Fæsteprotokoller

Startet af Egon Hansen, 29 Jan 2012 - 21:18

Forrige emne - Næste emne

Egon Hansen

Smedens søn, Anders Jensen, fra Mullerup bliver 20, okt. 1758 gift i Kirke Helsinge , med Anna Madsdatter, og fæster Søgaard i Gørlev fra J.B.Paaske på Bødstrup.
Anders dør 1762.
Rasmus Pedersen, ældste søn fra en mindre gård i Kelstrup, Kirkestillinge sogn (som Paaske også ejer!) bliver tilbudt fæstet, mod at gifte sig med enken.
Rasmus og Anne bliver trolovet 9 juni og gift 10 okt, 1762 i Gørlev og får børnene Maren, Anders, Anders,Dorthe, Margrethe og Mads.
En slægtning til Paaske på Bødstrup arver Søgaard, og ønsker selv at bebo og drive gården, selv om han er Major. Derfor opsiger han fæstebrevet og ansætter Rasmus og Anna og deres hjemmeværende børn som tjenestefolk!
Rasmus Pedersen dør 1792(begr. 30 sep.)
Kort tid efterA dør også major F.C.Paaske, og af skiftet efter ham (skiftet er på AO, amtsskifter Sæby,Kalundborg amter) fremgår det at der skyldes løn til Rasmus Pedersens enke, og til sønnenb Mads.
Ane Rasmusses dør på Søgaard aug 1795.
I 1801 ejes Søgaard af "sekretær Quist" på Aagaard.(også Gørlev sogn).Ingen ag Rasmus Pedersens børn arbejder nu på Søgaard.
Min ane, Anders Rasmussen fæster en gård i Gørlev fra Aagaard.Han bliver gift med Johanne ( ikke i Gørlev). hun dør allerede i 1819, og  Anders bliver gift igen med Dorthe Hansdatter. Ande3rs dør i 1826, og der nævnes han som aftægtsmand( han må altså have afstået fæstet, men ikke til nohgen af sine børn!)
På grund af at han nævnes flere gange i forbindelse med de øvrige børn fra Søgaard, regner jeg med at han er den Anders, søn af Rasmus Pedersen på Søgaard. men findes der en fæsteprotokol fra Aagard, og hvordan finder jeg den på Daysy? (bare for at være sikker på at det er den rigtige Anders)

Mvh Egon 




Egon Hansen

Hej Lis.
Mange tak for mailen. Jeg skrev både Aagaard og fæsteprotokoller, men jeg begrænsede perioden til 1800 - 1820, den periode hvor Anders Rasmussen må have fået fæste på gården.(han får barn døbt 1807). men der sagde Daysy at der var ingen resultat.
Når jeg nu slår op efter dit link, står der fæsteprotokol 1756 - 1776, og skifteprotokol 1847 - 1850.
Mon ikke det skal forstås sådan at Aagaards papirer for den mellemliggende periode er ført under et andet gods?
Har du en ide om hvor det kan være, eller må jeg ind og kigge i Nørlit?
Mvh Egon

Lis B. Jensen

Hej Egon

Nej - jeg har ingen andre ideer - men for mig ser det ud som om det i en priode også hører sammen med Helsinggaard- måske er det forklaringen.

Prøv Nørlitt eller "de brune Kasser" - der stod på LAK - hvis de staidg eksisterer.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Egon Hansen

Hej Lis
Tak for mailen. Nørlit har jeg prøvet på biblioteket idag, men det var ingen hjælp. En del af landsbyen Gørlev hørte på et tidspunkt til Kommunitetet, og Nordruplund havde også en enkelt gård i sognet, dog ikke af Aagaards.
Derimod gav Trap den oplysning jeg nok mangler. Molkte på Nørager købte Aagård i 1804!
Jeg må se om hvad der er bevaret der, om også fæsteprotokollerne fra Aagård er i deres arkiv.
Jeg prøver kun at skrive Nørager som arkivskaber.

Mvh Egon

Egon Hansen

Æv ! Daysy kender ingen fæsteprotokoller fra Nørager gods i denne periode, og skifteprotokoller begynder først 1830, og Anders Rasmussen døde 1826, og børnenes mor allerede 1819.
Andre florslag modtages med tak.
Mvh Egon

Jes Søndergaard

Hej Egon,
fæstebrevet kan være tinglyst i skøde- og panteprotokollen (på et tidspunkt blev det krav). Husk også at et fæstebrev kan være hæftet sammen med et senere udstedt fæstebrev på samme ejendom.

Egon Hansen

I 1719 kom der en lov om at alle fæstebreve skulle indføres i en protokol. De større godser tog denne lov så bogstaveligt at ALLE deres bønder blev indkaldt med deres fæstebreve, som så blev indførs i protokollen med oplysning om hvornår de havde fået fæste på gården.
Men hvornår blev det et krav at fæstebrevene skulle tinglyses?
Så vidt jeg ved er fæsteprotokollerne godsejernes private ejendom, og ikke underkastet nogen afleveringspligt til et offentligt arkiv, og der mangler da også rigt mange på landsplan. Men er de gået tabt eller, og i bekræftende fald, hvilke er bevaret andre steder?
Jeg mangler også fæsteprotokoller for Lerkenborgs sædegård, Birkendegaard for 1813, Gårdene i Viskinge og Værslev som var tjenere til Birkendegaard før dette tidspunkt findes ikke blandt godsets øvrige fæstebønder.

Mvh Egon