Petra Margrethe Nielsen

Startet af Poul Kristian Mandrup Hansen, 12 Nov 2010 - 20:33

Forrige emne - Næste emne

Poul Kristian Mandrup Hansen

Petra Margrethe Nielsen føder 22-08-1897 som 18-årig på fattiggården i Vejlby, Årh.A. sønnen Hilmar Bernhardt Martinus Nielsen (kb. 1892-1903 s. 42). Fader ukendt. Hvem er hun?
Den eneste med det navn, der dukker op v. at søge i FT i Randers, Skanderborg og Århus amter er en Petra Margrethe Nielsen f. 10-08-1874 i Rodskov, Hornslet sogn, Øster Lisbjerg hrd., Randers amt, altså fem år for gammel! - og ud af fin familie, idet forældrene er gårdmand Mads Lauritsen Nielsen og Caroline Nielsine Andrea Hastrup. Vejlby er kun o. 15 km fra Rodskov, så hun kan sagtens have søgt tilflugt på fattiggården for at føde i dølgsmål. Lille Hilmar kommer straks efter fødselen i pleje i Terp, Lisbjerg sogn hos en Jakob Emil Poulsen.  Fra en Hastrup-side på nettet: Sidstnævnte Petrea tages i så fald til nåde og bliver husholderske for sine brødre, rejser til New York i 1920, hjem efter krigen og bosætter sig i Hornslet, hvor hun dør som ugift.
Er det den rigtige Petra, jeg har fat i? Hvem kan hjælpe?

Venlig hilsen Poul Mandrup Hansen (første forsøg på den nye side)

Hans Poulsen

#1
Hej Poul Kristian

"..Petra Margrethe Nielsen føder 22-08-1897 som 18-årig på fattiggården i Vejlby, Årh.A. sønnen Hilmar..".

Ikke den allermindste tvivl: I opslag 143, fødsel nr. 13, står tydeligt 18 år.

Hvad siger du til person nummer fire i denne ft. 1880 - med en lille ombytning på fornavnene?

Samtlige personer i husstanden

Aarhus, Hasle, Aarhus Købstad, Århus Købstad 3, 210/fiskergade, 22, FT 1880, A4181
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Maren Nielsen Født Hansen 44  Enke Husmoder Værtshusholderske Sjelle Sogn, Aarhus Amt
Oskar Hans Nielsen 13  Ugift Hendes Søn  Aarhus
Peter Johannes Nielsen 12  Ugift Hendes Søn  Aarhus
Magrete Petra Nielsen 3  Ugift Hendes Datter  Aarhus
Poulline Mortensen 20  Ugift  Tjenestepige Vitved Sogn, Skanderborg Amt
Charles Jensen 25  Ugift  Farversvend Aarhus
Hans Larsen 27  Ugift  Handskemagersvend Sverrige
Peter Petersen 32  Ugift  Malersvend Hjortshøi Sogn, Randers Amt
Rasmus Peter Jensen 33  Gift Husfader Smedemester Sabro Sogn, Aarhus Amt
Anne Johanne Jensen Født Jensen 36  Gift Hans Kone  Fredeikshavn
Jens Peter Ramus Jensen 6  Ugift Deres Søn  Fredeikshavn
Vilhelm Edvard Jensen 4  Ugift Deres Søn  Aarhus
Hans Oskar Julius Jensen 1  Ugift Deres Søn  Aarhus
Mikkel Peter Sørensen 38  Ugift  Smedesvend Gosmer Sogn, Aarhus Amt

=====

"..- og ud af fin familie, idet forældrene er gårdmand..".

Det har været stærkt opmuntrende for mig at læse dit indlæg.

I en alder af 73 år går det pludselig op for mig, at også jeg er af fin familie, idet mine forældre havde en gård på 30 tdr. land.

=====  


Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Poul Kristian Mandrup Hansen

Hej Hans.

Tak for hurtigt svar - jeg troede jeg havde tjekket for evt. Petra'er i Århus, men hun må være smuttet. Så det er med meget større sandsynlighed nok hende. Desværre, for det var en spændende familie hun ellers ville have været ud af med "fine" folk fra Hastup- og Faurschou-slægterne - historien om "den faldne kvinde" og et muligt liv med traumer om svigt eller muligvis fortrængninger!

Venlig hilsen Poul