle

Her et spørgsmål, som jeg stiller, både fordi jeg er interesseret i at slægtsforske min farbror men også på baggrund af juridiske og forvaltningsmæssige interesser.

Er der nogle herinde, som har erfaringer med aktindsigt i familiemedlemmers dokumenter med personlige oplysninger, som jeg kunne drage nytte af vedrørende følgende sag:?

Min farbror døde for under et år siden. Indtil for nogle dage siden troede min familie og jeg, at min farbror døde for mange år siden, bl.a. da bobestyreren på hans brors dødsbo ikke havde kunnet finde min farbror. Men også fordi, at vi havde forstået på min far, som døde for mange år siden, at min farbror ikke levede mere. Den triste nyhed kom også som et chok, da jeg på trods af, at jeg er arveberettiget, hverken er blevet indkaldt til skiftesamling i skifteretten eller af bobestyreren til boopgørelsen, dvs hverken skifteretten eller bobestyreren har kunnet finde mig. Dødsboet blev således gjort op uden hensyn til mine rettigheder som arveberettigede. Bobehandlingen skal derfor nu genoptages.

Jeg er tilfreds med, at bobehandlingen bliver genoptaget, men det er meget sørgeligt, at jeg ikke har fået mulighed for at få adgang til min farbrors dødsbo for at kigge efter minder fra ham og måske derigennem have en mulighed for at lære ham kende. Kommunen oplyste os heller ikke, at han var blevet indlagt på hospitalet, hvor han døde. Så jeg tænker, at jeg slet ikke har figureret som familie til min farbror i kommunens system af en eller anden grund. Måske har disse fejl bla baggrund i fejl i noget af sagsbehandlingen i min farbrors sager i kommunen.

Min farbror var udviklingshæmmet: hans psykiske udviklingsstadium svarede angiveligt til en 2-årig og han kunne derfor ikke tage vare på sine interesser. Især derfor er jeg og familien triste over, at vi ikke fik mulighed for at lære ham at kende og være der for ham. Han blev anbragt på institution som barn og har siden været på institution. Hans mor døde i en meget tidlig alder og så vidt vides har han ikke siden haft en familiemæssig kontakt. Familien blev på en måde opsplittet, da min farmor gik bort. Han har i hvert fald ikke haft kontakt til familien de 7 år på den sidste institution han boede. Han har heller ikke haft en værge i den periode. Måske tidligere det ved jeg ikke.

Jeg tænker, at hvis jeg får aktindsigt i min farbrors personlige dokumenter i kommunal forvaltningen (pensionssag, værgemålssag etc), har jeg en mulighed for at få oplysninger om: 1) hvordan den manglende forbindelse i "systemet" til mig som familie er opstået. 2) Hvordan er min farbrors retslige interesser blevet varetaget og forvaltet?  3) Hvem var min farbror og hvilket liv har han haft?

Jeg forventer selvfølgelig ikke få udleveret personfølsomme oplysninger, da min farbror som alle andre mennesker efter døden også har krav på privatliv. Men uden i øvrigt at kende offentlighedsloven, forekommer ovenstående 3 formål med ønske om aktindsigt umiddelbart helt legitime. Punkt et kan have direkte betydning for arvesagen. Punkt 2 kan måske også have betydning for arvesagen. Men min interesse om punkt 2, skyldes også, at min farbror ikke var stand til at tage vare på sig selv og ikke havde en værge. Af eventuel relevans her kan nævnes, at bobestyreren til min farbrors bror dødsbo ikke kunne finde min farbror og han derfor ikke fik sin retsmæssige arv. Så måske var der nogle huller i systemet omkring hans forhold og relationer til familien. Punkt 3 skyldes slægtsforskningsmæssige interesser.

En uvildig advokat vurderer, at punkt 3 sammen med min familiemæssige relation (jeg er niece. og udover mig er der kun min fætter og kusine som nulevende slægtninge til min farbror) er tilstrækkelig for at have en retlig interesse. Men en jurist fra den kommune, hvor jeg skal søge aktindsigt, mener ikke at punkt 3 er tilstrækkeligt for at have en retlig interesse i aktindsigten og at jeg skal være meget mere specifik om min retlig interesse i min ansøgning om aktindsigt.   

Så nu er jeg forvirret omkring hvilke forhold, der kan hjelme for retlig interesse ifm aktindsigt og dermed også hvilke forhold, som jeg skal lægge vægt på i min ansøgning om aktindsigt. Så mit spørgsmål til jer er ift aktindsigt i andre personers dokumenter med personlige oplysninger, om I ved eller vurderer, om mine ovenstående interesser (punkt 1-3) for at få aktindsigt kan vurderes som retlig interesse? Og hvor meget vægter det mon, at jeg, min kusine og fætter er de eneste nulevende slægtninge til min farbror? Så surum sumarum: A) hvor tæt skal man være familiemæssigt for at have en retlig interesse i aktindsigt i andres personlige oplysninger sammenholdt med den øvrige familiesituation og min interesse i de personlige dokumenter? B). Og har mit forhold som arveberettiget en betydning for retlig interesse i aktindsigt i min farbrors personlige dokumenter? C) Hvilken betydning kan det have i den her sammenhæng, at min farbror var udviklingshæmmet og ingen værge havde?

Jeg håber meget, at der er nogle herinde, som kan svare på mine spørgsmål.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

mvh

Jeanette

Mvh

Jeanette   

Sanne Andersen

Hej Jeanette

Hvor i landet befinder vi os? Jeg kan huske, at min far tit talte om en Dünweber, så måske ved han noget. Min far er født og opvokset i og omkring Præstø og han lever i bedste velgående.

Med venlig hilsen
Sanne Andersen

Jeanette Dünweber

Hej Sanne

Tak interessen, men min farbror er ikke en Dünweber. Dünweber har jeg nemlig fra min mor.

Hilsen

Jeanette

Leif Sommerdal

Hej Jeanette,

Jeg skal afholde mig fra at komme med en juridisk vurdering, da min ekspertise ikke er stor på dette område.

Men - jeg bemærker, at du skriver:
Citat fra: Jeanette Dünweber Dato 22 Mar 2012 - 21:42
Men en jurist fra den kommune, hvor jeg skal søge aktindsigt, mener ikke at punkt 3 er tilstrækkeligt for at have en retlig interesse i aktindsigten og at jeg skal være meget mere specifik om min retlig interesse i min ansøgning om aktindsigt.  


Men som minimum bør du henvende dig til kommunen igen for at få oplyst en klagevej, jf. Forvaltningsloven kap 6&7, som jeg citerer (i uddrag):

Begrundelse mv

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Klagevejledning

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

§ 26. Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom.
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)