Hvornår og hvor døde Vilhelm Anton Nielsen, f. 28. januar 1874, Guldborg, Brarup

Startet af Marianne N Hansen, 16 Mar 2012 - 21:29

Forrige emne - Næste emne

Marianne N Hansen

Hej,

Jeg søger dødsoplysninger på min oldefar:

Vilhelm Anton Nielsen, f. 28. januar 1874, Guldborg, Brarup Sogn, Falster.

27. september 1896 bliver han i Butterup Kirke, gift med Severine Petrine Nielsen (f . Petersen).

31. januar 1897 bor familien på Ahlgade 14 i Holbæk.

F.T. 1921 - opslag 20: Ejer af Skt. Jørgensgade 13 - Aalborg.

F.T. 1925 - Kayrødsgade 13, Aalborg, Frue Sogn, Opslag 21-22: Her står hustruen Severine Petrine Nielsen anført som fraskilt og ejer af Kayrødsgade 13, Aalborg.

Ved Severine Petrines død den 25. juli 1944 i Aalborg står hun anført som fraskilt fra afdøde  Vilhelm Anton Nielsen, sidste fælles bopæl Skt. Jørgens Gade 13, Aalborg (KB 1937-1950 – Aalborg Vor Frue, Fleskum, opslag 309 nr. 19).

Jeg har ledt i KB Vor Frue Sogn, Aalborg og Budolfi Sogn Aalborg i perioden 1921-1944, men intet fundet, hvad gør jeg?

Mvh

Marianne N. Hansen

Birte Wienecke

Hej. Har du prøvet at finde skilsmissen i Aalborg? jeg ved godt det ikke lige giver hans død, men det kunne måske give hvor han flyttede hen. Eller også folkeregistret efter Sct Jørgensgade.
mvh Birte

Marianne N Hansen

Hej Birte,

Pudsigt - jeg har netop udskrevet skema til Landsarkivet i Viborg, for at få indsigt i skilsmissen, jeg søger også om indsigt skiftet i forbindelse med hustruens død i 1944. Så må jeg se, om det giver noget.

Kan man få indsigt i skilsmisser og skifter via nettet - eller er det alene via en skriftlig henvendelse pr. alm. post - ved du det?

Men tak for hjælpen - han er en lidt svær nød at knække - ham oldefar....

mvh

Marianne N. Hansen

Birte Wienecke

Hej Marianne.
Jeg tror desværre ikke skilsmisser ligger på nettet endnu, men jeg har selv i København haft glæde af skilsmissepapirer og folkeregister da min oldefar var forsvundet efter skilsmissen.
mvh Birte