Jeg søger hjælp til at finde min oldemor Karen Marie Hansen

Startet af dagny salomonsen, 22 Feb 2012 - 13:11

Forrige emne - Næste emne

dagny salomonsen

Min oldemor Karen Marie Hansen er født den 18.7.1837 i Skørring, Framlev herred, Aarhus amt, kirkebog 1814-1861, opsl. 4.
Kort tid herefter flytter familien til Skivholme, ligeledes Framlev herred.  Straks efter sin konfirmation flytter Karen Marie hjemmefra og har nu, frem til 1860 9 forskellige tjenestepladser (jfr. af-og tilgangslister) 
Den 21.3.1869, kirkebog Skivholme 1866-1890, opsl. 59, føder hun en datter (min mormor) Maren Jensen.  Som barnefader er udlagt smed Jens Sørensen, Lading.  Allerede ca. 1 måned efter fødslen, d.v.s. den 1. maj 1869 rejser Karen Marie til True og herfra har hun nu 6 forskellige arbejdspladser frem til 1874, hvor hun tjener i Aarhus, jfr. Tyendeprotokol for Vor Frue sogn, Aarhus.  Hun tjener hos en ... Christensen, Badstuegade 22, Aarhus.  I tyendeprotokollen er nævnt afgang til Harlev den 3.6.1882 ?  Det forvirrer endnu mere, da jeg selv via DDD mener at have fundet frem til Karen Marie Hansen i 1880, hvor hun er ugift tjenestepige, 43 år gammel, tjenende hos Jens Nielsen Poulsen, Skødstrup sogn, Øster Lisbjerg herred.
Det er ikke lykkedes mig via hverken kirkebøger, folketællinger eller v.h.a. DDD at spore Karen Marie Hansen herefter.  Mon nogen kan hjælpe mig med dette ?

venlig hilsen
Dagny Salomonsen

Egon Sørensen

God dag Dagny!


Intet bevis, men det kan være den Karen Marie du finder i Skødstrup.


Name: Karen Marie Hansen  
Gender: Female 
Baptism/Christening Date: 22 Jan 1837 
Baptism/Christening Place: , TILST, AARHUS, DENMARK 
Birth Date:


Mvh.

Egon Sørensen

dagny salomonsen

hej Egon Sørensen
Rigtig mange tak for dit svar vedr. Karen Marie Hansen.  Desværre tror jeg ikke, det er den rigtige Karen Hansen - fødselsdatoen er ikke den, jeg har, og heller ikke fødested.  Forældrene til den Karen Marie du nævner er Søren Hansen og Kirstine Pedersdatter, og det stemmer heller ikke. 
Men du skal have mange tak, og jeg vil nu gennemgå også denne Karen Maries data - for i slægtsforskning skal man aldrig være for skråsikker - der kan være noget, jeg har overset.
Mange tak for dit svar
Dagny Salomonsen

Egon Sørensen

God morgen!

Jammen! Jammen!

Jeg har totalt misforstået dit indlæg, jeg mente at du blandede to Karen Marie Hansen sammen.

Bringer her FT 1880 fra Skødstrup, det er altid en fordel at vise den tælling der omtales.


Samtlige personer i husstanden

randers, Øster Lisbjerg, Skødstrup, Skjødstrup Bye, En Gaard, 4, FT-1880, C1426
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Nielsen Poulsen 33  Gift Husfader, Gaardeier  Roelsø Sogn, Randers Amt
Kirsten Marie Nielsen 30  Gift Hans Hustru  Her i Sognet
Maren Kirstine Poulsen 5  Ugift Deres Børn  Her i Sognet
Antonette Poulsen 2  Ugift Deres Børn  Her i Sognet
Nielsine Poulsen under 1 Aar  Ugift Deres Børn  Her i Sognet
Maren Pedersdatter 69  Enke nyder Aftægt hos Husfaderen  Her i Sognet
Karen Marie Hansen 42   Ugift Tjenestepige  Skørring, Aarhus
 
Mvh.

Egon Sørensen

dagny salomonsen

hej egon sørensen.
Mange tak igen for dit hurtige svar.  Du har ret i, at det er vigtigt at gennemgå folketællingen i Skødstrup i 1880.  Her dukker Karen Marie Hansen netop op, nu 42 år, ugift og tjenestepige, fødested Skørring.  Jeg er ret overbevist om, at det er den rigtige Karen Marie - men men - her forsvinder hun så for mig.   Der er nu ingen folketælling igen før 1890, og da er hun ikke i Skødstrup mere.  Som jeg nævnte, har hun tjent i mindst 15 forskellige pladser, for det meste kun ½ år ad gangen, og jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne finde hende nu - hun kan jo være hvor som helst i landet, selvom det nok er mest sandsynligt, at hun holder sig i Aarhus-Randers området.
Min eneste chance er nok, at nogen kender til hende på en eller anden måde - ellers må jeg nok opgive.   Jeg har søgt både på bryllupper og begravelser i flere amter, uden held, så det ser lidt sort ud.  Men mange tak for din interesse.
Venlig hilsen
Dagny