Jens Larsen Lassen, Albæk

Startet af Peer Petersen, 15 Jan 2012 - 16:24

Forrige emne - Næste emne

Peer Petersen

18. Post Trinitatis (2.10.1774) bliver Jens døbt i Albæk kirke, Randers Amt. Hans fader hedder Lars Andersen. Jeg ved intet om faderen og heller intet om moderen til Jens.
Dog finder jeg Jens Larsen Lassen i en folketælling i 1801 for Wæstrup da er han 27 år og ugift tjenestekarl samt nationalsoldat.
Er der nogen der kan finde nogen om Jens´s far og mor?

Peer

Jesper Skov

#1
En henvisning ville være dejlig.

Albæk, Støvring, Randers 1770-1814 opslag 16

Mener du ...

31de Jens, Lass Kudskes Barn i Kirke 18 p. Trinit ...


Hvorfra ved du, faderen hedder Andersen?


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Peer Petersen

Du har ganske ret Jesper. Jeg efterprøver nu en del af de informationer jeg tidligere har modtaget af et andet familiemedlem og der er en del læsefejl imellem.
Faderen hedder ganske rigtigt ikke Lars Andersen:

Peer

Peer Petersen

Lass Kudsk er vel både navnet Lass og hans stilling/arbejde som kudsk? Men hvem er moderen? Jeg ser ofte at hun slet ikke angives og så er det jo svært at komme videre.

Peer

Sanne Bloch

Hej Peer

Jeg går ud fra, at den "Jens Larsen Lassen", du har fundet i FT 1801 er denne:

Randers, Støvring, Albæk, Wæstrup, 5. Wæstrup, 49, FT-1801, B3276

Jens Christensen   30    Gift   huusbonde   bonde og gaardbeboer
Anne Nielsdatter   27    Gift   hans kone   
Christen Nielsen   6    Ugift   deres søn   
Niels Jensen   1    Ugift   deres søn   
Karen Jensdatter   7    Ugift   deres datter   
Christen Jensen   56    Enkemand   Mandens fader   
Jens Larsen   27    Ugift   tjeneste karl   National Soldat
Peder Jensen   38    Ugift   tjeneste karl   
Jens Jensen   17    Ugift   tjeneste dreng   
Anne Sørrensdatter   28    Ugift   tjeneste piige   
Maren Pedersdatter   25    Ugift   tjeneste piige   

Spørgsmålet er, om det er den rigtige Jens, du har fundet i FT 1801:

Der er to Jens' i KB 1770-1814 Albæk, Støvring, Randers, som er døbt i 1774:

Den ene er den Jens, du nævner på opslag 16:

Nr. 31 b? Jens, Lars (eller Lass) kudskes barn i kirke 18 p: Trinit: 1774.

Den anden er på opslag 15:

Nr. 16 b Jens, Lass Njelsens barn af Vestrup døbt 4 post Pasc: 1774.

På opslag 1 kan du se, at KB dækker Harridslev og Albæk sogne og at de forskellige kirkelige handlinger i de to sogne er "Førte mellem hverandre efter Tidsfølgen".

Opslag 7, 1771, Lass: Njelsen og Kirsten Andersdr., begge af Vestr: trolovet og viet

Opslag 9, 1772, Lasses hustru i Vestr., Kirsten Andersdr. død i barselsseng, begr. 9.1.1772, (har ikke fundet barnet døbt eller begravet i januar 1772)

Opslag 9, 1772, Lass Njelsen og Anne Jensdr., begge af Vestr: trolovet og viet

Opslag 19, 1775, Peder, Lass Njelsens Søn af Vestr. døbt i kirken 13 p: Trinit:

Opslag 23, 1777, Kirsten, Lass Njelsens barn af Vestrup, døbt i kirken 14 p: Trinit:

Opslag 34, 1781, Anne, Lasses barn af Vestr. døbt i kirken fastelavns Sønd:

Så, den Jens, du finder i ovennævnte FT 1801 i Vestrup i Albæk kan være søn af af Lass: Njelsen i Vestrup og ikke af Lass kudske. Det er ikke til at sige med sikkerhed. Det undrer mig i øvrigt, at jeg i min surfen rundt i KB i Albæk ikke løber ind i nogen andre indførsler, hvor Lars (eller Lass) kudsk nævnes.

Jeg kan godt have overset det. Disse oplysninger blot for at gøre dig opmærksom på de to Jens'er  døbt i Albæk i 1774.

Jeg ville jo helst have fortalt dig, at jeg fandt ud af noget mere om Lars (eller Lass) kudsk og sønnen Jens  ???

Venlige hilsner Sanne


Sanne Bloch

Hej igen Peer

Har du andre kilder eller kirkebogsindførsler, hvor der nævnes en Lass Kudsk?

Jeg er ikke overbevist om, at der står Lass Kudskes barn ved dåben af den førstnævnte Jens' dåb, men snarere Lars Kudskes barn...

Nu skrives r i Albæk KB på flere forskellige måder, men hvis du prøver at sende indførslen til Forum "Hjælp til tydning" er der måske en eller flere, som kan svare mere klart og tydeligt end jeg kan.

Det vil være en hjælp både for dig og for "tyderne", at du henviser til denne tråd.

Venlige hilsner Sanne

Jesper Skov

Der står højest sandsynligt Lars, men da både Lasse og Lars er afledt af Laurentius, og han senere (?) kaldes Jens Larsen Lassen, synes jeg nærmest det kommer ud på ét.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Peer Petersen

Tak til Sanne for fornemt arbejde og til Jesper for hans tydning.

Peer

Egon Hansen

 Prøv at følge de to Jens'er i Lægdsrullen. du kan jo begynde med ekstrasessionsprotokollen og så følge de to drenge frem til du har dem i det sogn hvor du med sikkerhed ved hvem der er den rigtige.
Det vil godt nok tage lidt tid, og lære dig rigtigt mange stednavne, men det er ulejligheden værd.
Held og lykke

Mvh  Egon

Sanne Bloch

Hej igen Peer

Så dukkede Lars Kudsk alligevel op i KB 1770-1814 Albæk, Støvring, Randers:

Opslag 45, 1784, Nr. 33 d, Lars Kudskes kone i Østr (Østrup) jordet d 10. Jun: G: 52 Johanne Sørensdr.

Opslag 57, 1788, Nr. 9d, Anne Lars Kudskes kone jordet midfaste Sønd: g: 52. Ovenover linien: Eftm--- af Østr

Opslag 58, 1788, Nr. 18 c, Lars kudsk af Østrup og Anne Sørensdr af Alb: trol: d 20 Maj Vied: d 24 Jun:

Opslag 125, 1801 Torsdagen d: 15 Octb: blev Lauritz Jensen Kudsk af Østrup Begr som Døde d: 10de ejusd: Hand var 69 Aar gl:

Randers, Støvring, Albæk, Albech Sogn, Østrup Bye, 7, FT-1787, B8202

Laurs Jensen   54    Gift   Mand   Bonde og Huusmand driwer en liden tillagt Jord   
Anne Christensdatter   50    Gift   Hans Kone      

anders, Støvring, Albæk, Østrup Bye, 5. Østrup Bye, 60, FT-1801, B3276

Lauritz Jensen   68    Gift   Mand   huusmand med jord   
Anne Sørrensdatter   49    Gift   hans kone      
Peder Lauritzen   12    Ugift   deres søn      

Opslag 63, 1789, Nr. 26 b, Peder Lars kudskes barn i Østrup (døbt) i kirke 28de post Pasc.

Her lidt flere oplysninger om Lass Njelsen i Vestrup:

Randers, Støvring, Albæk, Albech Sogn, Westrup Bye, 7, FT-1787, B8202

Lars Nielsen   61    Gift   Mand   Huusmand og Hiulmand   
Anne Jensdatter   40    Gift   Hans Kone      
Niels Ladsen   13    -   Deres Børn i hans 3die Egteskab      
Kirsten Ladsdatter   9    -   Deres Børn i hans 3die Egteskab      
Anne Ladsdatter   6    -   Deres Børn i hans 3die Egteskab      

Samme FT på AO opslag 11 - der står Niels (13 år), men det må være Jens jvf. dåben i kirkebogen.

Der oplyses flere opl. på AO end på ddd, nemlig ud for Lars Nielsen = i 3. ægteskab og ud for Anne Jensdtr. = i 1. ægteskab.

AO KB 1770-1814 Albæk, Støvring, Randers:

Opslag 28, 1779, Anders, Lass: Njelsen og Anne Jensdatter af Vestrup, Deres Barn (døbt) i kirke 6 p: Trinit:

På opslag 59, 1788 finder du Lass Njelsen i Vestrup, begravet, 61 år gl.


Nu har du de borgerlige navne på fædrene til de to Jens'er og ved nu, at den ene bor i Vestrup og den anden i Østrup.

Tilbage står så, at finde ud af, hvem "din" Jens er søn af. Jeg synes at Egon's forslag kan være en god mulighed - som måske gør, at du kan udelukke den ene, afhængig af de to Jens'ers soldatertjeneste.

Nu ved du også hvornår de to fædre er døde og kan prøve om du via skifter kan finde svaret.

Endelig er der jo også den mulighed, at du ligger inde med nogle oplysninger som gør, at du allerede nu kender svaret?

Venlige hilsner Sanne



Sanne Bloch

Hej igen Peer

Jamen selv tak da og skulle det være en anden gang, kan jeg fortælle dig, at jeg normalt aldrig gør så meget ud af at sende konkrete oplysninger, som jeg gjorde her i dette tilfælde.

Det sjove og spændende er jo netop at finde det selv - eller blot få oplysninger som gør, at man bliver i stand til selv at komme videre.

Det var egentlig også min hensigt - at du kunne lære noget om det arbejde, som indimellem er nødvendigt for at komme frem til, hvor / hvordan du kan finde frem til det, du søger.

Hvis du havde forventet et konkret svar på din efterlysning - som ikke indebar, at du selv skulle fortsætte søgningen, forstår jeg din manglende response. Men det betyder ikke, at jeg synes det er ok.

Du anmoder om hjælp og får det - og gider ikke gøre dig ulejlighed med at svare.

Jeg fortryder ærlig talt, at jeg brugte tid og energi på at hjælpe dig.

Venlige hilsner Sanne

Peer Petersen

Hej Sanne

Jeg takker altid for den hjælp jeg får af andre. Men sagen er ganske enkelt, at jeg har været på rejse i udlandet og så først ser de seneste indlæg nu. Så tak for dit grundige svar og god weekend.

Peer

Peer Petersen

Hej Egon

Jeg vil undersøge den mulighed der er i at kontrollere de to Jenser ved gennemsyn af lægdsrullen. Der må jeg kunne finde den "rigtige" Jens.
God weekend

Peer