Hans Madsen i Øster Debel i Lunde sogn i Ribe Amt - hans død?

Startet af Hans Grue, 05 Mar 2017 - 13:23

Forrige emne - Næste emne

Hans Grue

Hans Madsen vies som enkemand 1796 i Kvong til Sidsel Christensdatter, der var enke efter Christen Jørgensen, der døde nov. 1795 i Hallum i Kvong sogn. Sidsel Christensdatter er født 1738 i Strellev som datter af Christen Lauridsen og Johanne Christensdatter. Sidstnævnte ægtepar døde som aftægtsfolk i Starbæk Mølle i Kvong sogn.

Ft 1787 viser Hans Madsens første ægteskab:
Ribe, Vester Horne, Lunde, 1787, Øster Debel
Hans Madsen, 42,  Mand, Gift, Gaard beboer, 1,
Anne Andersdatter, 45, Kone, Gift, 1,
Anders, 11, Børn af 1. egteskab, Ugift,
Mads, 8, Børn af 1. egteskab, Ugift,
Jens Christen, 4, Børn af 1. egteskab, Ugift,
Karen, 13, Børn af 1. egteskab, Ugift,
Thomas Jensen, 17, Tieneste folk, Ugift,
Ingeborg Thomasd, 25, Tieneste folk, Ugift,
Mads Hansen, 70, Mandens fader, Gift, Inderste, 4,
Maren Vidstesd, 50, Hans stif Moder, Gift, Inderste, 2,
Cathrine Marie, 7, Datter af 4 egteskab, Ugift,

FT 1801 viser Hans Madsens andet ægteskab:
Ribe, Vester Horne, Ovtrup, 1801, 1, Østerdebel
Hans Madsen, 56, Mand, Gift, Grdmd:, 2, 1,
Sidsel Christensdatter, 63, Hans Kone, Gift, 2,
Andreas  24, Deres Børn, Ugift,
Mads 22, Deres Børn, Ugift,
Jens Christian,18, Deres Børn, Ugift,
Mette Christensdr:, 36, Tienestefolk, Ugift,
Maren Enevoldsdr:, 12, Tienestefolk,
Maren Vedstesdr:, 64, Mandens Faders 4de Hustrue, Enke, Gryderkone, 2,
Knud Vedstesen, 13, Dennes Datters uægte Søn,

Jeg eftersøger Hans Madsens og Sidsel Christensdatters død og begravelse. Der er forskellige forslag til dette på Internettet, men henvisningerne giver ikke resultater. Jeg har været i Ovtrup og Lunde kirkebøger uden resultat.

Venlig hilsen
Hans Grue

Lis Petersen

Hej.

Måske er det værd at undersøge denne Hans Madsen, som dør i 1826, 81 år gl. i Billum (nabosogn)
Alderen passer:

https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:FVT8-WY2

Vh Lis
Lis Petersen - 3000

Hans Grue

Tak for info. Jeg arbejder videre med denne vinkel.

Venlig hilsen
Hans Grue

Ester Nørrelykke

Zidsel Christensdatter døde 14.dec. 1819, indført i Outrup kbg 1813-1823 opslag 49.
Hans Madsen døde 4. april 1828, indført i Outrup kbg. 1824-1833 opslag 55.

Hilsen Ester Nørrelykke

Hans Grue

Tak for hjælpen. Jeg har lige opdaget, at jeg i min iver ikke havde bemærket, at vi har to sogne, der på Arkivalieronline hedder Ovtrup og Outrup. I min egen database har jeg altid skrevet Outrup ved Varde som Ovtrup, så derfor gik min søgning galt :'(

Venlig hilsen
Hans Grue