Hvor lå der mejeriskoler mellem 1900 og 1920

Startet af Jørn Kjær, 08 Feb 2012 - 22:00

Forrige emne - Næste emne

Jørn Kjær

Min morfar som er født på Samsø i 1891, blev uddannet mejerist ca. 1914. Jeg ved at han havde elev plads på Andelsmejeriet Kronjyden fra 1912-1914, og derefter blev han ansat som mejerist på Kolind andelsmejeri 1914-1915. Men hvor, og hvornår han har gået på mejeri skole ved jeg ikke, det var måske været på en landbrugs skole. Hvis der skulle være lidt hjælp at hente ville jeg blive glad.
MV. Jørn Kjær


Inger Buchard

Ja, jeg har været igennem den bog Ruth omtaler; der hentede jeg viden om mejeriskolen i Ladelund ved Vejen; om der var lignende mejeristuddannelser længere oppe i Jylland, bed jeg ikke mærke i, men Ladelund havde svært ved at efterkomme behovet, så måske?

Kilderne vedr. Ladelund ligger forøvrigt på Erhvervsarkivet i Aarhus.

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Regelsen

Hej

Bemærkning:

Mejeristernes teoretiske uddannelse - "Mælkeriskole for mænd begyndte først på Ladelund og
toges senere op på Dalum (Odense)"

Afgangsprøver for mejerister (Dalum & Ladelund 1911),  83 personer med opgivelse af
fødested & opnået talværdi!

Kilde: Mælkeritidende - udg. af Dansk Meiristforening & ledet af Hans Appel.
(1911 = fire og tyvende aargang)
Venlig hilsen
regelsen

Jørn Kjær

Hej alle.
Først tak for svarene, og til Ruth og Inger, kan jeg sige at omtalte bog bestiller jeg straks på biblioteket. Til Regelsen, er der blant de 83 personer du omtaler fra 1911, en Jens Thomsen fra Samsø så er det nok min morfar?
MVH
Jørn Kjær

Regelsen

Hej Jørn

Ikke i 1911 & ej 1914 (antal D: 52, L: 47)
Venlig hilsen
regelsen

Carsten Friis Fischer

Hej Jørn

M.h.t. hvor der lå Mejeriskoler kan jeg ikke hjælpe dig.

Men dette her står der om ham i: Dansk Mejeristat. København 1931. Udgivet af selskabet "Vort Samfund".

Thomsen, Jens, f. 23. dec. 1891 i Thorup på Samsø, søn af landmand Jens Thomsen og hustru Birthe, f. Sørensen. Gift 25. marts 1923 med Bodil T. f. Møller.
Elev på A/M Madebjerggaard 1909-10, Bos 1910-12, Soldat, elev på A/M Kronjyden 1912-14, Mejerist, A/M Kolind 1914-15, Vikar 1915-18, på Ribe Mælkeriskole 1918-19, Vikar på Sjælland 1919-20, Mejeribestyrer på Hedegaard A/M 1920. Medlem af bestyrelsen for Sygekassen 1926-30. 2 diplomer og 5 sølvskjolde for smør.

Dette var hvad der stod om ham under Hedegaard Andelsmejeri, Ejstrupholm hvor han var bestyrer.

Et foto af ham er der også.

mvh

Carsten Fischer

Inger Buchard

Mejeriskolen i Ribe må så være på Lustrupholm udenfor byen

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Jørn Kjær

Mange tak alle som har førsøgt at hjælpe, og til Carsten, det er netop min morfar du der har fat i,  det har jeg med jevne mellem rum forsøgt at finde ud af, den sidste halv snes år. Mange tak igen.
MVH
Jørn Kjær

Sofie Petersen

Kære Carsten (og Inger Buchard)
Så vidt jeg har kunnet få oplyst, lå mejeriskolen i Korsbrødregade 8-10 på dette tidspunkt. DEt er rigtigt nok, at den begyndte på Lustrupholm, men blev allerede omkring 1890 flyttet ind til Ribe.
Der skulle være skrevet en lille bog om stifteren, Søren Hansen Salling.Hvis der står andet, når jeg får fat i den, hører I igen.
Venlig hilsen, Sofie Petersen
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk