Agathe Hansine Rasmussen, født 31 okt. 1898 i Gedesby. Hvad blev der af hende?

Startet af Vagn Lindegaard Svensson, 19 Mar 2012 - 16:32

Forrige emne - Næste emne

Vagn Lindegaard Svensson

Agathe Hansigne var datter af Fyrbøder Ludvig Rasmussen og hustru Mathilda i Gjedesby på Sydfalster. Hun blev konfirmeret i 1912 i Skelby Kirke. I FT 1916 er hun tjenestepige i Skelby.
Ludvig døde i 1915 og Mathilda giftede sig i 1919 med Lokomotivfører Peter Jensen. Lige efter genforeningen flyttede familien til Aabenraa, hvor Peter og Mathilda blev resten af deres liv.
Det sidste mulige livstegn, jeg har af Agathe, er fra 1922, hvor en Agathe Corth, Aabenraa er fadder ved Mathildas første barnebarns dåb.
Er der nogen, som har flere oplysninger om Agathe og hendes senere skæbne eller et bud på, hvordan jeg evt. kommer videre?

I spændt forventning.
Vagn.

Poul Erik Edsen-Johansen

hej
har du kirkebog og opslag på
hendes "fadderskab"
mvh
poul erik
Med venlig hilsen
Poul Erik Edsen-Johansen
Roskilde

Vagn Lindegaard Svensson

Hej.

Tak for din hurtige reaktion.
Agathe Corth var fadder ved Rigmor Boeghs dåb 5. jun. 1922 i Aabenraa. KB: Aabenraa 1909-1922, side 243 pkt. 46. AO opsl. 257.
Håber det hjælper dig.

Hilsen Vagn.

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Vagn

Ludvig Rasmussen er halvbror til min tip-oldemor Maren Kirstine.

Det er desværre ikke lykkedes mig at finde hans død, har du oplysning om hvor han døde?

mvh Ingelise Jacobsen

Vagn Lindegaard Svensson

Hej Ingelise.

Tak for oplysningen om din tip-oldemors forbindelse til min familie. Hvis du har flere oplysninger om den forbindelse, vil jeg foreslå, at du skriver en privat mail til mig om det. Jeg har måske også mere, som du kan bruge.
Ludvig Rasmussen døde den 9. marts 1915 i Gedesby, Falster Sønder. KB: Gedesby 1914-40, side 331 pkt. 4.

Venlig hilsen
Vagn.

Poul Erik Edsen-Johansen

hej
ja,Agathe gemmer sig godt

Vi må vel gå ud fra at det er den samme Agathe der er fadder

Det må jo betyde at hun er blevet gift i perioden 1916-1922 med en
Corth-Korth-Cort e.lign.

jeg har kigget vielser i Skelby og Gedser
og Åbenrå Købstad uden held

Er der andre stednavne der kunne være interessante ?

mvh
Poul Erik





Med venlig hilsen
Poul Erik Edsen-Johansen
Roskilde

Vagn Lindegaard Svensson

Hej Poul Erik.

Vi er enige om, at Agathe må være blevet gift før juni 1922. Vi er også enige om, at det hverken er i Gedesby/Gedser, Skelby eller Aabenraa Købstad, så jeg tvivler efterhånden på, at jeg går i den rigtige retning. I princippet kan hun jo være blevet gift hvor som helst. Navnet Corth har for mig en tysk klang, så defor tror jeg stadig mest på, at hun er blevet gift et eller andet sted i Sønderjylland, hvortil familien flyttede i 1920.
Alle muligheder står derfor fortsat åbne!

Venlig hilsen

Vagn  2730.

Vagn Lindegaard Svensson

Problemet er foreløbig løst takket være jeres svar samt en række vigtige oplysninger, som jeg gennem nogen tid har udvekslet med Ingelise Edelfeldt Jacobsen ved private mails. Problemerne med Agathes videre færden efter 1923 eksisterer stadigvæk. Dem søger jeg at løse gennem et nyt emne idag.

Venlig hilsen

Vagn Svensson
2730.