hjælp til info om brudekiste

Startet af Lizette Lysholt Salge, 19 Feb 2012 - 11:43

Forrige emne - Næste emne

Lizette Lysholt Salge

hej

Jeg har fornylig købt en brudekiste fra 1713 med initialerne SCW og IMRL. På et af beslagene står der ESH som jeg tror kan være fra smedjen eller snedkeren?

Er det muligt at søge efter snedkeren og finde ud af hvorfra den er lavet og dermed evt. også hvem kisten er lavet til? eller kan det ikke lade sig gøre? jeg ved intet om hvorfra den stammer desværre.

Mvh Lizette Salge

[vedhæfting slettet af admin]

Hans Poulsen


Hej Lizette

Til lykke med en smuk kiste - den får du megen glæde af, er jeg sikker på.

Min adkomst til at svare dig er lig nul, for jeg véd ikke ret meget om emnet.

Dette link fører til en side, hvor der er brudekister til salg, men det er uaktuelt for dig, der allerede har købt.

http://www.antik-i.com/?mod=kategorier&iid=-1&id=1026

Jeg skulle mene, at dit lokale bibliotek har bøger om brudekister - måske står de opført som standkister i kartoteket.


Jeg véd lidt om 1700-tals sølv og dermed også om initialer på sølvtøj fra den tid.

Dine intitialer, SCW og IMRL + det, der står på hængslet, ESH, ser umiddelart *svære* ud - for mig i hvert fald.

Havde de da bare endt på et *S* eller et *D*, havde det været langt nemmere - for så havde jeg ikke været i tvivl om, at der var tale om danske personers initialer. S for søn og D for datter.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Lizette Lysholt Salge

Hej igen

Ja jeg er også rigtig glad for købet.

Så det vil sige at kisten muligvis ikke er dansk?

Hans Poulsen

#3
Hej Lizette

"Så det vil sige at kisten muligvis ikke er dansk?"

Så langt tør jeg slet ikke gå.

Jeg dristede mig til at sige noget i retning af, at hvis det havde været sølvtøj fra samme periode, ville akkurat de initialer, som du gengiver, have været en svær eller sværere nød for mig at knække, da patronymer tit gengives på dansk sølvtøj - enden på blot et S eller et D.


Leg lidt med dette link

http://www.bruun-rasmussen.dk/search.do?pg=1&iid=300440792&cid=465&mode=detail

gå ud i venstre margen og tryk på sølv og så gå ned ad de forskellige sider, indtil du finder et sølvkrus fra 1700-tallet. Da vil du se på initialerne på kraven af kruset, at de ender på et S og et D.

[Billedet er der i dag, søndag den 21. februar 2012, men er muligvis skifte ud meget, meget snart]

Som nævnt, én ting er sølv, noget andet er træ og beslag. der kan godt være forskel.

FS vil vise dig, at der var mange ved navn fx WORM også omkring år 1700.

Din kiste kunne teoretisk have tilhørt en Sørine Christine Worm - SCW, så du må læse mine udlægninger med en god del skepsis.

Jeg er så gammel, at jeg for længe siden er begyndt at gentage mig selv, og det skal nu gå ud over dig: En biblioteksbog om standkister vil muligvis have et afsnit om initialer på kisterne.

En professionel taksator, der ved besked med det, han vover at udtale sig om, vil måske kunne komme frem til, at din kiste muligvis er ældre eller yngre end det årstal, der er skrevet på kisten.

I så fald: Det helt, helt afgørende er, at du er glad for din brudekiste, og den glæde kan ingen tage fra dig.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Niels Bjøreng

Jeg tror, Hans skal have skiftet til sommertid (eller er det vintertid?).

Ifølge min fornemmelse har vi i dag søndag 19 februar 2012. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl. Bauers evighedskalender siger dog også søndag 19 februar.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng ;)

Hans Poulsen



Tak for rettelsen, Niels.

Beklager fejlen - det er søndag den 19. februar 2012.

Er man forud for sin tid, hvilket somme er, skal man i særlig grad passe på.

Det er en af grundene til, at jeg altid vogter på det, du skriver, men der er aldrig noget at komme efter, som en kendt generalsekretær i sin tid sagde, da han bestred et andet job.

Mange venlige søndagshilsner til det smukke Kær herred og især til 9400-området

Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Lizette Lysholt Salge

Jeg vil prøve at låne bogen og kigge i den, ja jeg er glad for kisten men det kunne jo være spændende at sporer nogle oplysninger af den :-)