Eksperter i Finderup Sogns kirkebog, Holbæk Amt 1810-28 efterlyses

Startet af Martin Christensen, 22 Jan 2012 - 10:19

Forrige emne - Næste emne

Martin Christensen

Jeg vil høre om nogen har fundet en oversigt over døde i Finderup Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt i kirkebogen for perioden 1810-28. På pag. 2 (opslag 2) står der, at oversigt over begravelser findes på pag. 1-36 (bagfra). Jeg har været alle opslagene igennem uden at finde noget.

I den efterfølgende kirkebog, der starter 1811, begynder oversigten over døde først 1814. Spørgsmålet er om der er et hul i oversigten over begravelser 1809-14, eller om der er noget, jeg har overset?

Årsagen er, at jeg leder efter dødstidspunkterne for Oluf Pedersen (eller Ole) og Sidse Nielsdatter (eller Sidsel). De er ikke fundet døde i kirkebogen 1758-1809 og heller ikke i 1811-41. De var begge i live ved folketællingen 1801.

http://www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?x=&person=48470

Teksten er stadig under udarbejdelse. Jeg er ved at undersøge mulige slægtsforbindelser ved fadderne.

Mvh

Martin Christensen
Martin Iversen Christensen
https://familienshistorier.wordpress.com/

Mette Lund

Hej Martin

Fra opslag 52 og frem findes der døde i højre spalte, men ikke på alle sider. 1810 er på opslag 53 og fortsætter på opslag 55. Du må prøve dig lidt frem.

Mvh.
Mette

Martin Christensen

Mange tak skal du have. Jeg har fundet de forskellige oversigter over "jordede" men ikke hverken Sidse Nielsdatter eller Oluf Pedersen. Jeg må prøve igen


Mvh

Martin
Martin Iversen Christensen
https://familienshistorier.wordpress.com/

Kaare Grodal

Hej Martin

Fra Danmarks Kirkebøger

Finderup (Løve H.). F 1758-1891; K 1788-1891; T 1788-98; V 1787-1891; D 1759-1891. 1802-09 er Kbg. ført meget mangelfuldt

Det tyder på der er store mangler blandt de døde.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Martin Christensen

Hej Kaare,

Ja. Det fremgår desværre med al ønskelig tydelighed, når man læser i kirkebogen.

Jeg har fundet nogen af de andre slægtninge, men slægtssammenhænge fremgår ikke så tydeligt. Jeg har ikke set nogen relevante skifter endnu.


Mvh

Martin

Martin Iversen Christensen
https://familienshistorier.wordpress.com/