Johanne Jansdåtter (Uddevalla SE ~1859 / Fjellerup DK ~1884)

[Christian B. L. Sørensen]

Hej/tja 

Hvor finder man noget om hjemstedsbevis?

Min farfars mor skulle efter sigende være kommet fra Sverige.
Ved hendes bryllup i kirkebogen på AO, Randers, Djurs Nørre, Fjellerup, 1868-1891, O 164, #2, mener jeg der står følgende;

Pigen Johanne Jansdåtter,
25 Aar gl., af Fjellerup,
har efter sit hjemstedsbevis,
haft kopper været vaccineret

Jeg har prøvet at søge på nyt/gammelt forum, og brugt Google,
men kan ikke finde frem til hvor hjemstedsbeviser kan findes.

[Egon Sørensen]

Hej!


Her er et meget fint svar på samme spørgsmål fra Jørgen Green.

da

Hjemstedsbeviser blev især brugt i to situationer:

Når danske statsborgere tog ophold i udlandet
Hjemstedsbevis er en attest for, at en person er forsørgelsesberettiget i Danmark, og udstedes i reglen af forsørgelseskommunen til brug ved ægteskabs indgåelse, borgerskabs erhvervelse o.l. i udlandet. Hjemstedsbeviset kan foruden personen selv omfatte hans familie eller fremtidige familie.

Hvis den pågældende ikke havde nogen forsørgelseskommune i landet, men var forsørgelsesberettiget i Danmark, så blev hjemstedsbeviset udstedt af Indenrigsministeriet og kunne lyde på en hvilken som helst kommune, hvis eventuelle udgifter blev dækket af statskassen.

Hjemstedelsesbeviset blev ugyldigt, hvis personen blev statsborger i fremmed stat eller i udlandet opnåede forsørgelsesret.

Danske statsborgere fra hertugdømmerne efter krigen i 1864

Ekstraordinære hjemstedelsesbeviser - som nok er det som du har set - kunne gives til dem før 16. november 1864 i Hertugdømmerne fødte personer, der efter fredstraktaten artikel 19 havde bevaret dansk indfødsret, men efter de gældende love var uden forsørgelsessted i Danmark.

I 1870'erne nægtede den tyske regering de personer, som havde opteret (valgt) dansk statsborgerskab tilladelse til at bosætte sig i deres hjemstavn i Hertugdømmerne, medmindre de som andre udlændinge foreviste et hjemstedsbevis. Da ingen dansk kommune var pligtig til at give dem et sådant, foreskrev "Lov af 9. marts 1872 om Udstedelse af ekstraordinære hjemstedsbeviser", at disse personer hos amtmanden for den kommune, hvor de havde opholdt sig eller sidst havde haft ophold (i København Magistraten) kunne få et hjemstedsbevis lydende på det pågældende sted. Kommunens udgifter i anledning af disse hjemstedsbeviser blev refunderet af statskassen.

Herudover blev Indenrigsministeriet bemyndiget til at udstede hjemstedsbevis for de nævnte personer, selv om de ikke havde fastholdt dansk statsborgerskab, når de f.eks. ved at aftjene deres værnepligt havde vist deres danske sindelag, og som ved udstedelse af hjemstedsbevis blev i stand til at vende tilbage til Slesvig.

I de følgende år hændte det hyppigt, at sådanne personer efter at have aftjent deres værnepligt bosatte sig i Kongeriget for at vinde forsørgelsessted her og begærede at få udstedt hjemstedsbevis, hvilket loven fra 1872 ikke gav mulighed for. Normalt krævede det 15 års fast ophold,

Dels på grund af disse anmodninger og dels for at lette navnlig grænsekommunerne, hvor de indvandrede slesvigere især tog ophold, og som var tvunget til at forsørge dem, da de som danske indfødte ikke kunne udvises, blev der vedtaget Lov af 24. juli 1880 indeholdende tillæg til "Lov om ekstraordinære hjemstedsbeviser af 9. marts 1872".

Herefter kunne personer fra Hertugdømmerne, som havde bevaret dansk indfødsret, og som, efter at være løste fra deres undersåtlige forhold til Tyskland, indvandrede til Danmark, samt de mandspersoner i den værnepligtige alder, som inden 1 år efter indvandringen havde meldt sig til lægdsrullen, få udstedt hjemstedsbevis, når de havde haft fast ophold i Danmark i 5 år uden i den tid at have nydt urefunderet fattighjælp og uden at have gjort sig skyldige i nogen i den offentlige mening vanærende handling.

Desuden blev al fattighjælp, som blev ydet danske indfødte fra Hertugdømmerne - uanset om de havde erhvervet ekstraordinært hjemstedsbevis eller ej - refunderet kommunerne af statskassen, når omstændighederne ikke talte derimod, men kun indtil de pågældende på ordinær måde erhvervede forsørgelsesret i en dansk kommune (krævede normalt 5 års uafbrudt ophold i samme kommune).

Oplysninger om udstedte hjemstedsbeviser kan derfor findes amtets/stiftsamtets arkiver på Landsarkiverne og i Indenrigsministeriets Arkiv men også nogle gange i kommunens (fattigvæsenets) arkiver, da der blev indhentet udtalelser fra kommunen før der blev udstedt hjemstedsbeviser.

Hvornår disse love blev ophævet ved jeg ikke, men de var fortsat gældende omkring 1930.

Med venlig hilsen

Jørgen Green


Mvh.

Egon Sørensen

[Christian B. L. Sørensen]

Så den står på en tur til landsarkivet i Viborg, eller forbi Fjellerups fattigvæsens arkiv (går ud fra at for kommunerne er der tale om de lokale egnsarkiver), eller Indenrigsministeriets arkiv.

-tak for sporingen 

[Christian B. L. Sørensen]

Landsarkivet i Viborg har oplyst mig at disse hjemstedsbeviser sandsynligvis er gået tabt, derfor vil jeg så prøve en anden vinkel...

Min farbror (sidste nulevende barnebarn af Johanne) er overbevist om at han har hørt at hun kom fra Uddevalla. Er der forslag til hvor jeg skal finde information henne, eller er der en med indsigt i svenske arkiver der kan/vil slå det op?

Jeg har følgende stavemåder til hendes navn;
Bryllup   Johanne Jansdåtter   25år (19 jan 1884)
Fødsler;
Barn 1F   Johanne Jansen                25 år (26 jun 1884)
Barn 2F   Johanne Jonsón                27 år (5 nov 1885)
Barn 3F   Johanne Jantsén                29 år (5 sep 1887)
Barn 4F   Johanne Jantsén                31 år (14 dec 1889)
Barn 5F   Johanna Jons´dotter   33 år (11 maj 1892)
Barn 6F   Johanna Jons'dotter   34 år (5 aug 1893)
Barn 7F   Johanna Jansdotter   36 år (24 jun 1895)
Barn 8F   Johanna Jonsdotter   39 år (3 dec 1898)
Konfirmationer;
Barn1K   Johanne Jansen
Barn2K   Johanne Jansen
Barn3K   Johanne Jantsen
Barn4K   Johanne Jantsen
Vielser;
Barn8V   Johanna Jonsdotter
Folketællinger;
F.T. 1890 Gammelsogn   Johanne Jansón                31 år                  Sverig
F.T.1901 Fjellerup                Johanne Sørensen   14/8 1858   Sverig
   

[Inge-Lise Trampedach]

Jeg har set efter i KB Uddevalla hvor hun måske er født, men ikke den 14.8.1858, har du en anden fødselsdato?

[Christian B. L. Sørensen]

Hej Inge-Lise, I FT 1916 Gammelsogn er hendes fødselsdato 14/7 1858.

Hvor slår du det op henne?

[Inge-Lise Trampedach]

Hun er heller ikke født 14.7.1858
Jeg har abonnement hos Arkiv Digital: http://www.arkivdigital.se/, du kan se på priserne på deres side.

[Christian B. L. Sørensen]

Hej Inge-Lise

Du skal have tak for opslagene, og informationen.
Jeg har købt en måneds abonnement hos dem, og vil nu gå på jagt og finde hende...

P.S. De bøger er da utroligt flot indskannet 

[Eva Morfiadakis]

Johanna Jansdotter hette hon antagligen om hon var född i Sverige kan finnas i den svenska utvandrardatabasen. Tyvärr har jag inte själv tillgång till den.

Hjemstedbeviset kan vara en svensk utflyttningsattest/flyttningsbevis. I en sådan står det om personen person blivit vaccinerad. Det står "har haft skyddskoppor". Prästen har troligtvis först förstått "skyddskoppor" som att hon haft smittkoppor, sen har han fått upplysning om att det betyder vaccinerad och strukit över "har haft koppor".

Eva M

[Christian B. L. Sørensen]

Eva

Tak for den interesante vinkel på teksten i kirkebogen for hendes bryllup.

Jeg vil se om jeg kan skaffe mig adgang til utvandrardatabasen.