Har en amme fæstebrev?

Startet af Helen Jepsen, 19 Mar 2012 - 12:15

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Hvorledes mon en amme på et gods blev ansat?
Den amme jeg gerne vil kende ansættelse for er
i FT 1880 amme på et gods på Søbysøgård på Fyn.
I Daisy har jeg set, der er fæstebreve for godset i den pågældende periode,
men jeg er i tvivl om en amme overhovedet er ansat på den måde.
Er der nogen, der har kendskab til dette?
venlig hilsen
Helen Jepsen

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Helen.

Fæstebreve dækker udelukkende fæste af ejendomme: gård eller hus.
Tjenesteforhold, herunder amme, blev i den periode noteret i Skudsmålsbogen.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Helen Jepsen

Tak for svaret.
Ærgerligt, for ammens mand indebrændte tillige med alt indbo i 1894. og der er vel ingen steder man kan opklare, hvordan hun blev amme, hvis ikke der er at finde i godsarkivet?
venlig hilsen
Helen Jepsen

Knud Madsen

I hvert fald i 1890'erne brugte en del - formentlig det bedre borgerskab - at annoncere efter en amme i aviserne. Den kunne indledes: "En sund amme kan få plads..."

Så vidt jeg erindrer var sådanne annoncer skrevet under billet mærket. Således kan "din" amme måske også være ansat.

V.h. Knud Madsen

Egon Hansen

En forudsætning for at kunne amme, var vel at pigen har fået et barn?
Når du har pigen i 1880, ved du også hvor og hvornår hun er født.havde hun sit barn med sig, og og have mælk til et barn mere, eller havde hun måske mistet sit barn?
Vi er inde i den pereiode hvor sognefogeden eller i købstaden, politiet havde overtaget tilsynet med tyende, men desværre er der jo ikke bevaret ret meget fra sognefogedembederne, og mange af de tidlige politimandtaller er heller ikke i en sådan stand at de kan bruges til ret meget,men hvis ikke pigen får et barn hos forældrene er tyendeprotokollerne næsten din eneste chance for at finde hvornår hun blev ansat på godset.
Held og lykke.        Egon

Helen Jepsen

Tak for svaret.
Dit svar fik mig til at se på datoer endnu en gang.

Det er nemlig sådan, at den kvinde, Kirsten Jørgensen født Jensen, der blev amme var en gift kvinde, der i forvejen havde to børn.
Disse børn bor i FT 1880 sammen med deres far, Jørgern Peder Jørgensen, til leje hos kvindens forældre i Verninge.

Ft. 1880 er foretaget 1. februar.
Ammen er i FT 1880 i Nørre Søby

Ammebarnet ( en lille baronesse) er født 13.2.1879 og bliver hjemmedøbt 20. marts 1879
med navnet Anna Hedvig (Nørre Søby, Odense op 20).

Ammen føder sit tredie barn den 31.3.1879 og får navnet Anne Hedevig (Verninge, Odense op 160)
ammens barn dør 28.12.1879 (Verninge, Odense op 95).

Kirsten Jørgensen kan altså først være blevet amme efter 31.3.1879, og da hendes eget barn dør før FT 1880 er det forklaring på, at dette barn ikke forekommer i FT.

Man kan så undre sig over navneligheden på de to børn!

Måske kan  kan jeg finde en forklaring på, om Kirsten Jørgensen har haft sin egen lille datter med sig som amme i dødsattesten for barnet og om hun er død på "ammestedet" i Nørre Søby selv om hun står opført i KB for Verninge (hun er ikke i KB for Nørre Søby)
venlig hilsen
Helen